Diskussion:Den Franske Revolution

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Denne artikel er blandt dem, som har været vist flest gange på den danske Wikipedia. Du kan derfor være med til at højne Wikipedias brugervenlighed ved at forbedre denne artikel. Har du en kortfattet evaluering af denne artikel, så skriv den på: Wikipedia:QA/Mest viste artikler Har du specifikke kommentarer til artiklens indhold eller detaljerede forslag til ændringer og tilføjelser, bedes du skrive dem her på denne diskussionside.

	Artiklen Den Franske Revolution har tidligere været foreslået som kandidat til at blive vist på Wikipedias forside som ugens artikel, men fik ikke nok stemmer til at blive valgt.
Milepæle Tidsmarkering Milepæl Resultat 10.oktober 2016 Nomineret til ugens artikel Afslået

Følgende del af teksten er skåret ud, da den har karakter af opgavebesvarelse. Jeg overlader det til andre at vurdere om det er for hårdhændet?--Sten Porse 31. jul 2007, 22:59 (CEST)

Konservatismen:

Ser vi igen på den klassisk konservative Edmund Burke, var han stor modstander af den franske revolution og dens resultater. Problemet med den var, at man ikke respekterede de velfungerende etablerede institutioner og deres tradition. Ud fra det konservative tankegods fungerer samfundet som en organisme. Når der ændres radikalt på et eller flere organer, vil resten af systemet ikke fungere. Derfor må man være forsigtig, når der reguleres i samfundet. Under revolutionen rev man alle bærende elementer op, og erstattede dem med en forfatning forankret i abstrakte principper. Alt sammen forårsaget af enkeltpersoner og oplysningsfilosofiens undergravende virksomhed, som Burke selv beskriver revolutionen. En sådan pludselig omvæltning af samfundet vil altid resultere i en katastrofe. Hovederne rullede ved indførslen af det frygtede henrettelsesinstrument guillotinen, der dræbte adskillige tusinde mennesker. I kølvandet på revolutionen hvis omdrejningspunkt var individuel frihed – liberalisme, indtrådte kyniske diktatorer omfattende Robespierre og Napoleon og frarøvede befolkningen den nye frihed og mere til. Moralen er altså, at resultatet ved en given revolution altid vil være værre end udgangspunktet.

Søren Krarup:

Den aldrende sognepræst fordømmer ligesom Burke revolutionen. Krarup belyser det kirkelige aspekt meget kraftigt i hans udtagelser om begivenhederne i Frankrig anno 1793. Set gennem hans briller handlende revolutionen om at styrte alt det der ikke korresponderende dets værdigrundlag herunder kirken. Man fordømte kristendommen og spolerede den, grundet at den satte Gud i centrum frem for mennesket. Den uindskrænkede menneskelige frihed var blevet en form for besættelse. Produktet at den religiøse fortrængning var et nedbrudt fransk samfund gennemsyret af undertrykkelse. Årsagen var at mennesket satte sig Guds sted, hvorved de sprængte alle hidtidige rammer.

Marxismen:

Ifølge marxismen er den franske revolution en klassisk et klassisk eksempel på en borgerlig revolution, der afskaffer det forældede feudale system og indfører den nye produktionsmåde – kapitalismen. Det produktive men begrænsede borgerskab må imidlertid alliere sig med folkemasserne for at kunne vælte overklassen. Deres tese er at revolutionen skabte et liberalt kapitalistiske gennembrud der kun kom borgerskabet til gode.

Uddybning af A. Seboul:

Borgerskabet var vokset frem i 15. 16. tallet i takt med kapitalismens udvikling. Stimuleret af store opdagelser, fremvoksende kolonier og finansielle operationsmuligheder i monarkiets konstante pengenød. For at væksten kunne fortsætte behøvede de kapitalistiske bevægelser frihed. De mange statsreguleringer af ejendom, produktion og handel var feudalismen rammer, som kapitalismen var nødt til at bryde. Borgerskabet var egentlig ligeglade med de lavere folkemasser, hvorfor de ville havde være tilfredse med et kompromis med aristokratiet, der sikrede dem andel i magten. Det var ikke muligt, hvilket var årsagen til deres alliance med folket. Eftersom de laveste klasser ligeledes var trætte af det feudale samfund, var de presset til at samarbejde med borgerskabet. Folkets sejr blev borgerskabets sejr. Folkemasserne spillede en underordnet rolle, da borgerskabet kun indgik i samarbejdet for at få tilstrækkelig styrke til omstyrtningen af enevælden. Revolutionen var således i alle dets faser proborgerlig og et udtryk for klasekamp.

Liberalisme:

Den franske revolution er ud fra en liberal betragtning et tydeligt eksempel på, hvorledes folket ønsker at få frihed og velstand under økonomisk fremgang. Bortset fra årene lige inden revolutionen oplevede Frankrig vækst specielt i og omkring Paris. De skattedistrikter hvor væksten var mest iøjnefaldende, var samtidig der hvor uroen var størst. Igennem århundrede havde borgerne været genstand for undertrykkelse, men i samme øjeblik som presset på folket blev lettet forkastede det med det samme de love og det styre, de før havde accepteret. Undertrykkelsen der før blev anset for uundgåelig synes pludselig utålelig på det øjeblik, hvor folket fornemmede, at en unddragelse var mulig. Folkets reaktion var et naturligt led i deres krav om frigørelse og ligestilling, da det var en nødvendighed for at erstatte enevælden med en demokratisk konstruktion.

Furet/Richet:

Den marxistiske vurdering af revolutionen som borgerskabets revolution afvises af den såkaldte angelsaksiske skole. Denne kritik af den marxistiske fortolkning kaldes den revisionistiske fortolkning. For det første var det ikke borgerskabet, der rejste sig mod enevælden men derimod bønderne. Det påståede kapitalistiske borgerskab bestod af jordejende kongelige embedsmænd, der var utilfredse med den voldsomme sociale diskrimination. Ikke som et forsøg på at bane vejen for et kapitalistisk liberalt samfund. Den marxistiske ide om at revolutionen var et uundgåelig led i indførslen af kapitalismen opfattes som en fejlslutning. Revolutionen var ikke konsekvens af det kapitalistiske samfund, derimod en fejltagelse der forhindrede en fredelig overgang til liberalisme, som man havde set i England.

Perspektivering:

Mathias siger: I gaderne i Paris blev der råbt ’’Frihed eller død’’ i 1789. i 1798 -1799 var en stor politisk periode. Der blev råbt i gaderne. Der blev stormet en stor fransk borg. Man kan kalde det en borger krig.

Foreslået flytning

Jvf. Wikipedia:Landsbybrønden#Kendeord i artikelnavne foreslår jeg at artiklen flyttes tilbage til Den Franske Revolution. Sakkura 23. nov 2007, 07:53 (CET)

Jeg støtter forslaget. -- JGC 23. nov 2007, 08:59 (CET)