Diskussion:Bornholmsk

har endnu ikke nogen skriftsprogsnorm

Det er vel ikke helt korrekt. Der findes både en Bornholmsk sproglære (1908) af Vilh. Thomsen og Bornholmsk ordbog (1908, optrykt i 1978) af J.C.S. Espersen.--Heelgrasper 18. apr 2005 kl. 18:27 (CEST)

Jeg er bekendt med Thomsens lydlære, Wimmers bøjningslære og Espersens ordsamling som du omtaler. Selv har jeg "Bornholmsk Ordbog" fra 1975 med tillægene af Holm. Jeg har nydt at læse den, og beundrer det stykke arbejde, der er gjort. Jeg ved ikke, om du selv har bøgerne, men jeg ville i grunden ikke sige, at Vilhelms Thomsens lydlære (Wimmer stod for bøjningslæren) har noget med med sagen at gøre. Jeg kunne forestille mig, at du tænker på formerne repræsenteret i Espersens ordsamling og hans sprogprøver i ovennævnte bog, men iøvrigt følger de ikke en helt fastlagt norm (se f.eks. på variaterne mellem "jâ" og "ja"), men det giver jo heller ingen mening at snakke om disse som et skriftsprog i dag, da bogen er fra 1908. Sproget har selvfølgelig ændret sig - prøv at sammenligne med dansk fra den tid. Der er gjort et par forsøg på at nærme Espersens fremstilling det moderne bornholmsk, men nogen fast sprognorm har jeg ikke kendskab til. Jeg har iøvrigt rettet min formulering. --Troels.jensen 18. apr 2005 kl. 23:45 (CEST)

Det er selvfølgelig for en stor del et spørgsmål om, hvordan man definerer en skriftsprogsnorm. Som rendyrket amatør på området vil jeg mene, at når man har en ordbog, så har man en skriftsprogsnorm, da der så findes en "rigtig" og "forkert" måde at stave ordene på. Jeg ved heller ikke rigtig, om jeg køber argumentet med, at ordbogsarbejdet skulle være forældet. De væsentlige ændringer i dansk skriftsprog fra 1908 til i dag er, at man i dag skriver navneord med småt, har indført å og fjernet d'et fra skulle og ville. Det er nærmest marginale forandringer i et skriftsprog, der bruges massivt dagligt. Bornholmsk skriftsprog bruges mig bekendt praktisk taget ikke, så det virker ikke sandsynligt, at distancen mellem sprogbrug og ordbog skulle være vokset kraftigere end på dansk. Det er muligvis sandt for talesproget.

Den manglende normdannelse skyldes jo nok forøvrigt, at det er uhyre sjældent, at nogen har brug for at vide, hvordan man udtrykker sig korrekt på skrifligt bornholmsk. Jeg er stødt på nogle bornholmere gennem årene, men så vidt jeg ved har de alle benyttet sig af dansk skriftsprog. Hvilket vel også er grunden til, at man normalt betragter det som en dialekt.--Heelgrasper 19. apr 2005 kl. 01:17 (CEST)

Når man har flere ordbøger, har man enten flere skriftsprogsnormer (som i norsk) eller ingen norm - afhængig af om ordbøgerne danner skoler. --Palnatoke 19. apr 2005 kl. 06:45 (CEST)

Bornholmske dialekter

Jeg ved ikke om det er værd at bemærke, at der også i bornholmsk er flere underdialekter, eksempelvis rønnefint og allingesvensk. For udefrakommende kan det muligvis være svært at forestille sig at sølle 43.000 mennesker har 6 forskellige dialekter (hvis man tager rigsdansk som den sjette), men på Bornholm er der en vis forskel på om "ikke" hedder "ønta" eller "ikje" og om et øje hedder "øja" eller "iva". Jeg kan ikke huske hvad de sidste tre varianter hedder (hvis de i det hele taget er navngivet), men de er beskrevet. Jeg kan huske et interview om emnet med en mand ved navn Verner, der har gået meget op i bornholmsk historie, og som havde talt med en amerikansk sprogforsker der studerede bornholmsk sprog. Jeg husker ikke om det var radio eller TV der bragte et indslag, men jeg kan prøve at høre nærmere hvis jeg render på ham (Verner) næste gang jeg er der ovre. (Ja, han er en bekendt af familien) G®iffen 19. aug 2006 kl. 18:26 (CEST)

Jeg synes gerne I må skrive om underdialekterne også. Det er da rigtig interessant. MVH --Foto 18. mar 2008, 18:05 (CET)

Retskrivning?

Det er rigtigt, at der ikke er nogen institution, der fastlægger en retskrivningsnorm for det bornholmske sprog. Men dét betyder ikke, at der ikke er nogen norm. Den retskrivning du kan finde hos Espersen gælder ikke længere. Og i forhold til den nugældende bornholmske retskrivning er det f eks forkert at skrive tal for 12. Den korrekte stavemåde er tâl. Der er tale om en a-variant, som kan være betydningsadskillende. Videnskabeligt set er jeres definition af begrebet sprog formentlig problematisk. Terkild Marker

Jeg kan forresten ikke huske om Bornholms Tidende stadigvæk bringer en artikel skrevet på bornholmsk i hvert weekendtillæg. Jeg mener det var en "hyggelighed" de overtog fra dagbladet Bornholmeren da dette lukkede. G®iffen 24. okt 2009, 17:44 (CEST)

Stød

Findes der ikke stød på Rønnefint?--Aw42-50 24. sep 2009, 21:41 (CEST)

Det er vel ikke tre køn i det svenske sprog?--Aw42-50 19. dec 2009, 15:24 (CET)

Det er muligt? hvor stødes der henne TherasTaneel (diskussion) 12. sep 2013, 01:58 (CEST)

IETF kode

Hej,

Bornholmsk har et IETF BCP47 variant til sig selv, -bornholm; IETF-koden til Bornholmsk hedder derfor da-DK-bornholm. 205.175.106.105 22. nov. 2022, 23:52 (CET)