Spring til indhold

Diskussion:DiBa Bank

Sidens indhold er ikke tilgængeligt på andre sprog.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Carl Jacobsen

[rediger kildetekst]

1922-1926 Fabrikant Carl Jacobsen

Linket her fører til Carlsberg-manden, hvilket jo ikke er korrekt. Jeg er imidlertid en del i tvivl om, hvorvidt der er basis for at begive sig ud i noget flertydigt. Kan der skrives en artikel om manden, der omtales i artiklen her?--Heelgrasper 8. dec 2005 kl. 21:46 (CET)

Jeg har ikke flere oplysninger om ham, så vi kan måske vente med at gøre noget ved det til flertydigheden bliver aktuel. Jeg fjerner det aktive link.
--Olejasz 9. dec 2005 kl. 07:12 (CET)

Danmarks ældste bank

[rediger kildetekst]

Har ændret i afsnittet, hvori banken blev angivet som værende Danmarks ældste bank. Oplysningen er formentlig hentet fra bankens hjemmeside, men det er klart urigtigt. For det første ligger det fast, at banken blev etableret i 1871. Banken argument om, at den tidligere var et forsikringsselskab gør ikke DiBa bank til den ældste bank, da det logisk må være således at man kvalificerer som ældste bank, når man driver bank og ikke alt mulig andet.

Spar Nord Bank er i følge Wiki fra 1824, Danske Bank kan trække tiden tilbage til 1857 i følge egen hjemmeside, men ifølge Wiki er det så langt tilbage som 1846. --Pugilist 18. feb 2008, 21:59 (CET)
Ærøskøbing Spare- og Lånekasse er fra 1820 --Rasmusbudde 18. feb 2008, 23:10 (CET)
DiBa Bank er landets ældste bank med uændret struktur, hvilket er føjet ind. Banken blev oprettet den 9. august 1871 under navnet Disconto- Laane- og Sparebanken for Nestved og Omegn - i øvrigt et par måneder før Danske Bank. Der var på daværende tidspunkt også andre "rigtige" banker - altså stiftet som aktieselskaber - men de er i mellemtiden lukket eller er blevet opkøbt af andre spillere i branchen.
Der fandtes desuden både andelskasser og sparekasser fra før DiBa Banks stiftelse. Et eksempel er Bye og Omegns Sparekasse fra 1824, der i 1967 fusionerede med Landbosparekassen, og blev til Sparekassen Nordjylland, der senere igen blev omdannet til et aktieselskab og dermed blev en bank; Spar Nord Bank.

Se i øvrigt denne artikel om forskellene på andelskasser, sparekasser og banker: http://www.jak.dk/forening/blad99/a-forskellen_mellem_bank.htm. (Skrev Dibabank (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)