Diskussion:Den danske tronfølge

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Monarki, et forsøg på at koordinere oprettelsen af monarki-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Det diskuteres for tiden (2005) at ændre tronfølgeloven (og grundloven) således at drenge ikke længere skal gå forud for piger.

Er det mig, der har fået galt fat på sagen, eller går de aktuelle diskussioner ikke på at ændre tronfølgeloven uden at ændre Grundloven? --Twid 30. aug 2005 kl. 18:46 (CEST)

Jeg tror ikke at man vil gøre som med EU og gå udenom grundloven (et lille opstød :() - Det man taler om er at starte en langvarig proces der starter med at ændre tronfølgeloven - dette skal så vedtages at to forskellige folketing - der skal altså være et valg imellem, og derefter ved en folkeafstemning . - og så er der noget med stemmetallene som jeg ikke har tjek på ... vh. Nico 30. aug 2005 kl. 18:57 (CEST)

Men hvorfor så nøjes med tronfølgeloven, hvis man alligevel skal hele processen igennem? --Twid 30. aug 2005 kl. 18:59 (CEST)

Det er der også andre end dig (også politikere) der spørger sig selv om. Nogle mistænker vist Fogh for at ville skynde sig at ændre tronfølgelov-udgaven i grundloven for at undgå en mere dybtgående diskussion om en egentlig og grundigere revision af grundloven. Men det er vist ikke relevant i denne diskussion. --Jeppe 30. aug 2005 kl. 19:19 (CEST)

Jeg har nu skrevet en anelse mere om dette. /JeppeSN 3. jun 2006 kl. 18:13 (CEST)

Henri

Hverken på dansk eller engelsk står der noget om, hvilken plads Dronningens ægtefælle har. Dette kunne være en interessant detalje. Hvis nogen ellers kan regne ham ud.. --|EPO| 25. feb 2007 kl. 14:08 (CET)

Han har ingen plads - ganske som alle andre, der ikke tilhører Christian den tiendes efterslægt. --Palnatoke 25. feb 2007 kl. 15:40 (CET)

Slet ingen plads? Før de små prinser var han da en del af arvefølgen. Kan da huske manden brokkede sig over sin plads. --|EPO| 25. feb 2007 kl. 15:46 (CET)

Slet ingen plads. Hans problem var vist især at han heller ikke havde nogen særligt fremtrædende plads i rangfølgen. --Palnatoke 25. feb 2007 kl. 16:51 (CET)

Berleburgernes arveret

Prinsesse Benediktes børn er placeret før prinsesse Elisabeth i arvefølgen. Dette bør korrigeres. Argumentet om, at de skulle være udtrådt ifm. me manglende skolegang i DK trænger til en reference. Det er ikke i overenstemmelse med tronfølgeloven.

Sagen er at Frederik 9.s samtykke havde en række betingelser. Se Peter Kurrild-Klitgaards diskussion af emnet her: http://www.geocities.com/dagtho/dk-suc-law.html --Palnatoke 27. jun 2007, 13:15 (CEST)

Valgkongedømme-regler?

Jeg har netop fjernet denne tilføjelse fra Bruger:HLawaetz:

Danmark var oprindelig et valgkongedømme. Valget var dog ikke tilfældigt, men fulgte - formentlig efter keltisk forbillede - nogle bestemte principper, så der blev gode chancer for, at de forskellige landsting valgte den samme konge. Disse retningslinier fulgte et senioritetsprincip anvendt allerede i vikingetiden:

Kongen valgtes blandt mandlige efterkommere af tidligere konger, uden skelnen mellem mandlige og kvindelige mellemled
Kredsen af kongsemner var (i første omgang) begrænset til oldebørn af tidligere konger
Den i alder ældste i denne kreds valgtes, medmindre vedkommende fandtes uegnet til at bestride kongeembedet
Kandidaten skulle være til stede ved valget

Normalt kendes ikke fødselsår for danske kongelige personer fra dengang, men i nogle eksempler er senioritetsprincippet evident som fx. blandt Svend Estridsens sønner i kongerækken Harald Hen, Knud den Hellige, Oluf Hunger, Erik Ejegod og Niels. Eksempler på såkaldt kognatisk tronfølge (med kvindelige mellemled) er Svend Estridsen og hans dattersøn Erik Lam.

Når principperne ikke fulgtes, så blev der som regel ballade. Fx. da Guthorm, en nevø af kong Erik (Horik) 1, protesterede i 854 over, at den aldrende konge fik sin grandnevø Erik 2 (Barn) indsat som tronfølger. Det kom til kamp med skarpe våben, hvor såvel Erik 1 som Guthorm faldt, og så blev Erik 2 konge alligevel.

Senioritetsprincippet er bedst dokumenteret i forbindelse med den gren af den danske kongeslægt, der var efterkommere af Ivar Benløs og optræder som konger i York, Dublin, Limerick, Waterford og ”Man and the Isles”.

Længere op i middelalderen søgte flere danske konger at bryde princippet og sørgede i god tid for, at deres sønner hyldedes som tronfølgere: Valdemar den Store fik hyldet sønnen Knud 6, og Christoffer 1 tilsvarende Erik 5 (Klipping). Det sidste fremkaldte da også en borgerkrig ved tronskiftet, da der var to fætre, Abelsønnerne Valdemar og Erik, der var ældre.

Teksten virker som førstehåndsforskning og baserer sig åbenbart udelukkende på Peter Lawætz' Danske vikingekonger. --Palnatoke 6. nov 2007, 15:27 (CET)

Abdikation

Jeg vil mene at abdikation bør nævnes som principiel mulighed. Det lader til at være en mulighed under de gældende regler, og både Wilhelmina og Juliana af Nederlandene benyttede denne mulighed, da de havde cirka samme alder som dronning Margrethe har i dag. Også Charlotte af Luxembourg og hendes søn Jean abdicerede, så det er ikke ualmindeligt at monarker i omegnen af Danmark "går på pension". Edward 8. af Storbritannien har ikke så meget med denne sag at gøre - hans abdikation var et spørgsmål om politik. --Palnatoke 10. feb 2011, 00:11 (CET)

Tvillingerne

Skal navnene ikke laves om til Isabella og Vincent? 77.213.68.21 14. apr 2011, 16:17 (CEST)

Hvem er udtrådt

Jeg har fået bekræftet fra Kongehuset at Benediktes børn og derved børnebørn er udtrådt af arvefølgen og at den dermed slutter efter Elisabet. Da jeg er ny herinde, ved jeg ikke hvordan man henviser, men hermed svar fra Kongehuset:

On 10/01/2013 15:56 "Hofmarskallatet" <HOFMAR@kongehuset.dk> wrote: Kære NN Tak for deres henvendelse. Jeg kan oplyse dem om, at H.H. Prinsesse Elisabeth er den sidste i arvefølgen, og der er derfor ikke nogen efter hende. Med venlig hilsen Maria Lind

___________________________________________

sortlogo.pngHofmarskallatet, Det Gule Palæ Amaliegade 18, DK-1256 København K Tlf.: + 45 33 40 25 06 E-mail: mali@kongehuset.dk Web: www.kongehuset.dk

Fra: NN Sendt: 9. januar 2013 20:04 Til: Hofmarskallatet Emne: Spørgsmål vedr. arvefølge

Til Kongehuset Hvordan lyder arvefølgen efter H.H. Prinsesse Elisabeth? Venlig hilsen NN E-post:

OK; så har vi en kilde. Den simpleste måde at få en email ind som kilde ind uden at offentliggøre sin mailadresse, er at forwarde mailen til info-da@wikimedia.org. Så kan en af de OTRS-frivillige efterfølgende bekræfte det på wikien. --Palnatoke (diskussion) 9. feb 2013, 21:45 (CET)

Det er hermed gjort. Og tak for hjælpen. (Denne usignerede kommentar er skrevet af Ostevin (diskussion • bidrag) )

Bekræftet via videresendt mail til OTRS. Jeg har tilføjet det som en kilde til artikelteksten. - Kåre Thor Olsen (Kaare) (diskussion) 10. feb 2013, 19:18 (CET)

Tronfølge 1747-1749

Det forekommer mig ganske fejlagtigt, at Prinsesse Louise angives som tronfølger i perioden 1747-1749, men da der ikke er nogen noter, kommentarer eller diskussion at finde om dette forhold / denne oplysning, er det svært at bedømme, på hvilket grundlag den er blevet indsat. Jeg kan i hvertfald ikke ud af kongelovens artikel XXVII og XXVIII se nogensomhelst grund til at Frederik den Femtes datter prinsesse Sophie Magdalene ikke skulle have været tronfølger i årene 1747-1749 indtil fødslen af hendes lillebror Christian i 1749 (den senere Christian den Syvende). Jeg har derfor tilladt mig at udskifte Prinsesse Louise med prinsesse Sophie Magdalene.Ole Ryhl Olsson (diskussion) 17. mar 2013, 19:56 (CET)