Diskussion:Borgerlige rettigheder

Hele artiklen bør skrives om. Formuleringer som "I moderne samfund (opståede fra midten af 1800-tallet eller senere) omtales i landenes grundlove som regel blandt andet følgende borgerrettigheder:" er ren spekulation og udokumenteret påstand.

Om POV-afsnittene:

1. Flygtninge: Det er ikke artiklens opgave at argumentere for eller imod flygtninges besøg i der tidligere hjemland!
2. Dobbelt statsborgerskab: Det er ikke artiklens opgave at argumentere for eller imod dobbelt statsborgerskab!
3. Statsløse: Det antydes her, at tidligere sovjetborgere i østeuropa fortsat er tro mod det hedengangne Sovjetunionen, og de derfor ikke kan få statsborgerskab, som f.eks. russere i Letland. Det er faktisk ikke korrekt. Baggrunden for at Letland nægter statsgorgerskab til russere født i Letland er nogle meget restriktive krav om sprogtest, der allerede blev diskuteret forud for Letlands optagelse i EU. Iøvrigt er den sindelagskontrol, som påstanden i afsnittet lægger op til, vel ikke i overensstemmelse med borgerlige rettigheder.

mvh Per (PerV) (diskussion) 28. okt 2014, 01:00 (CET)

ad 1: Man er ikke flygtning, hvis man besøger det land, man hævder at være flygtet fra. Det er en contradictio in adjecto.

ad 3: Den russiske illoyalitet manifesterer sig bl.a. ved fejringen af 8. maj, der i de baltiske lande manifesterer deres fornyede besættelse, ikke deres "befrielse". Rmir2 (diskussion) 7. maj 2016, 11:46 (CEST)

Det er din egen holdning Rmir - og din egen holdning har intet at gøre i Wikipedias artikler. Man er flygtning hvis man har fået et visum som flygtning. Din holdning om dobbelt statsborgerskab er også irrleevant for Wikipedia. Maunus (diskussion) 24. jun 2018, 09:30 (CEST)

Artiklens præmis er forkert

Indledningen påstår at borgerrettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og at kun sidstnævnte findes i Menneskerettighedserklæringen. Det er forkert - de "borgerlige og politiske rettigheder" er en (central) del af menneskerettighedserklæringen. Det gælder også hovedparten af de rettigheder, som er nævnt i artiklen (hvoraf en del tradtionelt IKKE regnes som borgerrettigheder - fx retten til "sygedagpenge")

Det som muligvis er korrekt, er at betegnelsen til tider bruges af folk, der gerne vil skelne mellem "borgere" og "mennesker" - og altså bruges i betydningen "rettigheder som vi ikke behøver give til udlændinge". Dette er dog på ingen måde den normale betydning, og kan næppe forsvares med udgangspunkt i Rosseau.

Artiklen på en:Civil Rights har følgende afsnit, som opsummerer sammenhængen (og dermed problemet med den danske arikel) fint:

Civil and political rights form the original and main part of international human rights. They comprise the first portion of the 1948 Universal Declaration of Human Rights (with economic, social, and cultural rights comprising the second portion). The theory of three generations of human rights considers this group of rights to be "first-generation rights", and the theory of negative and positive rights considers them to be generally negative rights.

Jeg overvejer lige hvordan artiklen bedst kan bringes på mere ret køl. NisJørgensen (diskussion) 8. apr 2018, 23:46 (CEST)

Min konklusion efter at have kigget artiklen igennem, er at hovedparten af indledningen bør omskrives, og en stor del af artiklen bør slettes, da den udelukkende handler om statsborgerskab. Jeg har lagt et nyt forslag op på Bruger:NisJørgensen/sandkasse/Borgerlige_rettigheder. Man er velkommen til at kritisere/kommentere, eller lave "konstruktive" rettelser. Jeg lader den ligge der i et par dage, inden jeg lægger den endeligt på.NisJørgensen (diskussion) 9. apr 2018, 00:41 (CEST)

Man kunne starte med at finde nogle kilder der ikke er Rousseau. Der er sket et og andet siden han skrev.Maunus (diskussion) 24. jun 2018, 09:31 (CEST)