Diskussion:Bombardier Q Series

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Luftfart, et forsøg på at koordinere oprettelsen af luftfart-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Canada, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Canadarelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Fokert navn/fly

Jeg kan ikke umilbart gå med til den flytning fortaget fra Q400 til De Havilland Canada Dash 8. Dash 8 er hoved typen og Q400 er en model. Denne artikel beskriver kun Q400. iøvrigt omtaler producenden den kun Q400 idag. Ivørigt er navnet Dash 8 kun et kalde navn og det oficelle er de Havilland Canada DHC-8 ifølge enwiki.--Jan Friberg 15. sep 2007, 00:20 (CEST)

Jeg har nu flyttet til et navn med q400 i enden.--Jan Friberg 17. sep 2007, 00:19 (CEST)

Jeg har lavet en liste over utilsigtede landinger, så er det jo nemmere at tilføje til listen, det sker jo riimelig tit. Zilotte 14. okt 2007, 19:14 (CEST)

Kommentarer til artiklen

I lyset af at denne artikel er nomineret til artikelkonkurrencen, har jeg fået øjene op for den. Jeg har nogle kommentarer til artiklen, som jeg syntes ville gøre den endnu bedre. For det første, handler artiklen jo egentligt ikke om De Havilland Canada Dash 8 Q400 fly, men om SAS's flåde af samme. Jeg syntes derfor at der skal udbygges massivt omkring flyets historie, egenskaber, antal producerede, producenten, etc. Derudover er der en liste om sikkerhedslandinger. Jeg mener ikke at det er en god ide at lave en sådan liste, når informationerne ikke er offentligt tilgængelige (hvilket jo netop er sagen om sikkerhedslandinger, for at sikre at flyselskaberne indberetter problemer). De informationer der er gjort tilgængelige i denne sag, er jo informationer, som SAS har offentliggjort eller som journalister har fået gennem annonyme kilder. Listen vil derfor aldrig blive andet end en liste over offentligt kendte sikkerhedslandiger. Desværre aner jeg intet om emnet til at kunne bidrage til at udbygge.--WikiDahl 14. okt 2007, 22:22 (CEST)

enig, men skal man ikke være færdig med artiklen inden man tilmedler, Jeg har fulgt med siden år 2000, men ikke skrevet om det. Er lige startet i min sandkasse, det skal vel først være færdigt d 31.10.2007, hvis du stadig mener det samme der, bakker jeg gerne ud, OK ? Zilotte 14. okt 2007, 22:40 (CEST)

Hej Zilotte, du misforstår mig. Jeg aner egentligt intet om artikelkonkurrancen, men syntes bare, at Wiki er spændende at følge med på. Jeg så artiklen og fornemte, at du er ekspert på området. Så de ting jeg skrev er kun kommentarer fra en uvidende til en ekspert om hvad jeg gerne ville vide på denne artikel. Jeg syntes, at artiklen er rigtig relevant, og håber derfor, at den vil blive udbygget.--WikiDahl 15. okt 2007, 11:19 (CEST)

Hej WikiDahl Jeg er ikke ligefrem ekspert, men efter et par flyveture i år 2000 med disse maskiner blev jeg forundret og begyndte at interessere mig for flysikkerhed. Dengang var det vist kun politikken der skrev om dem. Politikken har desuden kildeangivelser på deres artikler, men Ingeniøren (ing.dk) mener jeg heller ikke er en dårlig kilde, selvom de ikke altid opgiver deres kilder. Men mange tak for dine kommentarer,- så må jeg jo prøve om jeg kan leve op til "ekspert" forventningerne :-) Zilotte 15. okt 2007, 15:36 (CEST)

Jeg tror det ville være en god ide at afrunde tallene for rækkevidde: 1713 => fx 1700 km osv. og så evt. sætte kilden på? Det er sikkert alligevel et rundt tal i miles omsat til kilometer – men de sidste 13 km får en til at tro at man har været utrolig omhyggelig med udmålingen. -- Mvh PHansen 28. okt 2007, 19:45 (CET) --- og måske skulle der lidt oversættelse i skemaet for Q400 vedligeholdelsesprogram ? -- Mvh PHansen 28. okt 2007, 20:24 (CET)

Hej PHansen, de der tal med rækkevidde har jeg selv tænkt over de er angivet forskelligt fx. har SAS nogle tal og Bombardier har nogle andre og noget af kommer an på noget teknisk som jeg ikke helt forstår,- jeg tør ikke rette. Med kilden har du ret, jeg mener jeg en gang har sat den, men er nok kommet til at fjerne den ved uheld... jeg sætter den straks på igen. (hvis jeg kan huske hvor jeg endte med at tage tallene fra! måske jeg bare valgte fra den engelske wikipedia, (der vist nok har nogle helt andre tal): men måske rækkevidden kan være forskellig inden for samme type, der er jo lavet forbedringer på fx. Q400 siden år 2000.

Efter nærmere eftersyn fik jeg det rettet som du har foreslået. takker for hjælpen. Zilotte 29. okt 2007, 15:54 (CET)

mht. vedligeholdelsesprogram tør jeg ikke oversætte, det er for fly-teknisk,- der er fare for jeg overætter til noget der betyder noget helt andet! Jeg har også overvejet at slette det, men synes det er relevant selvom det står på engelsk. Jeg har oversat life til levetid, men ved ikke om det helt korrekt,- teknisk set. Måske jeg bare skulle slette hele tabellen ? Zilotte 29. okt 2007, 15:23 (CET)

Jeg synes du skal beholde tabellen – der kunne vel blot sættes en oversættelse i parentes? -- Mvh PHansen 29. okt 2007, 16:41 (CET)

Jeg har lavet en delvis oversættelse, og et par kommentarer om det. Det fulde vedligeholdelses program er jo helt sikkert meget mere omfattede. Og visse ord kan vel ikke oversættes, lige som med pc sprog; harddisk osv. men jeg kender kun få fly-tekniske ord, jeg tør ikke oversætte resten, er det ok  ? Zilotte 29. okt 2007, 18:18 (CET)

Det er måske ikke helt let at få alle udtryk med som du skriver – jeg ville også være lidt forsigtig på det punkt. ("Line check" for eksempel - her er lidt fra Google:)

• "Line checks" :No certificate holder may use any person nor may any person serve as pilot in command of an airplane unless, within the preceding 12 calendar months, that person has passed a line check in which he satisfactorily performs the duties and responsibilities of a pilot in command in one of the types of airplanes he is to fly. - [1]
• "equalized maintenance" : "... It makes so much more sense, said Tobin, to shift to an "equalized maintenance" program where tasks are done in smaller chunks. "If you get the groupings .." [2]

'equalized' : jeg ved ikke hvad det hedder i fagsprog, men er det ikke noget med udjævnet - 'in smaller chunks' som der står - altså et jævnt fordelt vedligeholdelsesprogram er tilgængeligt

• "crack-free life" (i.e. the time at which fatigue cracks. first become detectable) (pdf-fil): [3]

-- Mvh PHansen 29. okt 2007, 20:06 (CET)

Hej Phansen, "et jævnt fordelt vedligeholdelsesprogram er tilgængeligt" lyder fornuftigt. "crack-free life", kan det oversætte med: "Ingen Metaltræthed før" ? Så mangler vi bare Structural inspection og Structural Integrity, jeg tror det er noget med skrogets stabilitet? Zilotte 30. okt 2007, 08:27 (CET)

I et forsøg på at indkredse de to udtryk "Structural inspection" og "Structural Integrity" har jeg via en Google-søgning på: "Structural Integrity" "Structural inspection" aircraft fundet disse:

• During the CRJ-100 complete aircraft fatigue test, a crack was detected at the lower forward corner of the cargo door cut-out. Cracking of the cargo door surround structure, which has been identified as principal structural element, could adversely affect aircraft structural integrity. This Directive introduces a revised repeat inspection task schedule. pdf-fil - htm-fil

"aircraft fatigue test" hvor "a crack was detected" - så det er nok om metaltræthed (jeg ved ikke om det hedder en stress-test?) ... dette har så indvirken på hele flyets strukturelle integritet: "...could adversely affect aircraft structural integrity." - Jeg så også ordet "frame" brugt: ... for airframes of commercial aircraft, but can represent a serious threat to structural integrity. The amplitude of HCF load cycles is ... ukendt fil-format - blot set i Google-oversigten

• A multitude of design considerations is involved in ensuring the structural integrity of Boeing jet transports that have common design concepts validated by extensive analyses, tests, and three decades of service. As airplanes approach their design service objectives, the incidences of fatigue and corrosion may become widespread. Continuing airworthiness of the aging jet fleet requires diligent performance from the manufacturer, the airlines, and airworthiness authorities. Aging fleet support includes timely development of supplemental structural inspection documents applicable to selected older airplanes, teardown inspections of high-time airframes retired from service, fatigue testing of older airframes, and structural surveys of more than 130 airplanes operated throughout the world. Lessons learned from these activities are incorporated in service bulletin recommendations, production line modifications, and design manual updates. An overview of traditional Boeing fleet support activities and the anticipated benefits for future generations of commercial airplanes based on the continuous design improvement process are presented. [4]

"Supplemental Structural Inspection Documents" (SSIP) kunne se ud til at være et slags koncept

• ... Abstract : This report is the first phase of a three-phase program sponsored by the Federal Aviation Administration to develop a supplemental inspection document for Fairchild SA226 and SA227 aircraft. In this report, the mission profiles for the aircraft are established. The principal structural elements are defined, and the operating stresses are established. [5]

Man skal måske se disse aldrende "airframes" for sig som dem der kan få metaltræthed og derved true flyets strukturelle integritet, hvorfor man iværksætter forskellige programmer for strukturel inspektion - dvs af disse "airframes" primært, men ellers måske i videre forstand ?
Hvis det nu er det det drejer sig, kunne man måske have:

Strukturel integritet (Structural integrity<ref>Note med sammenhængen</ref>)

(Begge udtryk til samme note) -- Mvh PHansen 30. okt 2007, 12:55 (CET)

Hej PHansen; jeg har fjernet tabellen og indsat noget om luftdygtighedsdirektiver der måske er mere relevant i denne sammenhæng, det andet bliver for indviklet og måske med forkerte informationer. Zilotte 30. okt 2007, 14:56 (CET)

PHansen, du må undskylde hvis du har brugt meget tid på det. Jeg har også pisket lidt rundt for at finde danske udtryk, der ligger en del her http://www.slv.dk/Dokumenter/ . Fandt noget om AD'er især denne http://www.slv.dk/Dokumenter/dscgi/ds.py/View/Collection-734 AD'en fra FAA som jeg har indsat i artiklen kan jeg ikke finde der,- og den handler om landingsstel. Zilotte 30. okt 2007, 16:35 (CET)

Faldgruben med de to udtryk er vel at de ligner noget forståeligt på dansk, men kan dække over noget meget mere specifikt. – Det er helt i orden; du skruer artiklen sammen som du synes, det er jo ikke et emne jeg ved noget om, men må bruge lidt googling. -- Mvh PHansen 30. okt 2007, 17:42 (CET)

Link fra dr.dk

Fra SA dr.dk/Nyheder/Tema.... er der link til artiklen - godt gået Zilotte. --Villy Fink Isaksen 27. okt 2007, 22:12 (CEST)

Hej Villy Fink Isaksen, linket fra DR's tema side er med,- og mange tak :-) Zilotte 27. okt 2007, 22:53 (CEST)

Tror du misforstod mig lidt, jeg forsøgte at rose dig, ved at fortælle at Dr har linket til wikipedias side om Q400. --Villy Fink Isaksen 27. okt 2007, 23:04 (CEST)

Hvor er linket? "Wikipedia om Dash 8" linker til den engelsksprogede artikel. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 27. okt 2007, 23:07 (CEST)

Hej Kåre. Hvilket link? Håber ikke jeg er kommet til at fjerne noget, jeg har kun set noget på den engelske der henviser til Wikinews.Zilotte 27. okt 2007, 23:19 (CEST)

Ja .... gab - tror jeg skal sove lidt nu - undskyld! --Villy Fink Isaksen 27. okt 2007, 23:10 (CEST)

Hej Villy. Mange tak for din ros.- og sov så godt :-)Zilotte 27. okt 2007, 23:19 (CEST)

Jo nu er jeg med DR henviser til den engelske artikel,- men tak alligevel Villy :-) Kåre nu har jeg fattet hvad jeg misforstod, dit spørgsmål var til Villy, ikke til mig. Zilotte 27. okt 2007, 23:25 (CEST)

Politi og Havari

Der er noget jeg ikke forstår ved havariet d. 27 okt, hvofor var politiet i lufthavnen før Havarikommisionen, man har jo vist besked længe før landing at det kunne gå galt. Jeg kan godt forstå at politiet skal være der for at holde ro og orden. Men omkring det flytekniske er politiet vel ikke de første man tilkalder. På TV 2 news sagde udtalte en fra politiet at Havarikommisionen skulle tilkaldes, men det efter flyet var landet! Det man da være vigtigt for en senere undersøgelse at dem der skal undersøge havariet ser landingen. Og første fra nyhed dr.dk var på deres krimiside. Tror ikke det er normal procedure..? Zilotte 28. okt 2007, 02:03 (CEST)

der står noget her ... Lov om luftfart , men jeg er stadig forvirret .. Zilotte 28. okt 2007, 02:16 (CEST)

Havarikommisionen kommer først ind i billedet når situationen er neutaliseret Altså overlevende er evakueret og brande er slukket osv.--Jan Friberg 28. okt 2007, 08:22 (CET)

Hej Jan. Jeg synes stadig det lyder mærkeligt at politiet tilkalder Havarikommisionen og ikke omvendt.

"§ 139. Når et havari er indtruffet over eller på dansk territorium, må luftfartøjet, dets dele eller indhold eller spor i øvrigt ikke fjernes eller røres, før havarikommissionen har til-endebragt sine undersøgelser, medmindre der af politiet i forståelse med kommissionen gives tilladelse dertil."

De første udtalelser kom vist fra kriminalpolitiet, det er muligt pressen ikke har kunne finde andre der ville udtale sig. Det kan også være politiet skulle beskytte de chokerede passager fra pressen. Zilotte 28. okt 2007, 12:39 (CET)

Der er ved standbyalarmer fuldstændig klare procedurer for, hvem man alarmerer. Politiet stiller jf. indsatstaktiske retningslinier med koordinerende indsatsleder, der sammen med lufthavnens egen og det udefrakommende redningsberedskabs indsatsleder skal beslutte forløbet. Som udgangspunkt er der tale om standby, hvor man er parat til, hvis det går galt. For det gør det ikke nødvendigvis. Derudover har Haverikommisionen formentlig også en noget længere responstid. Eksempelvis er der op til flere gange dagligt standbyalarmer i Københavns Lufthavn (hhv. standby 1, 2 og 3 med 3 som det største beredskab). Hvis man skulle tilkalde Haverikommisionen for hver gang det kunne gå galt, så ville de ikke bestille andet. Derfor forekommer det mig naturligt, at man først tilkalder dem, når flyet er forulykket.

Jeg vil sammenligne det lidt med en arbejdsulykke: Hvis der tilkaldes ambulance, skal politiet frem og undersøge sagen. Det er kun, hvis politiet efterfølgende skønner det nødvendigt, at man tilkalder Arbejdstilsynet. --|EPO| 28. okt 2007, 12:52 (CET)

Hej EPO. Det tyder på at piloten (tårn osv.) har vist at det ville blive en landing på et hjul, med skum på banen har de vel som minimum haft standby 2 til en nødlanding. Undersøgelser er jo også en forebyggende indstats og med den sidste tids række af uheld,-

"Af hensyn til Havarikommissionens undersøgelse er det vigtigt, at informationen tilgår Havarikommissionen hurtigst muligt, Kontakt derfor straks den vagthavende havariinspektør på telefon." [6]

Havarikommissionen skal vel som minimun have have besked, måske de så vurderer at de ikke behøver at komme før flyet er "kommet ned". Uanset om det er 1,2 eller 3, er meddelsespligt til Havarikommissionen. PS. politi og brandvæsen skal selvfølgelig være der, det er ikke det jeg anfægter. Zilotte 28. okt 2007, 14:14 (CET)

Efter det jeg hørte i radioen, så har der formentlig været tale om en standby 3 - dog med forbehold for stort set alt. Af gode grunde skal jeg ikke kunne sige, hvor tidligt i forløbet Haverikommisionen kontaktes, men man kunne meget vel forestille sig, at de orienteres om, at man vurderer risikoen for et faktisk uheld for at være stor. Men uanset hvad, så er det min personlige opfattelse, at det er helt almindeligt, at Haverikommisionen først dukker op, når uheldet rent faktisk er sket. Det er trods alt ret få problematiske landinger, der rent faktisk udløser deciderede ulykker - heldigvis. --|EPO| 28. okt 2007, 20:14 (CET)

Jeg er lettet over at have læst "Havarikommissionen ankom til lufthavnen umiddelbart efter, at havariet var indtruffet." i deres pressemeddelelse, på politiet lød det som de ville underrette dem ret længe efter landingingen. Men der kom også et væld af forskellige informationer d. 27 okt. Det med skum på banen var vist heller ikke rigtigt. Zilotte 29. okt 2007, 15:23 (CET)

Hvorfor er det et SAS problem?

Som antydet i 6. Flyveforbud, burde der ikke indføres/understreges at det er et SAS problem? I forrige uge, under et flyvning fra Hamborg til München (heldigvis havde jeg valgt denne strækning, for ellers var min flyvning med SAS også blevet aflyst) kunne jeg læse i Lufthansas blad at dette selskab også ejer 10 (eller var det 13?) DASH-fly. Men under samtaler med tyske kolleger fik jeg at vide at ingen havde hørt noget som helst om, at der skulle være problemer med Lufthansas maskiner (at de ikke hørte om SAS's er ikke noget, der kan overraske). Vi hører i øvrigt kun om de danske luftfartsmyndigheder. Sådan nogle har de sikkert også i Norge og i Sverige. Hvorfor hører man ikke noget om deres holdning til problemet? · Michel 12. nov 2007, 21:32 (CET)

Ups, jeg er stødt på det her med Augsburg Airways (Lufthansa filial) sidste september · Michel 13. nov 2007, 15:05 (CET)

Colgan Flight 3407 eller hvad artiklen skal hedde

Er nogen ved at oprette en artikel ? Den skal vel have en selvstændig artikel, jeg kunne oprette en, men eftersom jeg nok navngiver den forkert og laver en række andre fejl ville jeg derfor sætte ibrug på, men det er der jo mange der klager over. Men den er jo ret aktuel så det ville jo også være fjollet at oprette den i egen sandkasse. - Zilotte