Diskussion:Databeskyttelsesforordningen

Maximal bødestraf

I opsummeringen står der "brud kan medføre store bøder på op til 4% af virksomhedens samlede omsætning, dog maksimalt €20 millioner"

Dvs. Max bødestraf er €20m

og under "Sanktioner" står der

"en bøde på op til 20.000.000 EUR, eller, for virksomheder, op til 4% af forrige regnskabsårs totale årlige omsætning på verdensbasis. Største beløb gælder (Artikel 83, Afsnit 5 og 6[6])"

Her vil jeg umiddelbart tolke det som enten €20m eller 4% af omsætningen hvor det er højeste beløb der bliver bøden - hvilket vil sige en minimum bøde på €20m og intet maximum.

Nichlas (diskussion) 8. nov 2017, 10:55 (CET)

persondata- vs. databeskyttelses-forordning

Jeg har observeret at Datatilsynet ikke anvender termen "persondataforordning", men i stedet konsekvent refererer til forordningen som "databeskyttelsesforordning", hvilket også er mere i tråd med den formelle benævnelse i forordningsteksten ("generel forordning om databeskyttelse"). Er med på at næsten al anden tekst anvender persondata-termen, men jeg mener bestemt at det kan diskuteres om det er korrekt. Har oprettet en redirect fra databeskyttelsesforordning hertil, indtil videre.

Kirkgaard (diskussion) 1. nov 2017, 20:34 (CET)

@Kirkgaard: Har du undersøgt, om det skyldes at en (el. flere) tidligere forordning(er), er erstattet af en anden? --Madglad (diskussion) 4. nov 2017, 21:40 (CET)

Giver det ikke bedre mening at Persondataforordningen redirecter til Databeskyttelsesforordningen, hvis førstnævnte blot er en populærbetegnelse for sidstnævnte? 80.71.141.103 16. maj 2018, 18:05 (CEST)[svar]

Jeg er personligt også fortaler for at Persondataforordningen henstiller til Databeskyttelsesforordningen, da det er det officielle danske navn for EU direktivet. --TheRealMangoDK (diskussion) 5. jun 2018, 19:08 (CEST)

Hvorfor kaldes denne wiki ikke for GDPR ?.

Det er UBETINGET det absolut mest brugte udtryk.

En hurtig google søgning vil fortælle det samme - i form af antal resultater.

Se links til sammenligning :

https://www.google.dk/search?q=site:dk+databeskyttelsesforordningen

https://www.google.dk/search?q=site:dk+gdpr

https://www.google.dk/search?q=site:dk+persondataforordningen (Skrev 212.27.18.131 (diskussion • bidrag) 27. jun 2018, 13:18‎. Husk at signere dine indlæg.)

Fordi direktivet hedder Databeskyttelsesforordningen på dansk officielt - hvilket er derfor, artiklen burde hedde Databeskyttelsesforordningen fremfor Persondataforordningen. --TheRealMangoDK (diskussion) 5. jun 2018, 19:10 (CEST)

Flytteforslag

Flytteforslag: Persondataforordningen

[redigér]

Se evt. på Wikipedia:Flytteforslag

På Diskussion:Persondataforordningen støtter Bruger:Kirkgaard, Bruger:TheRealMangoDK og en IP-bruger, at artiklen Persondataforordningen skal flyttes til Databeskyttelsesforordningen, da dette er forordningens officielle navn på dansk. En anden IP-bruger ønsker artiklen flyttet til GDPR, da dette efter brugerens opfattelse er den mest brugte betegnelse på dansk.

Neutral – Jeg har ikke selv nogen klar mening om det, men hælder til, at det officielle navn må veje tungest; det er også lettest at afgøre objektivt, i modsætning til betegnelsernes udbredthed i medier og befolkning. Vh. SorenRK (diskussion) 5. jul 2018, 20:19 (CEST)
Kommentar – Det er ikke rigtigt at det officielle navn er "Databeskyttelsesforordningen". Det officielle navn er "Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EØS-relevant tekst)." Det er rigtigt at datatilsynet kalder forordningen for "Databeskyttelsesforordningen", men de skriver også: "Forordningen omtales i øvrigt ofte også som persondataforordningen eller blot GDPR, som er den engelske forkortelse for forordningen (General Data Protection Regulation)." (Kilde til både officeilt navn og citatet: https://www.datatilsynet.dk/generelt-om-databeskyttelse/lovgivning/). --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 5. jul 2018, 21:44 (CEST)
Kommentar – Du har ret. Jeg fastholder min "neutral"-stemme. :-) Vh. SorenRK (diskussion) 5. jul 2018, 23:49 (CEST)
Kommentar – Jeg vil stadig mene, at den danske Wikipedia burde lægge sig op ad Datatilsynets benævnelser mht. dette EU direktiv, da det er dem, der står for håndhævelsen. --TheRealMangoDK (diskussion) 6. jul 2018, 19:31 (CEST)
Flyt ikke - Det er Wikipedias retningslinjer, at det mest almindelige navn anvendes ved navngivning af artikler. Persondataforordningen har 594.000 resultater på Google mens Databeskyttelsesforordningen har 110.000 resultater. GDPR har lidt over en million (her er så også en masse udenlandske resultater med). --Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 6. jul 2018, 00:05 (CEST)
Flyt ikke - I tråd med Asgers kommentar vil jeg gerne fremhæve, at den nuværende udgave jo først trådte i kraft fra 25. maj i år, og det er vel først i tiden lige op til denne dato, at den ændrede forordning for alvor blev kendt i den brede befolkning og omtalt i de almene medier. Måske vil der ske en ændring af omtalen af den med tiden, men jeg synes ikke, der er nogen grund til at haste dette igennem. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 6. jul 2018, 08:46 (CEST)
Flyt - Det nye regelsæt indebærer, at terminologien opdateres. Artiklen bør ligge under forordningens officielle navn: Databeskyttelsesforordningen. Det er ikke (helt) rigtigt, når det fremføres, at det officielle navn er et andet. Databeskyttelsesforordningen er det helt officielle korte navn, og det er det, som artiklen bør ligge under. "Persondata" er knyttet til det gamle regime, der var reguleret af persondataloven, der nu er ophørt. Der er tale om to forskellige sæt af reguleringer, og det er forkert (og også noget rod) at benævnte den nye forording under et navn, der er knyttet til tidligere regulering. Jeg kan i øvrigt ikke genkende tallene fra Googlesøgningen, jeg får 201t mod 85t. --Pugilist (diskussion) 9. aug 2018, 15:40 (CEST) PS: Den danske lov knyttet til forordningen hedder også officielt "Databeskyttelsesloven" (for feinschmeckere "Lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven)"), og det er som nævnt noget rod at anvende et begreb, der omhandlede lovgivning fra før maj 2018, på nutidig regulering. --Pugilist (diskussion) 9. aug 2018, 16:03 (CEST)
- Kommentar Det er ikke helt korrekt, at persondata er et "gammelt" begreb og "databeskyttelse" er et nyt, eftersom persondataloven er en implementering af det oprindelige databeskyttelsesdirektiv fra 1995. Dertil er der ikke tale om to forskellige sæt af reguleringer, da stort set alle reglerne i persondataloven er videreført i forordningen. --Gorbi (diskussion) 9. aug 2018, 18:03 (CEST)
Kommentar Søgning på .dk sites:

https://www.google.com/search?q=site%3A.dk+Persondataforordningen 172tusinde

https://www.google.com/search?q=site%3A.dk+persondataforordning 148tusinde

https://www.google.com/search?q=site%3A.dk+Databeskyttelsesloven 15tusinde

https://www.google.com/search?q=site%3A.dk+Databeskyttelseslov 12tusinde

https://www.google.com/search?q=site%3A.dk+Databeskyttelsesforordningen 65tusinde

https://www.google.com/search?q=site%3A.dk+Databeskyttelsesforordning 60tusinde

https://www.google.com/search?q=site%3A.dk+GDPR 5,2millioner

https://www.google.com/search?q=site%3A.dk+%22General+Data+Protection+Regulation%22 35tusinde

https://www.google.com/search?q=site%3A.dk+%22eu-persondataforordningen%22 41tusinde

https://www.google.com/search?q=site%3A.dk+%22eu-persondataforordning%22 20tusinde

https://www.google.com/search?q=site%3A.dk+%22eu-databeskyttelsesloven%22 4

https://www.google.com/search?q=site%3A.dk+%22eu-databeskyttelseslov%22 35

https://www.google.com/search?q=site%3A.dk+%22eu-databeskyttelsesforordningen%22 1300

https://www.google.com/search?q=site%3A.dk+%22eu-databeskyttelsesforordning%22 490

https://www.google.com/search?q=site%3A.dk+EU-GDPR 6000

https://www.google.com/search?q=site%3A.dk+persondatalovgivningen 23tusinde

https://www.google.com/search?q=site%3A.dk+persondatalovgivning 20tusinde

--Glenn (diskussion) 9. aug 2018, 18:05 (CEST)

Kommentar Her er en link til europa.eu på engelsk og på dansk om forordningen:

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN-DA/TXT/?uri=CELEX:32016R0679&from=EN

Kaldes her på dansk: "generel forordning om databeskyttelse"

--Glenn (diskussion) 9. aug 2018, 18:14 (CEST)

Kommentar Google-søgninger, uanset om det er globalt eller kun ved .dk-domæner kan ikke bruges som grundlag for at noget skulle være et "almindeligt navn". Lad os sige at firma Q efter at have eksisteret i 10 år ændrer navn til firma Z. Offentligheden har efter et halvt år hurtigt skiftet over til at kalde det "firma Z" i stedet for "firma Q", og enhver kan se at det gamle navn hurtigt er droppet fra dagligdagssprog. Der vil stadigvæk være flere hits for firma Q på eks. Google idet det navn har haft længere tid til at akkumulere dækning, omtale etc. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 9. aug 2018, 18:24 (CEST)
Flyt Jeg mener at Pugilists argumentation er overbevisende. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 9. aug 2018, 18:24 (CEST)

Kommentar Forslag til artikelnavn: EU-databeskyttelsesforordningen. Jeg mener det er vigtigt at understrege at det er eu-lovgivning. Jeg har det også fint med databeskyttelsesforordningen og persondataforordningen. --Glenn (diskussion) 9. aug 2018, 18:27 (CEST)

Kommentar Men det er vel ikke det almindelige navn, og der er så vidt jeg ved ikke nogen anden databeskyttelsesforordning den kan forvekles med. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 9. aug 2018, 18:33 (CEST)
Flyt hælder mest til databeskyttelsesforordningen. --Glenn (diskussion) 9. aug 2018, 18:38 (CEST)

Konklusion:

Efter en måned siden seneste indlæg forholder én bruger sig neutral (16,6%), to brugere ønsker ikke at flytte (33,3%) og tre brugere ønsker at flytte (50%). Der er altså ikke opnået konsensus eller overvældende flertal for at flytte eller bevare artiklen på sin nuværende placering. Status quo opretholdes, hvorved artiklen ikke flyttes for nuværende. Der er altså intet til hinder for, at diskussionen genoptages på et senere tidspunkt. Mvh. Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 10. sep 2018, 17:30 (CEST)

Jeg tror, at det er en noget præmatur konklusion. Bortset fra, at jeg ikke er enig i konklusionen, stiller jeg mig lidt undrende overfor behovet for så relativt kort tid efter flytteforslaget at lukke dette ned i en situation, hvor der er forholdsvist få, der har tilkendegivet, og hvor der dog viser sig en beskeden overvægt af "flyttere". Jeg er enig i, at man selvfølgelig kan tage diskussionen om igen, men da konklusionen er "Status quo" kan dette status quo blot forblive mens man kan blive klog på, hvad den omhandlede forordning kaldes og ikke kaldes. Når nu danske myndigheder kalder den Databeskyttelsesforordningen, kan det jo være, at det bliver klart for andre, at det rent faktisk er det den hedder :-) Pugilist (diskussion) 10. sep 2018, 18:23 (CEST)

De fleste forslag konkluderes efter et par dage fra seneste indlæg, dog mindst en uge fra oprettelsen. Så i min optik har denne stået længe ift. almindelig praksis, så jeg ville ikke kalde den "tidlig". Men er der utilfredshed med en for hurtig eller forkert konklusion, stiller jeg mig på ingen måde i vejen for en omgørelse af den eller genåbning af diskussionen. Mvh. Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 10. sep 2018, 18:45 (CEST)

Asger, jeg ved ikke lige hvor du har den regel fra. Det er ikke en regel, og det er ikke praksis. Det vil du også kunne se, hvis du går den hidtidige proces igennem fra tidligere flytteforslag. Der er forskel på flytnigner, sammenskrivninger og sletninger. Normalt lægger vi også lidt vægt på, om det er oplagt, eller om det er noget, der kan vente. --Pugilist (diskussion) 10. sep 2018, 18:53 (CEST)

Kommentar Er der ikke flest brugere, der bakker op om at flytte til "Databeskyttelsesforordningen"? Fire i selve diskussionen her (TheRealMangoDK, Pugilist, InsaneHacker og Glenn) og to på artiklens diskussionsside som nævnt i indledningen: Kirkgaard og en IP-bruger. Eller tæller jeg forkert? Vh. SorenRK (diskussion) 19. feb 2019, 17:41 (CET)

Jeg skal gerne medgive, at jeg ikke lige har haft kigget på diskussionssiden, men jeg mener ikke, at der er tilstrækkelig med opbakning i denne diskussion til at være konsensus for flytning (eller overvældende flertal). Det kan dog godt tænkes, at der er behov for en ny diskussion. Af min umiddelbare slag på tasken vil jeg tro, at databeskyttelsesforordningen og persondataforordningen bruges nogenlunde lige meget. Mvh. Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 19. feb 2019, 20:03 (CET)

Artiklen anfører selv Databeskyttelsesforordningen som opslagsord. Som angivet ovenfor er der nærmest flertal for en flytning, og da forordningens navn nu engang er Databeskyttelsesforordningen, har jeg tilladt mig at flytte til forordningens navn. —Pugilist (diskussion) 7. sep 2020, 22:02 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun dette flytteforslag