Spring til indhold

Diskussion:Chokdoktrinen

Sidens indhold er ikke tilgængeligt på andre sprog.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Artiklen er tidligere blevet markeret med POV af en bruger, hvilken markering er blevet fjernet to gange af den samme bruger.

Artiklen i den nuværende form er klart POV. Alene artiklens indledning "Naomi Klein forklarer i bogen, hvordan både naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (som fx krige) misbruges af erhvervsfolk i alliance med neoliberale (se Neoliberalisme) økonomer og politikere til at tjene store summer og overtage offentlige virksomheder. I Irak er det ligefrem en vigtig baggrund for krigen" er klart POV. Sætningen beskriver efter sit indhold, at forfatteren forklarer en sammenhæng, som betragtes som givet (nemlig, at katastrofer misbruges af erhvervsfolk i alliance med neoliberale økonomner m.v.), hvilken sammenhæng ikke ses godtgjort som et faktum. Herudover præsenteres flere steder i teksten, at bogen og forfatterne "afslører" sammenhænge, ligesom en række af bogens påstande præsenteres som faktum.

Skabelonen er genindsat. --Pugilist 21. feb 2010, 13:00 (CET)

Artiklen er helt klart ikke neutral. Der mangler helt et afsnit om kritik af Naomi Kleins teori, som fremlægges som var den fakta. Jeg har omformuleret indledningen, men resten af artiklen er stadig POV. Det gælder også et af billederne (Abu Ghraib). --Casper 21. feb 2010, 21:37 (CET)

Nu har jeg indsat 'ifølge Klein' i stort set hvert eneste afsnit, selv om det i mine øjne er indlysende at hele artiklen omhandler Kleins synspunkter og i øvrigt generer læsningen. Kan vi så fjerne POV, som i øvrigt vel ikke burde være indsat FØR diskussionen? RasM 22. feb 2010, 11:52 (CET)

Det løser ikke problemet, det gør bare artiklen sværere at læse. Synspunkterne er ikke afbalancerede bare fordi der står "ifølge Klein". Der er stadig vilde ræsonnementer som f.eks. "Naomi Klein trækker her en parallel til elektrochok i psykiatrien, som man også har troet skabte en 'ren tavle' ved at nedbryde psyken, så et nyt sind kunne bygges op fra bunden. CIA har en torturmanual, der også bruger en række chok for at nedbryde en fanges psyke." Artiklen som den ser ud nu et 100 % ukritisk referat af bogen. En forbedring ville være at indsætte afsnittet om kritik fra den engelske artikel. Der mangler også en perspektivering til andre kapitalismekritikere, for Naomi Klein står jo ikke alene. Det er i øvrigt ikke et stort problem at artiklen er POV-markeret indtil videre, nogle artikler er vanskeligere at redigere end andre, men derfor kan man godt læse dem med udbytte. Problemet løses i hvert fald ikke ved at fjerne POV-mærket før artiklen er rimelig. --Casper 22. feb 2010, 15:39 (CET)

Nu har jeg tilføjet forskellige anmeldelser, det må da glæde jer? RasM 23. feb 2010, 19:59 (CET)

Spørgsmålet er, om de anmeldelser ikke er udenfor citatrettens beføjelser? Nu har jeg ikke lige set originalkilden, men jeg har en grum mistanke.. --|EPO| COM: 23. feb 2010, 20:00 (CET)

Så tjek kilderne i stedet for at mistænkeliggøre andres arbejde!RasM 24. feb 2010, 09:13 (CET)

Citater på 5-6 linjer kan vel nok accepteres inden for citatretten. Men der kunne godt være lidt flere af de kritiske. Det er jo ikke så spændende at læse tre anmeldelser der alle siger det samme som Naomi selv skriver. :-) Men ellers godt arbejde... --Casper 25. feb 2010, 20:59 (CET)