Diskussion:Einar Packness
Om byen skrives med å eller aa er ikke en ting, byrådet kan beslutte - byens navn følger naturligvis den skrivning, der i øvrigt bruges i Danmark. Byrådet kan naturligvis gøre Stednavneudvalget opmærksom på at det foretrækker aa, og det har man også gjort. --Palnatoke 23. apr 2007 kl. 23:49 (CEST)
Aalborg eller Ålborg
[rediger kildetekst]At byrådet anmoder stednavneudvalget om at godtage aa er for mig ikke afgørende. Vigtigere er at formelle og uformelle instanser hårdnakket fastholder Aalborg. På et eller andet tidspunkt maa man nok overgive sig til retskrivningsreformen af 1948, men jeg mener ikke wikipedia skal være stedet. (At aa-tilhængerne har forudset globaliseringens og internettets formkrav er noget helt andet).--Staunited 24. apr 2007 kl. 00:03 (CEST)
Dags dato findes bynavnet - eller sammensætninger med det - på Wikipedia.dk skrevet som "Aalborg" i 1265 tilfælde og som "Ålborg" i 381 tilfælde.
I artiklen om Einar Packness var byens navn, før jeg rettede det, stavet med "Aa" i første afsnit, mens det stor med "Å" i det store midterafsnit.
Jeg havde faktisk ikke forventet en redigeringskrig om dette. Der står "Aalborg" på byens "dåbsattest" og i alle officielle papirer. Hvis Wikipedia skal meddele noget andet, er det endnu et minus til Wikipedias troværdighed. Og helt komisk er det, når Wikipedia i samme artikel anvender to forskellige skrivemåder. Jeg vil anmode om at alle de 381 fejlagtige stavemåder på Wikipedia rettes!
Hilsen, Peter Wendelboe (som KUN kan staves således - også selv om navnet også KUNNE staves Vendelbo eller Wendelbo) --Wendelboe 24. apr 2007 kl. 00:31 (CEST)
- Se § 3.2 i Retskrivningsordbogen. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 24. apr 2007 kl. 00:39 (CEST)
Ophavsretlige forhold ved artiklen...
[rediger kildetekst]Denne artikel er en afskrift fra kilden. Se Weilbachs Kunstnerleksikon. Det fremgår ikke umiddelbart af det website, om indholdet kan bruges på Wikipedia med de licensvilkår, der er i kraft hér. Enten bør man kontakte rettighedshaveren og undersøge, om denne tilladelse kan gives, eller også bør artiklen skrives om, så den lever op til Wikipedias standarder. Det vil også hjælpe med flere kilder og en mere neutral tone i artiklen. --Lukket 22. aug 2008, 00:27 (CEST)