Diskussion:Drivhuseffekt
|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet. | |
| Start | Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside. | |
|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Fysik, et forsøg på at koordinere oprettelsen af fysik-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret, kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet. | |
| Start | Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside. | |
Du skriver, at "glashuseffekt" og "drivhuseffekt" er en uheldig analogi, og du argumenterer ud fra, at det er glasruderne (som fysisk barrière), der giver virkningen i glashuset.
Det er vitterligt,
- at solenergien trænger igennem glasset i form af langbølget lys,
- at energien omdannes til langbølget, infrarød stråling efter at have ramt planter, jord og bygningsdele,
- at denne stråling ikke kan trænge ud gennem glasset, som kaster den tilbage, ind i huset
- og at det er den proces, der gør, at koldhuse (= uopvarmede drivhuse) kan bruges også i de kølige måneder
Så vidt jeg kan se, er det fuldstændigt analogt til den proces, du beskriver for atmosfæren, - eller hvor tager jeg fejl?
Venlig hilsen
--Sten Porse 1. jun 2004 kl. 20:35 (CEST)
- Ja du tager helt fejl.
- 1. Det er kun en del af "solenergien" som trænger igennem glasset i form af langbølget lys.
- 2. Det er kun en lille del af energien som omdannes til langbølget, infrarød stråling efter at have ramt planter, jord og bygningsdele.
- 3. Denne stråling kan godt trænge ud gennem glasset.
- 4. Når det er varmere i koldhuse så skyldes det at solen opvarmer jorden både udenfor og inden i koldhusene men at varmen uden for blandes op i en høj luftsøjle modsat koldhuse hvor glasset holder på den varme fugtige luft. koldhuse virker ved at holde på luften.Dysse 26. jul 2011, 10:30 (CEST)
Hej Sten
Jeg ved heller ikke hvad problemet er.
Jeg har ikke forfattet det givne afsnit - kun rettet småfejl og lavet links. Det er Turbobernd som har forfattet det meste af artiklen incl. det afsnit du stiller spørgsmålstegn ved.
mvh Glenn 1. jun 2004 kl. 20:44 (CEST)
Jeg beklager, at jeg har rettet smed for bager. Jeg har åbenbart ikke været langt nok tilbage i artiklens historik. Tak for svaret. Jeg vil forsøge at for "Turbobernd" til at svare, og ellers vil jeg rette teksten, så den bliver sammenhængende.
mvh. --Sten Porse 1. jun 2004 kl. 21:12 (CEST)
Hej Sten.
Jeg er ikke enig i alle dine argumenter for, hvorfor det bliver varmt i et drivhus bestående af glas. Det er korrekt, at luften i drivhuset varmes op, fordi solens kortbølgede stråling omdannes til langbølget stråling, når den rammer objekter inde i drivhuset, men grunden til, at temperaturen stiger er, at den varme luft ikke kan undslippe ved konvektion, som i den frie luft uden for drivhuset.
Drivhuset kan sagtens udstråle langbølget stråling - det sker blot fra selve glasset, som antager samme temperatur som luften inde i drivhuset. Betragtelige mængder energi kan faktisk undslippe drivhuset på den måde, og man kan opleve på en klar nat, at det bliver koldere inde i drivhuset end udenfor pga. varmetab ved langbølget stråling.
Jeg har tænkt mig at rette artiklen til snarest, men jeg håber på et par kommentarer først.
Med venlig hilsen
Thomas M. Madsen
Start en diskussion om Drivhuseffekt
Diskussionssider er steder, hvor folk diskuterer, hvordan man kan gøre indholdet på Wikipedia så godt som muligt. Du kan bruge denne side til at starte en diskussion med andre om, hvordan man kan forbedre Drivhuseffekt.
