Diskussion:Danmark/Arkiv

Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Diskussion:Danmark. Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til diskussionssiden.

Er der en by der hedder Jegindø ?? Jan Christensen 19. December

Ja, fandt dette på nettet: NB skal skrives om før det kan bruges som opslagsord, da det er kopieret direkte fra en netside.

Ifølge de gængse håndbøger er Jegindø en lille ø i den vestlige Limfjord. Øen er ca. 6 km lang og 3 km bred, det samlede areal 796 ha. Den har 540 indbyggere. Der er en kirke, en havn, en skole, et ældrecenter og et missionshus. Øen har en bank, en sparekasse og 2 butikker, og af erhvervsliv derudover kun landbrug og fiskeri.

På øen er der ingen højdepunkter, ingen skove og hverken vandløb eller søer. Her er intet hotel, ingen biograf, intet diskotek ingen fortidsminder, ingen seværdigheder af nogen art. Brian Hansen 20.12.2002

Jegindø er en del af Thyholm Kommune

Jamen troede bare det blive lavet sjov. :).. Så kan det vel også tilføjes nu. Da der er kommet noget data om den. Jan Christensen 20. Dec 2002

Vil bare have hjælp til rigtige tegnsætning mht geografiske koordinater.Hvad skriver jeg på min diskussionsside,hvis jeg vil have hjælp.På min engelske Wiki-side véd jeg detBornsommer 27. apr 2006 kl. 00:52 (CEST)

National-træ/blomst/fugl

Vi har da både en National blomst: Anamonen, To National træer Bøg og Eg og En Natonal fugl.

Bare tilføj dem, hvis du synes de skal være med i artiklen Haabet mvh BrianHansen 25. Mar 2003 kl.19:46 (CET)

Jeg har aldrig hørt om at nogen har udnævnt den blå anemone til nationblomst, og en googlesøgning gav intet brugbart. Er der nogen som vil uddybe dette punkt. Jeg synes at bør der stå en forklaring i anemoneartiklen som der henvises til, hvis den efter min opfattelse tvivlsomme oplysning skal bevares. Byrial 14. okt 2004 kl. 22:26 (CEST)

Det stammer fra en sang fra krigens tid, skrevet af Kaj Munk hvor Danmark bliver sammenlignet med den blå anomone. Haabet 15. okt 2004 kl. 22:41 (CEST)

Bøgetræet er altså ikke Danmarks nationaltræ, vi har kun et og det er egen. --62.243.10.134 4. mar 2006 kl. 11:06 (CET)

---

Kongevåbnet er da ikke vores stats våben.

Eller hvad? Skal vi skeldne imellem den danske stat og det danske kongerige?

---

Siden hvornår er Norsk og Svensk blevet officielle sprog i Danmark? -- Christian List 19. Jun 2003 kl.23:19 (CEST)

Efter en aftale i nordisk råd i en gang i 1950ne. Så kan du bruge de tre nordiske sprog i alle tre lande. Norge, Danmark og Sverige

---

Hej Haabet

Du har sat national motto på. Hvad er din kilde til dette?JøhP 29. jul 2003 kl.16:19 (CEST)

Det ved jeg ikke. Men alle jeg har spurt har ment at det var det rigtige. Også dem som ikke havde hørt det før.

Jeg sætter lidt spørgsmål til nationalmotto: "lad os hygge os". Hvem har nogensinde udtalt det?--Siems 4. apr 2004 kl. 20:00 (CEST)

Som det fremgår er du ikke den eneste; jeg synes vi skal fjerne det. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 4. apr 2004 kl. 20:11 (CEST)

Jeg tvivler også på hvor meget dette "lad os hygge os" har på sig... Dette er den eneste side som støtter det: [1] og det er altså ikke meget... --BloodyLoony 3. feb 2004 kl. 19:19 (CET)

Kort uden Grønland og Færøerne

Når der nu er tale om hele kongeriget, var det så ikke en idé at kortet også afspejlede dette - og ikke kun det nære Danmark?

Claus Sørensen 27. feb 2004 kl. 10:52 (CET)

Hvor er de andre Danmark-er henne? Der er også en komune og et sogn som hedder danmark i Sverige.

Haabet 30. mar 2004 kl. 09:18 (CEST)~~

Nu er der jo links til wiki'er om disse steder hvor der er kort over deres placering, så mener ikke det burde være markeret på kortet... eller ?

Kenneth Graulund 13. feb 2005 kl. 14:38 (CEST)~~

A question to the flag

Hi, somebody has changed in the czech wiki today the picture of the flag, in the article cs:Dánsko; I see here, you have here the same, but what is it? can somebody give us some hints on the differents between this one and that one that everybody knows? thx, write please here: cs:Wikipedista diskuse:-jkb- 217.83.116.243 1. sep 2005 kl. 14:07 (CEST)

Besvaret. --Palnatoke 1. sep 2005 kl. 14:34 (CEST)

Pressefrihed

Er pressefrihed ikke et ret specielt emne at behandle her? Hvis alle lige så specielle emner skal behandles i denne artikel, bliver den enormt lang. Jeg vil foreslå, at vi i stedet flytter oplysningen til en ny artikel om pressefrihed. (Som vi i øvrigt klart bør have.) Reporter Nielsen 23. okt 2005 kl. 20:42 (CEST)

Det er vel en oplysning, som er relevant for alle lande, men derudover skal vi naturligvis også have begrebet pressefrihed beskrevet. Vi har artiklen Ytringsfrihed, men det er vist ikke helt det samme? --Palnatoke 23. okt 2005 kl. 20:58 (CEST)

Nationalvåben / Rigsvåben

I infoboxen om Danmark omtales vores rigsvåben som "Nationalvåben" - er det ikke en fejl, der bør rettes? Samtidigt bør der vel også for god ordens skyld være et billede af vores kongevåben (det, der af og til også omtales som det store rigsvåben) - jvf. Lademann: Kongehus, flag, rigsvåben, ordener og nationalsang - apw 26. maj 2006 kl. 10:55 (CEST)

Kongevåbnet har "kun" været symbol på kongehuset siden 1959, så det er ikke længere symbol på Staten som sådan. Det er derfor bl.a. Udenrigsministeriet fik travlt med at pille de gamle skilte ned dengang, de var særligt glade for det gamle "store rigsvåben". Desværre er den gamle betegnelse ikke helt gået af brug, og det var nok også forvirrende at Frederik IX brugte kongevåbnet på 5-kronerne, selv om det på daværende tidspunkt faktisk ikke længere var symbol på statsmagten. Jeg er enig i at "nationalvåben" er et meget dårligt ord, og vil selv klart foretrække "rigsvåben" eller hvis det virkelig skal være, "statsvåben". Jeg kan ikke mindes at have stødt på udtrykket "nationalvåben" i snart 20 års læsning om heraldik. Valentin 26. apr 2007 kl. 00:29 (CEST)

Jeg skulle selvfølgelig have skrevet at både Frederik IX og vores nuværende dronning begge brugte kongevåbnet på 5-kronerne. Bare for at komme andre møntsamlere i forkøbet. Valentin 26. apr 2007 kl. 01:15 (CEST)

Jeg har ikke forstand på heraldik og har ingen mening om sagen, men jeg kan oplyse at ordet nationalvåben forekommer i teksten på følgende sider (hvis nogen vil kontrollere/rette forekomsterne): Korsika, Skabelon:Infoboks land, Rigsvåben, Den Himmelske Freds Port, Kategori:Statslige symboler, Goleo VI, Sankt Jørgen, Færøernes nationalvåben, New Zealands nationalvåben, Træbregne, Wikipedia:CommonsTicker/arkiv 3. Derudover indgår det i titlen på disse sider: Mexicos nationalvåben, Folkerepublikken Kinas nationalvåben (alt ifølge databasedump fra 17/4). Byrial 26. apr 2007 kl. 00:53 (CEST)

Indbyggertal for byer

84.238.83.111 ændrede en række byers indbyggertal uden kilde og fik bl.a. halveret indbyggertallet i Hovedstadsområdet. Jeg gendannede derfor, men var ikke lige opmærksom på, at brugeren faktisk mellem sin første redigering og min gendannelse rettede netop Hovedstadsområdet til noget mere fornuftigt. Jeg vil dog stadig mene, at en ændring af indbyggertallene kræver en kildeangivelse eller i det mindste, at der er tale om tal fra et andet år end 2004, hvilket selvfølgelig så også bør angives. --Heelgrasper 6. jun 2006 kl. 21:48 (CEST)

---

Jeg undrer mig lidt over, hvorfor man også tæller forstæderne med ind under København ("Hovedstadsområdet"), når det samme ikke gør sig gældende ved de øvrige byer. Selve København har jo kun knapt 600.000 indbyggere mener jeg. Så forskellen mellem Kbh. og Århus er mindre end det fremgår af denne statistik! Hvis man også tager forstæderne med, vil Århus i øvrigt nå op på lige knapt 300.000 indbyggere, Ålborg ca. 160.000 og Odense noget i retning af 180.000.

Måske er der noget slet skjult københavneri over, at Kbh. for enhver pris SKAL fremstå som værende fem-seks gange større end Århus, når den i virkeligheden - alt efter definition - "kun" er to eller tre gange større....

Michael, 28. november 2006 kl. 10.09

---

Hej Wikipedia og Michael

Det kan godt være at du synes at det er ærgeligt, men København ER altså 5-6 gange større end Århus. Der er ingen optællinger der kan retfærdiggøre at conurbationen København har mindre end de got 1,1 million som DST angiver. Derimod ville det være en disskusion værd, hvorvidt bebyggelser som Værløse, Rungsted, Greve strand, Taastrup og Dragør er en del af Hovedstaden. Faktisk er det kun 200 meter mellem Albertslund(en del af hovedstadsområdet) og Taastrup. Hvis man talte alle disse forstæder med ville der samlet set være mellem 1,4 og 1,6 millioner indbyggere i København. Nu har man så valgt den forsigtige version som statistikbanken giver. Hvis man taler om 300.000 og Århus i samme sætning, så er det i forbindelse med Århus Kommune, der rigtignok har lige i underkanten af 300.000 indbyggere. Heri er så medregnet Lystrup, Hornslet, Lisbjerg og en række andre bebyggelser, der ligger væsentligt mere end 200 meter fra Århus bygrænse.

Men, grunden til mit indlæg - jeg har svært ved at se hvor i har fundet tallene fra 2006 - så langt som jeg kan følge på statistikbanken, så er der stadig kun angivet tal for 2004. Hvor har man fundet de nye tal? Der må da nødvendigvis være en solid kilde, og ikke en henvisning til en side, der kun viser tallene for 2004.

Kaare D, 4/12 2006 kl. 23.33

---

Har rettet Århus fra 280.000 til 228.547. Ved ikke hvorfor den er blevet ændret eller om det har noget med ovenstående diskussion at gøre. Kan man ikke sikre at det ikke bliver ændret igen?

Kaare D, 21/12 2006 kl. 08.52

Det lader til at skyldes hidtil uopdaget hærværk begået af 80.166.136.150. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 21. dec 2006 kl. 15:20 (CET)

---

Kaare D og Wikipedia,

statstik er noget underligt noget. Der kan manipuleres med det efter eget hoved. Man kan både argumentere for at Kbh. er 5-6 gange større end Århus og for at den kun er knapt dobbelt så stor. Alt efter definition. Men nøjes vi med at forholde os til tallene for kommunerne, så er Kbh. mindre end dobbelt så stor. Pr. 1. januar 2006 boede der i Københavns Kommune 501.158 mennesker, mens der i Århus Kommune boede 295.513. Det er hvis vi nøjes med at fokusere på "de administrative enheder".

Det er så korrekt, at begynder vi at tale om "sammenhængende byområde", hvor der ikke må være mere end 200 meter mellem bydelene, så bliver Århus lidt mindre og København meget større. Århus Kommune omfatter jo også små "flækker" 2-3 km. fra Århus by´s grænse, mens Københavns kommune udelukkende omfatter det indre København samt brokvartererne og dele af Amager.

Den mere udvidede definition af København omfatter også Frederiksberg og Gentofte, og her når Kbh. i alt op på ca. 662.000 indbyggere (2004). Taler vi derimod om Hovedstadsområdet og inkluderer de forstæder, som grænser op til Kbh., Fr. Berg og Gentofte, så når vi op på ca. 1.086.000 indbyggere (2004). Her medregnes: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Søllerød, Tårnby og Vallensbæk. Her kan det i øvrigt diskuteres, om det er korrekt at inkludere det noget afsidsliggende Dragør!

Udvider vi endnu engang definitionen til Storkøbenhavn og tilføjer Værløse, Ledøje-Smørum, Høje Taastrup og Ishøj, når vi helt op på 1.211.542 indbyggere.

Det er øjensynligt sidstnævnte ret udvidede definition af København der er anvendt i forbindelse med artiklen. Her er det så, at det undrer mig, at man for København har valgt at anvende den mest udvidede af definitionerne, mens man for Århus har anvendt den mest indskrænkede ditto! Hermed bliver forskellen mellem København og Århus større, end den reelt er. Hvis man vælger at anvende selve bygrænsen på de 226.000 indbyggere i Århus, må man i sagens natur gøre det samme med København. Og vælger man at udvide definitionen til at omfattte hele Storkøbenhavn, må man nødvendigvis også gøre det samme med Århus, Odense, Aalborg o.s.v. Hvilket man IKKE har gjort!

Derfor mener jeg, at man burde redigere artiklen, således at man bruger samme målestoksforhold for samtlige byer i opremsningen af indbyggertal. Noget jeg evt. selv kunne gøre, men jeg er ikke lige pt. i stand til at fremskaffe samtlige de nyeste tal for alle større danske byer. Men hvis nogen er i besiddelse af tallene, ser jeg gerne dem en smule justeret...

Michael, 24. april 2007 kl. 13.50

Hej Michael

Jeg mener ikke at der er et problem med de nuværende tal, netop fordi de bliver opgjort på den præcist samme måde. Man må fastholde at der er forskel på et byområde og en kommune. Tag fx Viborg overfor Roskilde. Viborg kommune har 88000 inbyggere, men byen kun omkring 34.000. Roskilde Kommune har 80.000, hvoraf de 45.000 bor i byen. Hvis man regner kommunerne i disse opgørelser ville Viborg altså være større end Roskilde. Opgørelsen som tallene bygger på er ganske simpel: sammenhængene byområder med mindre end 200 meter imellem. Undtagelsen er Storkøbenhavn, der blev adskilt, fordi forretninger havde brug for at kende beboertallene i byer som Greve og Rungsted. Derfor er Hovedstaden altså større end de 1.2 millioner, men DST har af praktiske årsager lavet en anden inddeling.

Kaare D, 24. April 2007 1953

Officielle sprog: Dansk¹

¹ Sammen med grønlandsk i Grønland og færøsk på Færøerne. Hvordan skal dette forstås, er de alle officielle, eller er Dansk mere officielt end de andre? og burde det i så fald ikke stå. ℚuackor 27. jun 2006 kl. 16:46 (CEST)

Uden overhovedet at have noget kildebelæg umiddelbart tror jeg, at meningen er, at man fx på Grønland i kommunikation med offentlige myndigheder m.m. som borger har ret til, at denne kommunikation skal foregå på grønlandsk, hvis man ønsker det, men også kan forlange, at den skal foregå på dansk. Det er dog absolut en mulighed, at jeg er fuldstændig på vildspor her. --Heelgrasper 27. jun 2006 kl. 21:15 (CEST)

Norsk

Nå er det vel vesentlig å påpeke at både Grønland, Island, Færøyene, Shetland og Orknøyene historisk sett er norsk - og at dere dansker stjal dette fra oss ved unionsoppløsningen i 1814. De gamle norske besittelser, Shetland og Orknøyene, gav dere dansker fra dere i medgift til en skotsk konge, selv om befolkningen inntil det 19. århundrede på disse øyer fortsatt talte norrønt/norsk... Det danske folk skylder Norge meget: Gi oss Shetland, Orknøyene, Isle of Man, Grønland, Island, Færøerne tilbake. Det er rettmessige norske områder som dere dansker har tilstjålet dere!

Shetland, Orknøyene, Isle of Man skal du vist snakke med englænderne om, Island er en selvstændig stat, mens Grønland og Færøerne er selvstyrende områder, inegen af dem vil vist underlægge sig noget land igen, i øvrigt: Norge fik olien ;-) --Ktp72 16. aug 2006 kl. 21:45 (CEST)

De blev selvstendige efter at danskerne havde tatt dem fra os, ja. Hvem ved hva som hadde skjedd om de alle disse øer fortsatt var norske. Kanhende var Island fortsatt en del af det gammel-norske imperium som danskene stjal fra os før 1814. I øvrigt: Olien har alltid vært norsk!

Det er naturligvis en del af historien, at øerne oprindeligt tilhørte Norge. Men du bliver nødt til at diskutere på en saglig måde. Hvis du ikke kan finde ud af dette må du lade være med at debattere emnet. --|EPO| 16. aug 2006 kl. 22:19 (CEST)

Norge mistede Island, Grønland og Færøerne fordi Svenskerne glemte dem da de skulle overtage Norge. Norge var tildelt Sverige fordi Danmark havde været i krig med England (Sverige havde også været imod England men havde skiftet side), og Danmark havde tabt. Vi lavde en aftale med Norge at vi delte, Danmark fik lov til at beholde statsgælden og Island, Grønland og Færøerne, da nordmændene ikke ville overtage en del af gælden.

Olien blev Norsk efter en international aftale. Hvis grænserne var trukket på en helt anden måde så havde Danskerne eller Englænderne fået den olie som i dag er norsk.POK 16. aug 2006 kl. 22:32 (CEST) POK 16. aug 2006 kl. 22:32 (CEST)

Jeg kan på ingen måde se det væsentlige i at påpege, at disse magtområder oprindeligt var norske, og at danskerne 'stjal' dem. Vær glad for, at Norge stadig har magtområderne Svalbard, Jan Mayen og Bjørnøya. De to sidstnævnte blev mig bekendt omdaget af hollændere, før Norge overtog dem. Efter min mening blegner den danske vikingetid desuden uretfærdigt sammenlignet med den norske. Jeg synes imidlertid ikke, det er værd at forsøge at overgå hinanden. Jeg kender både svenskere og nordmænd, og føler mig ligeså hjemme i deres lande, som i mit eget. Jeg kender en, som har været meget i udlandet, og ofte når hun har sagt, at hun var fra Danmark, har folk spurgt ind til hvor det ligger. En spurgte endda, om Danmark var hovedstaden i Norge eller Sverige. Jeg synes på ingen måde, at nordmænd kan føle sig forbigået!

Desuden skal det nævnes, at Wikipedia på bokmål blev startet i 2001, hvorimod den danske blev startet i 2002!

Vigtig historie

Hvad med at tilføje vigtig historie, som konge drab osv.

- Grey-Fox(Bruger)

Folketælling?

I infoboksen optræder der under indbyggertal "2006 anslået" og "2004 folketælling". Det forstår jeg ikke, da den sidste folketælling mig bekendt blev udført i 1970. Og da folketallet i Danmark altid i princippet kan fåes ved et tryk på en tast, er der vel ikke meget anslået over tallet fra 2006. Det virker lidt som om betegnelserne er taget fra forhold i andre lande som fx USA, hvor man stadig bruger folketællinger og må anslå befolkningstal for årene mellem folketællinger. --Heelgrasper 9. nov 2006 kl. 20:32 (CET)

Nationalmelodi

Er den officielle nationalmelodi egentlig ikke "Kong Christian"? Den anden var da vist bare en afløser, mens vi havde en kvindelig monark.

Anders S

Danmark har vist teknisk set to.

Store Danske Encyklopædi siger dette: "Kong Christian stod ved højen mast, den af Danmarks to officielt anerkendte nationalsange, der bl.a. anvendes til at markere mærkedage i kongehuset."

og

"Der er et yndigt land, den ene af Danmarks to officielt anerkendte nationalsange, der anvendes ved nationale begivenheder. Teksten er af Oehlenschläger, ca. 1819, melodien af Hans Ernst Krøyer, ca. 1835. Danmarks anden nationalsang er Kong Christian stod ved højen mast."

I praksis må det vist siges at være "Der er et yndigt land". Valentin 22. dec 2006 kl. 13:35 (CET)

Hej Altså, 'Kong Christian stod ved højen mast' er kongesangen, ikke nationalsang. Den bruges som hyldest til dronningen, feks når hun er i det Kongelige Teater, hvor forestillingen så indledes med kongesangen. 'Det er et yndigt land' er nationalsangen og har været det siden Öhensläger vandt en konkurence. Det uofficielle alternativ til 'Der er et yndigt land' må siges at være H C Andersens 'I Danmark er jeg født' /Hippolytos

Den definition er Den Store Danske Encyklopædi så uenig i. Det er ikke Wikipedias opgave selv at beskrive hvordan vi selv synes verden skal se ud, men at beskrive verden som angivet i troværdige publikationer. Den standard gælder også her. Valentin 19. nov 2007, 01:13 (CET)

Folketælling

Bruger:Bornsommer anfører i et par ændringer, at [d]er laves ikke folketællinger siden ca. 1970;indbyggertal er (CPR)registerbaserede - men vil det ikke netop sige at der folketælles hver eneste dag? --Palnatoke 25. jan 2007 kl. 08:30 (CET)

Historieafsnittet

Det hidtidige afsnit om historie har med rette været kritiseret. Derfor lavede jeg en nyformulering, som nu har ligget urørt på Bruger:Sten/Værksted siden den 16. marts. Jeg tillader mig derfor at indsætte det - med mine egne rettelser. Andre må meget gerne rette og ændre på det!--Sten Porse 26. mar 2007 kl. 19:02 (CEST)

Å eller AA

Vi har vist haft diskussionen før i forbindelse med andre artikler. Hvorfor ikke skrive "aa" når de respektive byer benytter denne stavemåde? Jeg ved godt at "å" stadig formelt er muligt, men det forvirrer mere end det gavner at have dobbelte stavemåder på wikipedia. --Hubertus 16. maj 2007 kl. 13:52 (CEST)

Byerne gør ikke noget som helst - kommunerne gør. --Palnatoke 16. maj 2007 kl. 14:15 (CEST)

Det har du nok ret i, Palnatoke, men kommunerne er nu engang de administrative enheder for byerne i de pågældende kommuner. Man kunne vel godt finde et fælles fodslag om stavningen her på wikipedia med udgangspunkt i kommunernes stavemåder? --Hubertus 16. maj 2007 kl. 14:31 (CEST)

Regentens rolle i det danske politiske system

"Her skal alle de love folketinget har vedtaget forhandles med Dronningen og dermes skrives under og vedtages." Der bliver ikke forhandlet noget som helst til statsrådsmøderne, dronningen skriver pænt under, intet andet. Og regeringen/regenten er i øvrigt ikke en del af den lovgivende magt. Det er suverænt i folketinget lovforslag forkastes eller vedtages. Og så har jeg gendannet en del slettet tekst i afsnittet religion. --Rasmus81 30. maj 2007, 15:43 (CEST)

Grundloven er formelt uenig med dig: "Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen." At "kongen" traditionelt læses som "regeringen", er jo netop - tradition. --Palnatoke 30. maj 2007, 15:52 (CEST)

Ja, men Rasmus har ret i at den lovgivende magt reelt er hos Folketinget alene. Det er rigtigt at kongen (hvilket vil sige regeringen) ifølge Grundloven har vetoret overfor love, men det har han (den) i praksis ikke. Hvis man vil uddybe disse forfatningsmæssige forhold, vil jeg anbefale at gøre det i grundlovsartiklen. Byrial 30. maj 2007, 16:07 (CEST)

Mine sletninger lør.d.9.juni af versioner

Desværre kunne jeg ikke gendanne befolkningstallet, som-sikkert ved en fejl-var blevet fjernet af Casper, og derfor blev jeg desværre nødt til at slette de efterfølgende udmærkede redigeringer.Sorry! Bornsommer 9. jun 2007, 08:01 (CEST)

Bornsommer, det er helt uacceptabelt at du sletter en masse revisioner på grund af et enkelt ødelagt felt i en skabelon. Hvis du ikke kan rette sådan en ting, så spørg om hjælp i stedet. Jeg tilbageført dine ændringer i dag og rettet den lille ting med befolkningstallet. Byrial 9. jun 2007, 13:25 (CEST)

Hvad bør der stå?

jeg har rettet lidt i afsnittet Politik, men jeg er kørt lidt på vildspor. ifølge grundloven §3 har monarken den udøvende magt men i det kapitlet 'den udøvende magt' står der 'Regeringen'. det er det samme med kapitlet 'Den lovgivende magt', der står at den magt ligger hos det danske parlament, folketinget. men i grundloven står der at den magt ligger hos foketinget og monarken i forening. bør der så istedet stå 'Den udøvende magt: Monarken' og 'de lovgivende magt: Foketinget og monarken'? jeg ved godt at regenten ikke har nogen reel magt, men det står noget lidt andet i grundloven.(Skrev Magnus95 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Så vidt jeg husker det, så kan man i praksis (lidt groft) erstatte "Kongen" med "Regeringen". I praksis er regentens eneste opgave at skrive under på de lovforslag Folketinget vedtager, samt hver fjerde år være den første til at hilse på den nye regering. --|EPO| 27. jun 2007, 20:35 (CEST)

Den danske grundlov er noget rod og skal ikke tages bogstaveligt. I dansk politik må man kigge på praksis. I praksis er Regeringen den udøvende magt, og Folketinget den lovgivende. Men man kan godt tilføje det lidt spidsfindige med monarkens rolle, hvilket jeg også synes artiklen gør/gjorde. --Rasmus81 27. jun 2007, 21:42 (CEST)

Plejer man ikke bare at siger at "kongen udøver sin magt gennem regeringen" eller noget lign.? I øvrigt, husk Napoléons gamle diktum: en grundlov skal være "kort og uklar". Valentin 27. jun 2007, 23:50 (CEST)

Ja, det sagde han sikkert, den frihedselskende mønsterdemokrat :-) Jeg synes faktisk stykkerne om regeringsførelsen beskriver forholdene omkring regentens rolle ok. Men der er selvfølgelig altid plads til forbedringer. Jeg synes dog ikke der skal være tvivl om, at det er folketinget der laver lovene. Det synes jeg ikke kan gradbøjes. --Rasmus81 28. jun 2007, 11:13 (CEST)

Jeg synes jeg kan høre noget der roterer meget hurtigt nede i Paris :) Teksten lyder generelt ok, men der nævnes kort i forbindelse med Statsrådet at monarken ikke blander sig i den egentlige politik. Er det umagen værd at skrive hvor længe den situation har været gældende praksis (jf. Påskekrisen i 1920)? Valentin 29. jun 2007, 11:34 (CEST)

Det synes jeg da ville være en interessant detalje. --|EPO| 29. jun 2007, 16:52 (CEST)

Hjemmeværnet?

bør der ikke står noget om hjemmeværnet under Militær? Jeg tror ikke hjemmeværnet er en del af hæren, men jeg er ikke sikker. og hvad med den kongelige livgarde? den hører jo også til under forsvaret. og måske bør vi udvide kapitlet om hæren, den fylder kun en linje. jeg ved desværre ikke selv så meget om forsvaret, så jeg tror ikke at jeg burde redigere det. Magnus95 29. jun 2007, 15:51 (CEST)

For min skyld må du gerne skrive noget om hjemmeværnet. Sådan noget med den kongelige livgarde hører nok mere til under Forsvaret. mvh --Rasmus81 29. jun 2007, 16:50 (CEST)

Jamen så gør jeg det, når jeg lige har fundet noget at skrive om hjemmeværnet Magnus95 30. jun 2007, 09:03 (CEST)

Forståelsesproblem

"Økologisk kød er stadig populært, selvom at det er blevet bevist at det er mere mørt end ikke-økologisk kød." - Jeg forstår ikke hverken selve ordlyden eller i det hele taget værdien af denne oplysning. --Rasmus81 4. jul 2007, 14:06 (CEST)

Slet den bare. Uden kildehenvisning er denne oplysning intet værd. --PhoenixV 4. jul 2007, 14:12 (CEST)

Søren Gade?

Det billede af Søren Gade (som jeg selv satte ind), er det Søren Gade? jeg er blevet lidt usikker, for jeg synes ikke rigtig det ligner. det kan jo også at det er lidt gammelt, men så synes jeg ikke det burde være der. Magnus95 15. jul 2007, 18:10 (CEST)

Den er god nok, det er ham. Valentin 17. jul 2007, 23:26 (CEST)

Forståelsesproblem

Diskussionen om den rigtige politik foregår stadig (2007), og den har skabt alvorlige skel i befolkningen, nu er jeg måske lidt uerfaren når det angår sådan noget, men hvad er "den rigtige politik". jeg kender ikke det begreb, så vil nogen være venlig at forteælle mig hvad den rigtige politik er? Magnus95 18. jul 2007, 20:54 (CEST)

Jeg har prøvet at omformulere sætningen. --Rasmus81 18. jul 2007, 23:31 (CEST)

Økologi og forurening

Afsnittet om økologi er helt overvejede ikke specifik på danske forhold, og kunne med langt større ret placeres i artiklen om økologi - som i forvejen er tynd.

Mht. afsnittet om forurening, så er det helt udokumenteret (kilder mangler) og ret intetsigene. Enten bør afsnittet fjernes eller udbygges med f.eks. statistisk materiale, specifikt for danske forhold.--Lcl 19. jul 2007, 21:49 (CEST)

Flyt økologiafsnittet til Økologi - som desperat mangler en forklaring og præcisering af de forskellige betydninger af ordet, det giver ingen mening at have den i denne artikel.--Ktp72 27. jul 2007, 10:19 (CEST)

Jeg har nu flyttet afsnittet til Diskussion:Økologisk landbrug da det ikke hørte hjemme i denne artikel. Santac 17. sep 2007, 18:32 (CEST)

Danmarks kultur

under afsnittet 'Kultur' står der, Uddybende artikel: Danmarks Kultur. som man kan se er dette et rødt link, hvilket ikke er en god ting. derfor vil jeg bede en der har forstand på dette emne om at lave en artikel med dette navn. jeg ved selv ikke noget/nok om danmarks kultur og kan derfor ikke selv lave den, Magnus95 3. aug 2007, 19:58 (CEST)

Sådan kan men vel sige om samtlige røde links på Wikipedia.. --Hockeyindustrien 3. aug 2007, 20:01 (CEST)

nå ja, det har du jo ret i... --Magnus95 4. aug 2007, 16:15 (CEST)

Billedadvarsel

De følgende billeder er blevet slettet fra Commons eller er blevet indstillet til sletning. Hvis billederne er slettet, skal de fjernes fra artiklen. Deltag eventuelt i diskussionen på Commons. Denne besked blev genereret automatisk af CommonsTicker.

VIGNERON slettede Image:European_flag.svg: duplicate of [[:Image:Flag of the European Union.svg]];

-- CommonsTicker 24. aug 2007, 12:15 (CEST)

Skatteprocent og økonomisk sundhed

Jeg har ændret På trods af en af de højeste skatteprocenter i verden hører landets økonomi til en af de sundeste i Europa. til På grund af en af de højeste skatteprocenter i verden hører landets økonomi til en af de sundeste i Europa. - men er nok mest tilhænger af at sætningen omskrives, så vi helt slipper for at koble skatteprocent og økonomisk sundhed - for en sådan kobling vil se vidt forskellig ud, alt efter hvilke politisk-økonomisk-ideologiske briller, man tager på. --Palnatoke 16. sep 2007, 14:02 (CEST)

Det er mig der har skrevet sætningen, jeg vidste ikke hvordan jeg skulle beskrive den danske økonomi, men jeg synes man kan sige to generelle ting om danske økonomiske forhold i forhold til andre landes. Vi har en høj skatteprocent, og den danske økonomi er sund. '"på trods af" var ikke ment som noget ideologisk, men det kan godt tolkes sådan, men jeg vil mene at "på grund af" er endnu stærkere politisk-ideologisk. --Rasmus81 16. sep 2007, 22:00 (CEST)

Synes begge forslag er mindre gode da de netop siger at der er en sammenhæng mellem de to emner. Det er diskutabelt om der er det. Fx. havde DK også en høj skatteprocent i 1980'erne hvor økonomien bestemt ikke var god.

Hvis det endelig skal være synes jeg den næste sætning ligeledes skal inddrages så der kommer til at stå:

Danmarks økonomi er bygget op omkring hvad der er kendt som den skandinaviske velfærdsmodel. I Danmark begyndte opbygningen af velfærdssamfundet i 1930´erne og blev udbygget betragteligt i løbet af 60´erne og 70´erne. For at finansiere denne velfærdsmodel har Danmark en af de højeste skatteprocenter i verden, alligevel hører økonomien til en af de sundeste i Europa.

Santac 19. sep 2007, 18:05 (CEST)

Nu lavede jeg selv den samme fejl og koblede de to emner sammen. Her er et nyt forslag:

Danmarks økonomi er bygget op omkring hvad der er kendt som den skandinaviske velfærdsmodel. I Danmark begyndte opbygningen af velfærdssamfundet i 1930´erne og blev udbygget betragteligt i løbet af 60´erne og 70´erne. For at finansiere denne velfærdsmodel har Danmark en af de højeste skatteprocenter i verden. Efter nogle kriseår i 1980'erne og starten af 1990'erne har dansk økonomi siden årtusindeskiftet været god.

Santac 19. sep 2007, 18:11 (CEST)

Jeg synes det lyder fint. Sæt det gerne ind for min skyld. --Rasmus81 19. sep 2007, 22:59 (CEST)