Diskussion:Dansk Folkeparti

Dette er diskussionssiden til diskussion om forbedringer af artiklen Dansk Folkeparti
Dette er ikke et forum for generel diskussion om artiklens emne. Indsæt ny tekst under gammel tekst. Tryk her for at oprette et nyt indlæg. Husk at signere dine indlæg med fire tilder (~~~~). Nybegynder? Kom hurtigt i gang. Almindelige begynderfejl.	Vær høflig Antag god tro Ingen personlige angreb Vær god ved nybegyndere	Artikel-regler Ingen original forskning Hold et neutralt synspunkt Påviselighed

Neofascisme?

Den her artikel er slet ikke besvarende og uddybende nok. Læs om neo-fascisme her: http://en.wikipedia.org/wiki/Neo-fascism DF's politik og opbygning svarer fx til en stor del af den 14 punkts lange liste lavet af Lawrence Britt:

1. DF bruger nationalisme, forstået som hvad der er dansk og hvad der ikke er, politisk 2. DF går imod indskrivelse af menneskerettighederne i fx EU-forfatningen 3. Df kører hårdt mod muslimer som en samfundsgruppe 4. Militarisering er vigtigt for DF, og de er også klar på at bruge militæret i fx Irak-krigen 5. Selvom partiet har en kvindelig formand og en lesbisk folketingsmedlem, er deres officielle politik sexistisk og heterosexistik 6. De er gode til at styrer medierne med deres kampagner, og hver gang der køres mod dem er det de røde lejesvende der hurtigst muligt bør fyres 7. National sikkerhed er vigtig for DF. Specielt med alle de muslimer (se Syndebuk) der render rundt i DK 8. Der er flere præster som folketingsmedlemmer (fx Krarup og Langballe) som også er en del af den intellektuelle top i DF 9. Selvom DF sælger sig selv som et arbejderparti med en social retfærdighed står de ikke som garant for en stærk statslig styring af kapitalen, måske endda tværtimod 10. Fagbevægelserne, som traditionelt er arbejdernes organisation til beskyttelse af deres interesser, er ikke noget DF er særligt glade for 11. DF har, specielt i form af Ulla Dahlerup, kørt en hård politik imod smagsdommeri fra kunstnere og kunstnergrupper 12. Hårdere domme, flere fængsler

Overvejelser om hvorvidt Dansk Folkeparti er neo-fascistisk eller ej, står i skarp kontrast til hvad Dansk Folkeparti selv gerne vil: "at passe ind i midten og den accepterede/stuerene del af politik". Her på Wikipedia bør vi være bedre end at forfalde til politiske intriger og spindoktori. Lad os se på kendsgerningerne, og fordi et argument står behøves det ikke at betyde at andre argumenter ikke kan stå samtidigt med. Dette er ikke politik, men viden! Hvis Dansk Folkeparti er neo-fascistisk, men samtidigt passer ind i midten af dansk politik, betyder det så at midten af dansk politik er rykket ud til højre, eller simpelthen bare er blevet bredere?

-fjulle (fjulle.dk)

Fjulle, - du er velkommen til at oprette en artikel om neofascisme som vi ikke har i øjeblikket (vi har kun fascisme) - du lader til at vide en del om emnet. Her kan du først skrive om, hvordan neofascismen defineres indenfor politisk teori, og tilsidst kan du oprette et specifikt afsnit, hvor du forsøger afbalanceret at diskutere spørgsmålet om vi kender til fænomenet i dansk politik. Indeværende artikel handler om upartisk inf. om DF, hvad de siger de står for, hvad de har været med til at gennemføre og hvad de officielt har forslået - tilføj gerne om det. Der findes partier (i andre lande) som åbentlyst bekender sig som neofascister. DF er ikke officielt neofascistisk, og gisne om hvad de "i virkeligheden" er hører ikke denne artikel til, da vi i så fald skal have defineret neofascisme (hvorved artikel kommer til at handle om det i stedet). --Anjoe (Anders) 9. aug 2005 kl. 18:09 (CEST)

Venstre-højre aksen er ikke længere særlig anvendelig til dansk politik. Det politiske kompas bruger en to-dimensionel model, hvor partiet vil passe bedre (omend stadig langt fra perfekt) ind. Mit gæt er at partiet vil komme ind nær midten på x-aksen (venstre-højre), men også nær toppen på y-aksen, hvis man plottede de etablerede danske politikere ind. I øvrigt bemærkes det på den nævnte side at hele der politiske spektrum er rykket til højre siden kompaset blev indført. I dag kan man sagtens blive betragtet som venstreorienteret, selv om man går ind for privat ejerskab til produktionsmidlerne. --Per Abrahamsen 9. aug 2005 kl. 17:23 (CEST)

Der er en artikel på wikipedia om neofascisme, men du snakker så om den dansk sprogede del af wikipedia vel. Du har helt ret i at det er den fremgangsmåde der skal bruges, uden tvivl. Først skal neofascisme defineres her, og så kan diskutionen om hvordan (hvis da...) det kan udtrykke strømninger i Dansk politik. Den viden jeg har kommer mest fra artiklen på engelsk, så en oversættelse af den vil være en god start! --Fjulle 11. aug 2005 kl. 17:15 (CEST)

Seneste ændring af 83.88.210.152 - POV?

Jeg gør lige opmærksom på, at seneste ændring af 83.88.210.152 måske ikke er helt NPOV. Hvad særligt får mig til at være lidt mistænksom er, at det tilsyneladende antydes, at partiet har en officiel og en uofficiel politik og at disse ikke stemmer helt overens. Det kommer tæt på en beskyldning om, at partiet spiller med fordækte kort. Om det er et problem vil jeg lade andre vurdere, men jeg synes ikke lige, at ændringen skulle forsvinde i mængden. --Heelgrasper 12. jan 2006 kl. 04:00 (CET)

Jeg slettede de tre midterste afsnit inklusiv påstanden om at partiet er national-socialistisk, at det er mod alle former for menneskerettigheder, samt at det har en officiel og en uofficiel politik.--Per Abrahamsen 12. jan 2006 kl. 08:49 (CET)

Jeg kan ikke helt se, hvorfor det skulle være POV at hævde, at DF er national-socialistiske. Det er vel den mest rammende betegnelse for deres ideologiske grundlag. De fører en socialpolitik, der er meget lig den socialdemokratiske; relativt højt skattetryk og omfordeling til fordel for de svageste og især de ældre. Samtidig kan der vist heller ikke herske megen tvivl om, at deres 'fædrelandskærlighed' er forholdsvis mere udtalt, end den er hos andre partier i folketinget. Og så kan man jo godt være national-socialist uden nødvendigvis at være nazist eller højre-radikal.--B.A.C. 12. jan 2006 kl. 09:24 (CET)

Man bliver ikke socialist af at føre en bestemt socialpolitik. Hvad DF angår, er jeg i tvivl om deres partilinje bedst beskrives som nationalkonservativ eller nationalpopulistisk. --Palnatoke 12. jan 2006 kl. 09:37 (CET)

Nej, det bliver man af at føre en bestemt økonomisk politik, med en høj grad af omfordeling. På det område er DF lige så socialistiske som Socialdemokraterne er det. Jo, DF fører en tiltider populistisk politik, men man må samtidig medgive, at de ikke viger fra deres nationalistiske, og til en hvis grad socialistiske, grundprincipper. Et andet træk ved nationalsocialismen, som også DF følger, er, at deres vælgere ofte er de uddannede og de dårligst stillede, og at man anvender fjendebilleder og fællesskabsfølelse for at appelerer lige præcis til den gruppe vælgere. Jeg mener ikke, man kan klassificere DF som nationalkonservative. --B.A.C. 12. jan 2006 kl. 09:53 (CET)

Den følelsesmæssige værdi af ordet national-socialisme er langt stærkere end den semantiske værdi (på grund af forbindelsen til nazismen). It brings more heat than light. Ordet bør derfor undgås her i Wikipedia i beskrivelse af andre end dem der selv vælger at bruge det om sig selv. Jeg har selv beskrevet DF som national-socialistisk i andre fora. --Per Abrahamsen 13. jan 2006 kl. 09:30 (CET)

Pia K og hjemmehjælp

Jeg synes faktisk ikke, Kjærsgaards tidligere erhverv, som hun jo ikke har varetaget siden 1984, har betydning for partiet i dag - jeg mener, at det er en relevant oplysning om hendes person på hendes egen side Pia Kjærsgaard, men jeg mener ikke, det er relevant for partiets nuværende rolle i dansk politik. Det fremgår heller ikke af SF's side, at partiet er stiftet af det tidligere cykelbud Aksel Larsen, eller at Louis Pio var postembedsmand af socialdemokratiets. --Jakob mark 28. feb 2006 kl. 15:50 (CET)

Det er ihvertfald ikke "særdeles" interessant, men det kan da godt nævnes, at partiet i sin selvopfattelse ser sig som fortaler for den jævne befolkning fx i mods. til mange akademikere som man mener lever i et elfenbenstårn (og lign. billeder) --Anjoe (Anders) 28. feb 2006 kl. 16:41 (CET)

Jeg mener, at omtalen af Pia Kjærsgaard som hjemmehjælper startede blandt DF's modstandere, der på mere eller mindre lødig vis trak det ind i debatten, og at det er langt senere, at DF har gjort en dyd af nødvendigheden og lavede plakaten "Hjemmehjælp til Danmark" og den slags. De fleste google-resultater på "hjemmehjælper" "Pia Kjærsgaard" er sider, der er erklæret kritiske overfor DF, så fremhævelsen af, hvad hun foretog sig for 20 år siden virker malplaceret, hvad end, det er partiet eller kritikere, der lægger størst vægt herpå. --Jakob mark 28. feb 2006 kl. 17:09 (CET)

Ja, der virker lidt på samme måde som at beskrive den aktivistiske fortid blandt EL's folketingsmedlemmer på Enhedslisten- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 28. feb 2006 kl. 17:11 (CET)

Jeg mener ikke, at Pias baggrund er irrelevant, netop fordi det ikke bærer tilfældighedspræg, at det var en person just med hendes baggrund, der blev stifter af DF. DF kunne ikke "lige så godt" være stiftet af fx en universitetslektor eller en forretningsmand.

Jeg mener dertil, at formuleringer som "partiet blev stiftet af den tidligere sådanogsådan N.N." er helt almindelig leksikonstil. Tilsvarende mener jeg heller ikke, at det er irrelevant for CD, hvad Erhard Jakobsen lavede, før han stiftede CD, eller for den sags skyld, at det er irrelevant for EL, hvad partiets evt. grundlæggere beskæftigede sig med, før de bestemte sig for at oprette EL. Partier opstår ikke i og af et vakuum, og jeg ser ingen grund til at lade som om, det forholder sig anderledes. Det betyder selvfølgelig ikke, at en hvilkensomhelst oplysning fra enhver grundlæggers baggrund altid er relevant. Relevanskriteriet er, som ovenfor nævnt, at det ikke bærer tilfældighedspræg, at det er en person med netop denne baggrund, der grundlægger netop denne slags parti. --Pinnerup 2. mar 2006 kl. 19:05 (CET)

Pia Kjærsgaard, Mogens Glistrup og Erhard Jakobsen er mere interessante i forbindelse med beskrivelse af deres partier, da de i høj grad er synonyme med disse. DF mere end de andre, da dette parti ikke har haft et generationsskifte. Fremskridtspartiet nævner da også at Mogens er advokat. Det mener jeg også er vigtigt for forståelsen af netop det partis histrorie. --Per Abrahamsen 14. mar 2006 kl. 16:28 (CET)

Menneskerettigheder

Jeg flyttede modstanden mod menneskerettighskonventionen ned til den politiske del, det stod meget umotiveret sammen med stifteren. Der er den dog stadig ikke helt oplagt, da det er en liste af mærkesager, og det ikke er en mærkesag for DF (men nok for Søren Krarup personligt). Det er mere partiets modstandere der hæfter sig ved det.

Hvad sker der med denne artikel?? Information om hvilke andre bevægelser der i tidens løb har kaldt sig Dansk Folkeparti hører da ikke hjemme i en artikel om det nuværende DF. Desuden er partiets påståede topstyring totalt udokumenteret, ligesom partiets påståede samarbejde med højrepartier i Israel og Taiwan. Denne artikel trænger til en grundig omskrivning baseret på fakta og ikke formodninger. --80.63.120.90 5. apr 2006 kl. 16:26 (CEST)

Jeg er ganske enig og har indtil videre indsat {{POV}} øverst i artiklen. --Morten Barklund ^{[ disk / bidrag ]} 5. apr 2006 kl. 16:40 (CEST)

Mht. topstyring har det været raporteret gentagende gang i medierne, især Ekstra Bladet. Hvor lødigt det er, må man selv vurdere. Mht. samarbejdet vil jeg også gerne se det dokumenteret.

Ud over det, synes jeg det ville være værd at tage med at flere medlemmer af partiet, inkl. det nuværende folketingsmedlem Morten Messerschmidt er dømt efter §266b (racismparagraffen). Det er i høj grad en del af partiets profil. --Kristjan Wager 15. apr 2006 kl. 16:02 (CEST)

Omredigering

Jeg har foreløbig fjernet følgende afsnit fra artiklens indledning:

Dansk Folkeparti som politisk bevægelse har i virkeligheden 3 forskellige historier, der alle tager sit udgangspunkt 
på den politiske højrefløj. 

Første gang et Dansk Folkeparti så dagens lys var i foråret 1941, hvor en gruppe udbrydere af [[DNSAP]] (Det danske
nazist parti) stifede en ny partiforening og navngav denne Dansk Folkeparti.

Anden gang navnet "Dansk Folkeparti" optråder er helt fremme i 1993. Her stiller det tidligere folketingsmedlem for
fremskridtspartiet, [[Per Rosen Madsen]] op til kommunalvalget i Odense under sin egen liste. Det bliver dog ikke
nogen succes. 
[[Per Rosen Madsen]] fornyer ikke listenavnet i indenrigsministeriet, hvorfor det står [[Pia Kjærsgaard]] og
udbryderne fra fremskridtspartiet frit at overtage navnet.  

da disse informationer ikke giver mening i en artikel om det nuværende parti.

Jeg har desuden omskrevet artiklen lidt i et forsøg på at fjerne noget af det tilbageværende POV, men jeg er stadig af den opfattelse, at den indeholder udokumenterede påstande som bl.a. nævnt i indlægget ovenfor. Nogen med kendskab til partiets internationale relationer - eller mangel på samme - bør føje noget faktuelt til om dem.

Artiklen mangler bl.a. nærmere omtale af

• baggrunden for stiftelsen af partiet
• partiets EU-politik
• partiets deltagelse i og resultat ved EU-valg
• partiets deltagelse i og resultater ved kommunalvalg.
• evt. uddybning om indholdet af regeringsprogrammet(-erne)

--Sir48 (Thyge) 6. apr 2006 kl. 04:45 (CEST)

Manglende kilde på samarbejdspartnere

Jeg så, at der manglede kilder på deres samarbejdsparnere i Taiwan og Israel. Af dette nummer af DFU-bladet s. 12-13 fremgår det, at Kuomintang i Taiwan er samarbejdspartner: [1]. Der står dog også, at Alenza Nazionale fra Italien er en samarbejdspartner. Israel har jeg ikke kunnet finde kilder på. --Jakob mark 12. maj 2006 kl. 17:52 (CEST)

Menneskerettighederne

Jeg slettede de tre midterste afsnit inklusiv påstanden om at partiet er national-socialistisk, at det er mod alle former for menneskerettigheder, samt at det har en officiel og en uofficiel politik.--Per Abrahamsen 12. jan 2006 kl. 08:49 (CET)

==

Helt enig, det er både dumt og sagligt set ukorrekt at sammenligne DF med DNSAP og deres efterfølgere. Eller at kalde dem nazister.

Det er dog ikke irrelevant at komme ind på Dansk Folkeparti som direkte fjende af menneskerettighederne. Ikke nødvendigvis den enkeltes ret, men som begreb. De ideologisk stærkere medlemmer af partiet, som fx Søren Krarup har klart defineret sig som modstander af formelle og universelt gældende menneskerettigheder. Dette bør komme ind i et sagligt afsnit af artiklen om Dansk Folkeparti, som ikke vil være dækkende uden netop dette.

Mvh

Carsten Levin 11/10/07

Socialliberalisme?

Jeg vil gerne se bare én kilde, der viser, at DF er et socialliberalt parti. --Brandsen 12. okt 2007, 01:50 (CEST)

Der er vel ikke meget tvivl om at DF gennem de senere år og via skiftet fra FP til DF har byttet den libertære og antistat- antiskatteprægede politik ud med en social profil og at de i dag står for "mere stat" og "tryghed", som de selv definerer det. Så socialt er partiet vel. Men Socialliberalt, det er de ikke. Hverken kulturelt eller på anden vis ... og især fætrene Søren Krarup og Langballe står for en i høj grad antiliberal politik. --CarstenLevin 28. nov 2007, 22:22 (CET)

Smædeindæg

Lad det være usagt hvad jeg selv mener om fremmedfjendtlige partier m.v. Men smædning o.s.v. har selvfølgelig intet at gøre på Wiki. Mit spørgsmål i den sammenhæng: Når det konstateres at folk skriver skældsord, eksplicitte seksuelle tilnavne o.s.v. mod fx en politiker, som her, fører det så ikke til automatisk og øjeblikkelig udelukkelse af brugeren? --CarstenLevin 1. nov 2007, 18:34 (CET)

Det fjernes, så snart det opdages. Brugeren kan få en advarsel eller blive blokeret i kortere eller længere tid, afhængig af grovhed og brugerens "forhistorie". Mvh --Sir48 (Thyge) 1. nov 2007, 19:48 (CET)

Billedadvarsel

De følgende billeder er blevet slettet fra Commons eller er blevet indstillet til sletning. Hvis billederne er slettet, skal de fjernes fra artiklen. Deltag eventuelt i diskussionen på Commons. Denne besked blev genereret automatisk af CommonsTicker.

Siebrand slettede Image:Pia_Kjærsgaard.jpg: Per [[Commons:Deletion requests/Template:Www.folketinget.dk]];

-- CommonsTicker 22. nov 2007, 19:14 (CET)

Højre, venstre, midte - ufrugtbar skiften frem og tilbage

Der er sket et par skift på det sidste, redigeringer hvor man har udskiftet højre med midte og omvendt et par gange. Og hvis vi ser bort fra alle partiers eget ønske om at definere sig selv som "i centrum", så skyldes det jo her at DF ikke er en entydig ideologisk størrelse. På visse områder er partiet klart stærkt højreorienteret og vel udenfor det almindelige danske politiske specter. På andre områder ligger de nærmest til midten for midten og definerer sig klart ifht. hvad man ved der er den bredest mulige koncensus om i befolkningen - og for den sags skyld også i de andre partier: Dyrevelfærd, ældrepolitik og de dele af socialpolitikken der gavner "pæne mennesker" med "pæne liv". Derfor er det ufrugtbart entydigt at prøve at markere partiet som højre- eller centrum, som det ellers er forsøgt på det sidste. Har med seneste redigering forsøgt at nuancere og beskrive hvor partiet er til højre og venstre - og mon ikke det leder frem til at skifteriet kan ophøre? --CarstenLevin 30. nov 2007, 06:59 (CET)

Revselsesret og homoseksuelle

Jeg har fjernet et indsat afsnit om partiets politik om revselsesret og homoseksuelle. Afsnittet om revselsesret angav, at partiet går ind for en genindførelse af revselsesretten. Som kilde hertil var henvist til en 11 år gammel grundlovstale. Dette kan ikke anses som en redelig kilde til udsagnet. Der er intet nutidigt, der kan underbygge det noget opsigtsvækkende udsagn om, at partiet skulle ønske at genindføre revselsesretten, og partiet har da heller ikke - så vidt jeg er orienteret - på noget tidspunkt fremsat et sådant forslag, på trods af, at partiet siden 1997 er kommet en del tættere på den politiske indflydelse. Det andet udsagn - at partiet mener, at homoseksuelle ikke skal have nogen rettigheder - er citatforvanskning og grov POV. Der var henvist til en hjemmeside fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, der behandler Søren Krarups udsagn om, at bøsser og lesbiske er "handicappede". Det fremgår intet sted i artiklen, at Krarup skulle have sagt, at bøsser og lesbiske ikke skal have nogen rettigheder. Endvidere fremgår klart, at partiets ledelse lægger afstand til Krarups udtalelser. --Pugilist 13. apr 2008, 23:12 (CEST)

At grundlovstalen ikke skulle være "en redelig kilde", kan være rigtigt, men partiet har valgt at lægge denne tale ud på internettet, men jeg finder ikke Pia Kjærsgaards tale fra 1998, 2000 eller 2001, så det er ikke alt, de lægger ud. --Palnatoke 14. apr 2008, 06:50 (CEST)

Nu er det jo ikke lige til at sige, om Pia Kjærsgaard rent faktisk afholdt taler de pågældende år, men dette ændrer vel næppe meget ved det problematiske i at henvise til en 11 år gammel tale som kilde for, hvad der er partiets politik i dag, særlig når henses til, at der ikke på partiets side på internettet om partiets aktuelle politik noget sted står noget, der giver belæg for det, som bidragyderen hævder er partiets officeille politik. --Pugilist 14. apr 2008, 08:25 (CEST)

Partiets politik (officiel eller ej) kan ses tre steder: I partiets udgivne dokumenter (vedtagne programmer, brochurer, websites osv.), i partiledelsens taler og i de beslutninger, partiet lægger stemmer til. Og jo, det ville være ganske ekstraordinært, hvis partilederen ikke holdt grundlovstale hvert år. --Palnatoke 14. apr 2008, 09:14 (CEST)

Det står mig ikke klart, hvad vi debatterer, og om der er væsentlig uenighed. Manifestationerne af et partis politik kan formentlig have mere end præcis de tre udtryk som du angiver, men det kan vi formentlig hurtigt blive enige om, og er vel næppe heller væsentligt. Hvorvidt fr. Kjærsgaard rent faktisk har holdt grundlovstaler de tre pågældende år ved hverken du eller jeg på stående fod, men havde hun holdt grundlovstaler (hvilket jeg helt oplagt ikke bestrider) synes oplysningen herom ikke at dokumentere andet end, at talerne ikke er gengivet på partiets hjemmeside. En eventuel konklusion om patiets nugældende politik ud fra oplysningen om, at tre taler fra 1998, 2000 og 2001 ikke findes på partiets hjemmeside synes noget spekulativ, hvis det er dette synspunkt du søger at forfægte. --Pugilist 14. apr 2008, 09:43 (CEST)

Jeg tror ikke, der er væsentlig uenighed - vi kan ikke konkludere, at partiet er tilhænger af revselsesretten på det foreliggende grundlag, og længere er den vel ikke. På den ene side er det et af de emner, partilederen *har* udtalt sig om, på den anden side er det længe siden. --Palnatoke 14. apr 2008, 10:16 (CEST)

Citatfusk

Jeg har renset lidt ud i artiklen. Gid kommende skribenter må koncentrere sig mere om at tilføje relevant information (med kilder) og ikke diverse personlige meninger. Bl.a. mangler der info om partiets historie, rolle i dansk politik, politiske forslag og medvirken til diverse love og forlig. Citatet om Søren Krarup og jøder er et eksempel på fuldstændig ukritisk gengivelse af citatfusk (hvis det da ikke var helt bevidst). For det første var der ingen kildeangivelse. For det andet viste det sig, efter googling, at citatet er opfundet af Carsten Agger, venstreorienteret journalist og ærkehader af DF. Læs Carsten Aggers blogindlæg og det originale interview med Søren Krarup i JP. --Casper 13. sep 2008, 04:10 (CEST)

Ideologi - populisme?

Jeg ser at populisme er fjernet fra ideologi-feltet i infoboksen, men det er ikke tilføjet andre steder. Skal det tolkes som at DF ikke er populistisk? --Palnatoke 13. sep 2008, 09:17 (CEST)

Nej, det skal tolkes, som at der ikke er belæg for at DF's ideologi er populisme. Faktaboksen indeholder særlig kortfattet info uden plads til relativering, derfor bør der kun stå noget, som der er almen enighed om. Kritik af partiet, herunder hvorvidt det er populistisk eller ej, må stå nede i artiklen, hvor der er plads til at gengive forskellige holdninger. Med kilder, selvfølgelig. --Casper 13. sep 2008, 09:49 (CEST)

Jeg vil nu mene at der er almen enighed om at DF er populistisk - hvad der ikke nødvendigvis er negativt. Partiet selv siger det også: "Dansk Folkeparti er ikke et ideologisk parti, men et holdningsparti." --Palnatoke 13. sep 2008, 23:29 (CEST)

Jeg er enig med Palnatoke. Der er nærmest konsensus om, at DF er et populistisk parti, og derfor bør det selvfølgelig stå i ideologi-boksen. At populisme så som ideologi er en noget ukonkret størrelse, er en hel anden snak.--Brandsen 13. sep 2008, 23:31 (CEST)

Så ved jeg ikke hvor man skal begrænse sig. De fleste andre danske partier er også populistiske og desuden ikke særlig ideologiske. Et "holdningsparti" er da ikke ensbetydende med populisme. I øvrigt kan man ikke bruge citatet til at fastslå noget bestemt, ud over at DF selv mener at de ikke er et ideologisk præget parti. Mangel på ideologi er ikke ensbetydende med populisme. Da populisme i det hele taget er en svært definerbar størrelse, synes jeg ikke det skal stå i infoboxen, for hvad betyder det? --Casper 14. sep 2008, 03:55 (CEST)

I den neutrale betydning er populisme betegnelse for et sæt af politiske værdier, der mere går ud fra "folket"s værdier end fra en sammenhængende ideologi. Heri ligger typisk en kritik af "eliten", som man ser sig selv som et alternativ til. --Palnatoke 14. sep 2008, 08:14 (CEST)

I en anden, almindelig brugt version betyder populisme det samme som opportunisme, eller at man indretter sig efter folkestemningen uden at have egentlige værdier, eller at man forenkler tingene til fraser. Nu er du allerede ude i en diskussion eller begrundelse, og det er der jo ikke plads til i infoboxen; det er netop derfor jeg ikke synes det skal stå der. Jeg mener også at der skal lægges vægt på partiets selverklærede ideologi i infoboxen - ikke så mange fortolkninger. --Casper 14. sep 2008, 23:45 (CEST)

Partiet er jo netop erklæret uideologisk, jf. partiets websites side om ideologi. --Palnatoke 15. sep 2008, 06:41 (CEST)

Det er en større diskussion. Selv om partiet et sted på hjemmesiden erklærer en afstandtagen fra ideologier, så kan der jo godt være strømninger som alligevel er ideologisk præget. Men jeg må nok delvis bøje mig. Min indvending mod populisme var især at det af mange opfattes som entydigt negativt begreb, en slags holdningsløshed, og jeg synes infoboxen skal være uden plus/minus-ord. Jeg synes pragmatisme kunne være et alternativt ord.

Med f.eks. Pia Kjærsgaards måde at forklare partiets EU-standpunkt på i denne uge, så kan man godt tale om populisme i den neutrale betydning:

Vi gør os overvejelser, fordi det her er så alvorligt. Det er blevet en folkesag, som virkelig har fået EU-debatten op på højt blus. .... Problemet med Dansk Folkeparti som et rent modstanderparti er, at vi ikke kan få de øvrige partier med. Tværtimod er SF også blevet EU-lalleglad som de øvrige partier. Men jeg tror på, at der kan mobiliseres en større skepsis og modstand i befolkningen, som også må smitte af på politikerne i det danske folketing. ... Vi er meget opmærksomme på, hvad der sker i forhold til EU, der også har fået mediernes og befolkningens bevågenhed. Jeg siger ikke, at vi skal ud af EU. Det er for tidligt. Men jeg kan godt mærke blandt vore egne folk, at skepsisen bliver mere og mere intens. JP 18.9.08

Her skal man dog bemærke at hun også taler om de andre partiers opportunistiske holdning til EU ("SF også blevet EU-lalleglad"). Samt at hun ikke kun taler om hvilken holdning DF skal have til EU, men også om hvilke politiske strategier der er realistiske, alt efter om modstanden i befolkningen kan lægge pres på de andre partier.

Kristen Thulesen Dahls udmelding er derimod præget af en pragmatisme. Måden at ræsonnere på minder om de radikale i gamle dage:

- Det er jo fristende [at kræve udmelding af EU], når man ser, hvordan EU arbejder og blander sig i vores arbejde. Men vi skal jo hele tiden prøve at finde ud af, hvordan vi fremmer Dansk Folkepartis synspunkter bedst muligt. Hvordan får vi mest muligt af vores politik - også i forhold til EU - igennem, altså at EU ikke skal blande sig i dansk lovgivning på meget store områder? Gør vi det ved at gå ud og sige, at vi anbefaler en udmeldelse, som af mange vil blive opfattet som et urealistisk projekt, fordi de ikke i praksis kan forestille sig, hvordan det skal kunne finde sted? Eller gør vi det ved at være modstander af det, som der foregår, og så prøve at få lavet tingene om, siger Kristian Thulesen Dahl. Ritzau/JP 21.9.08

I principprogrammet er der ikke nævnt en bestemt ideologi, men jeg ved ikke om andre partier altid eksplicit nævner en ideologi. Gennemgående for principprogrammet er en slags "kulturnationalisme" eller "værdinationalisme", men sådan et begreb vil i Wikipedia være en ad hoc-dannelse og tendere til original research. Man kan også se stærke træk om "bevarelse" (konservatisme), samt om velfærdssamfundet, uddannelse og "virksomme og arbejdsomme mennesker i fællesskab" (socialdemokratisme), om familien, miljøet og kristendommen (konservatisme eller kristendemokrati). Formuleringen "frie danske borgere, som gives muligheder for at klare sig selv og bestemme over sig selv; men staten må samtidig forpligtes til at støtte de danskere, der er i vanskeligheder og hjælpe dem til tryghed" - kan både høre til socialliberalisme, socialkonservatisme og socialdemokratisme. Den økonomiske frihed og civilsamfundets betydning, som er meget central for konservatisme, er dog ikke nævnt. Til gengæld er de socialdemokratiske begreber solidaritet og "kamp" (eller progressivitet i en eller anden form) heller ikke nævnt. Økonomisk udvikling, som er en central liberal og liberalkonservativ værdi, er næsten ikke nævnt, mens udvikling af demokrati og kultur er nævnt mange gange. Udtrykket "et mere direkte demokrati" er næppe alene nok til at være populisme, men folkeafstemninger er ofte et krav fra populismen - uden at det dog gør Svejts til et land med en officiel populistisk ideologi. Generelt mener jeg at når et parti kaldes for populistisk, så tænker man mere på en svingende politisk praksis og retorik end på den teoretiske ideologi.

Indledningen til arbejdsprogrammet er måske en god aktuel kilde:

(Et Danmark) præget af samhørighed og sammenhængskraft, ansvarsbevidsthed og frihed, ligeværdighed og omsorg.

Danmarks udvikling er gennem historien blevet bestemt af vor kultur, det vil sige de værdinormer, den religion, den tro, de holdninger og den adfærd, som landets borgere har valgt og hævdet.
Danmark er blevet udviklet til et af de mest frie, lige og rige samfund i verden. Det er sket som resultat af det danske folks flid og sammenhold, og af vores vilje til både at omforme og bruge den kulturelle påvirkning fra det øvrige Europa og USA og til at forsvare og bevare vores egenart og selvstændighed.
Det er danskernes ret og pligt at bevare, forsvare og videregive de afgørende værdier, som vores samfund er bygget på: Frihed og ligeret, frisind og tolerance, flid og personligt ansvar.
Vi vil forsvare og styrke de danske værdier, der er betingelsen for, at Danmark fremover kan bestå som et frit land, hvor det er værd at leve, og som danskerne kan være stolte af og glade for. ...

Nye udfordringer kalder på nye og tidssvarende løsninger, der er fri af støvede og fastlåste ideologier.
Arbejdsprogram kap. 1: Dansk Folkepartis værdier - et endnu bedre Danmark, 2007

Den sidste sætning kan delvis kaldes for populisme, men pragmatisme er et bedre ord. Der er adskillige andre politikere der har takt om at frigøre sig fra støvede og fastlåste ideologier, men i de fleste tilfælde sagde de det i forhold til et parti som i forvejen havde en traditionel ideologi. Til gengæld er DF's daglige retorik og forhandlingspraksis præget af både populisme og pragmatisme (men det gælder absolut også for andre partier). --Casper 21. sep 2008, 14:59 (CEST)--Casper 21. sep 2008, 14:47 (CEST)

Pragmatisme er da positivt snarere end neutralt - kan man forestille sig at nogen vil beskrive en politisk modstander som pragmatisk? --Palnatoke 21. sep 2008, 18:54 (CEST)

Ordet "pragmatisk" er måske positivt, men "pragmatisme" er jo noget andet. Pragmatisme som politisk praksis er ikke entydigt positivt, f.eks. blev de Radikale tit kritiseret for at være for forhandlingsvillige i forhold til egen ideologi. --Casper 21. sep 2008, 21:24 (CEST)

Pragmatisme som politisk praksis er jo ikke det, vi taler om - vi taler om partiets ideologi. Jeg tror at vi vil have større nytte af at skelne mellem Populisme (ideologi) og Populisme (politisk praksis). Jeg noterer mig i øvrigt at pragmatisme er navnet på en filosofi, der ikke lader til at være det, du her taler om (se fx artiklens indgående links og sv:Pragmatism). --Palnatoke 21. sep 2008, 22:28 (CEST)

Jeg har fundet, kilde på at DF, er det man kalder Højrefløjspopulisme. Mvh. Trade (diskussion) 16. apr 2012, 09:03 (CEST)

Artiklens neutralitet & kilde

Brugeren med IP 62.107.42.193 har tilkendegivet, at han mener at artiklens neutralitet er omstridt med et banner øverst i "Politisk profil" sektionen. Vedkommende burde have uddybet sit synspunkt her på siden, men det har han ikke gjort, og der er altså ikke nogen årsag til at lade banneret blive hængende.

Jeg mener, at det var forkert af Broadbeer at genskabe til tidligere version efter at sætningen om DFs syn på menneskerettighedsdomstolen blev fjernet. Denne sætning er alt for kortfattet. Specielt fordi den ikke er støttet af en gyldig kilde.
Jeg vil slette både banner og omtalte sætning, hvis ikke der sker en udvikling her i diskussionen i løbet af et par dage.
--Janus Bundsgaard M. Tougaard 4. sep 2009, 18:07 (CEST)

Generelt vægtes kritik af partiet i form af omtale af problemsager, anklager om racisme og intern splittelse meget i artiklen ift. omtale af andre forhold som fx. partiets politik. Det samlede indtryk er derfor ikke særligt neutralt. --X (diskussion) 7. jul 2012, 02:54 (CEST)

Semibeskyttelse

Jeg har semibeskyttet artiklen indtil den 15. september for anonyme rettelser, da det er set før, at nogle, der kun læser nyhedsoverskrifterne, ivrigt forsøger at være de første til at rette navnet på partilederen. Ved at semibeskytte undgås formentlig en del tilbagerulninger af sådanne redigeringer, da Pia Kjærsgaard først går af til årsmødet den 15. september. --Masz 7. aug 2012, 22:42 (CEST)

Negativ omtale

Hvad diverse enkeltpersoner har sagt gennem tiden har jeg meget svært ved at se hvilken relevans har for artiklen. Det kan givetvis med rette omtales på personernes egne sider. Ligeledes ser jeg det som irrelevant, hvilken kritik af DF har fået af andre. Jeg har gennemgået samtlige andre partier i Folketingets artikler og ingen undtagen DF's og Venstres har et afsnit om skandaler og kontroverser. Afsnittet på Venstres side har jeg fjernet. At nævne diverse kontroverser og skandaler på partiernes sider, synes jeg grundlæggende er en uskik. Dette da skandaler og udtagelser næsten altid sker på baggrund af personer, der i deres handlinger næsten aldrig repræsenterer partiet. Således står der med rette eksempelvis ikke en eneste ”sag” nævnt på Socialdemokratiets side, der rummer dets 100-årige historie. Jeg mener utvetydigt 'Kontroversielle sager' og 'Holdninger til muslimer' bør fjernes. Det samme med 'Kritik.' Hvordan er det være encyklopædisk berettiget at nævne hvad Enhedslisten og en journalist måtte mene? Det eneste med relevans er Poul Nyrups udtagelse, som på mange måder må ses som at have haft stor betydning for partiet. Tamborg (diskussion) 30. jun. 2022, 11:57 (CEST)

Jeg er grundlæggende enig. Særlige kritikafsnit er i almindelighed næppe relevante for et parti - større skandaler, der har ramt et parti, kan mere naturligt indgå i omtalen af partiets historie. Et selvstændigt afsnit om DF's indvandrerpolitik, og herunder evt. også spørgsmålet om islam, virker relevant nok i artiklen, der er formodentlig masser af kilder på, at det har været en helt afgørende sag for partiet, men afsnittet bør baseres på andet materiale end enkeltstående udtalelser fra partiets politikere. Nyrups udtalelse er nok en, der bliver husket, men den virker mere relevant i hans egen artikel end her - skal den bibeholdes, kræver det i hvert fald en pålidelig kilde til, at den rent faktisk har haft nogen betydning for partiet som sådan. Økonom (diskussion) 1. jul. 2022, 07:44 (CEST)

Nu er det jo ikke nødvendigvis kun en artikel om "partiet som sådan", men encyklopædisk vel også, hvis en omtale af et parti har hængt fast i en sådan grad i mediernes og befolkningens erindring, at denne omtale (lejlighedsvis) gentages igen og igen - hvilket vel er gældende for Nyrup-citatet. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 2. jul. 2022, 07:29 (CEST)

@Oleryhlolsson: Det er jeg såmænd enig i. Teksten bør dog så forklare konteksten, så det ikoniske i citatet bliver klart også f.eks. for yngre generationer, der ikke har mødt det før. Det mener jeg, ikke er helt på plads endnu i artiklen. Økonom (diskussion) 2. jul. 2022, 07:57 (CEST)