Diskussion:Fonetisk alfabet
Jeg ved ikke så meget (læs:intet) om fonetiske alfabeter, så man er velkommen til at rette i beskrivelserne af artikelhenvisningerne, men omvendt skal jeg strengt opfordre til at man følger Stilmanualen og skriver artikelhenvisninger før beskrivelser og at man ikke indsætter ordbogsoplysninger, der ikke henviser til artikler. Hvis man er uenig med oprettelsen af redirecten Fonetisk alfabet (lydskrift), så kan henvisningen evt. ændres til [[Lydskrift|Fonetisk alfabet (lydskrift)]]. --Anjoe (Anders) 9. okt 2005 kl. 16:19 (CEST)
Der kan tilføjes, at det er unødvendig at have en liste over lydskrifter på denne flertydige side, når a) "fonetisk alfabet" ikke indgår i deres navn, når b) deres links er døde og når c) en sådan liste er at finde på lydskrift. --Anjoe (Anders) 9. okt 2005 kl. 16:50 (CEST)
- Fint, så skriver vi Fonetisk alfabet (lydskrift).
- Jeg er enig i, at vi skal følge stilmanualen, herunder at holde antallet af informationer til et nødvendigt minimum. Men jeg må også strengt opfordre til, at man bruger sin sunde fornuft, når man støder på situationer, som der ikke er taget højde for i stilmanualen og de afstemninger, der ligger til grund for stilmanualen, sådan at Wikipedia frem for alt bliver så praktisk anvendelig som muligt for almindelige mennesker, der søger oplysninger.
- I det konkrete tilfælde synes jeg ikke, betegnelsen fonetisk alfabet (diktat) giver særlig god mening, for det er jo ikke noget, man bruger i forbindelse med diktat i folkeskolen, eller når en chef dikterer et brev til sin sekretær. Men jeg kan ikke komme på noget bedre bud, så nu har jeg måttet bruge denne lidt tågede formulering for at presse opslaget ind i en stilmanual og en afstemning, der med garanti ikke har taget højde for denne specielle situation.
- Hvad angår det, du kalder "eksempler", så er det konkrete fonetiske alfabeter. Om ordene "fonetisk alfabet" tilfældigvis indgår i navnet eller ej, kan jeg ikke se har nogen relevans. Enten må vi nøjes med at nævne de to hovedkategorier, fonetisk alfabet (lydskrift) og fonetisk alfabet (diktat), eller også må vi nævne alle underkategorier. Det sidste er at foretrække, da vi ellers ikke har nogen henvisning til NATOs fonetiske alfabet, så længe der ikke er nogen artikel, der hedder fonetisk alfabet (diktat). I øvrigt vil det også spare brugeren for et klik, hvis det i virkeligheden er Dania eller NATOs fonetiske alfabet, vedkommende er på jagt efter. Vi kan naturligvis også skrive Det fonetiske alfabet Dania, Det fonetiske alfabet SAMPA osv. - men hvorfor dog belemre brugerne med disse totalt overflødige informationer, der fremgår tydeligt af konteksten? Reporter Nielsen 9. okt 2005 kl. 17:01 (CEST)
- En flertydig side er til for at vise de muligheder et søgeord kan give. Dvs. at siden skal indeholde links der er tæt på den oprindelige søgestreng. Det er ikke meningen at en flertydig side skal vise hvilke undersider, der er relateret til et emne. F.eks. hvis den flertydige side var "skuespiller", så skal vi ikke til at skrive alle skuespillere. Brugeren søgte ikke på en bestemt skuespiller, men på emnet skuespiller. Ligeledes forholder det sig med "Fonetisk alfabet". Brugeren søgte på emnet, og ikke et specifikt fonetisk alfabet. Flertydige sider skal helst holdes så minimale som muligt, da de med tiden bliver fyldt op med alt for mange links, som gør det uoverskueligt for brugeren. Derfor skal disse ikke med. --Maitch 9. okt 2005 kl. 17:41 (CEST)
- Anjoes nye løsning er efter min mening et fint kompromis, der tager hensyn til alle - ikke mindst den udenforstående læser. Godt tænkt. Reporter Nielsen 9. okt 2005 kl. 20:41 (CEST)
Start en diskussion om Fonetisk alfabet
Diskussionssider er steder, hvor folk diskuterer, hvordan man kan gøre indholdet på Wikipedia så godt som muligt. Du kan bruge denne side til at starte en diskussion med andre om, hvordan man kan forbedre Fonetisk alfabet.