Diskussion:Belejringen af Leningrad/huskeliste

• Artiklen skal gås grundigt igennem for stave- og grammatikfejl!
• Artiklens "flow" bør forbedres. Der hoppes en del rundt tidsmæssigt, offensive og defensive operationer omtales på en indforstået måde og de indsatte enheder og deres øverstbefalende er vanskelige at blive klog på.
• Kort med angivelse af frontlinjepositioner, floder etc. vil være en stor hjælp, ligesom "livets vej" burde angives (Den kunne måske endda fortjene en uddybende artikel).

Ekstra kort indsat

• De forfærdelige forhold i Leningrad under belejringen kunne fortjene et afsnit. Gerne med kvantificering af forsyningerne.

stort afsnit om leveforhold indsat fra tysk wikipedia

• Afsnittet "Forspil" bør ændres til at være et baggrundsafsnit. Hitlers planlagte sejrsfest er mindre vigtig end at beskrive den forudgående del af operation Barbarossa, vinterkrigen etc.

Hitlers planer for sejrsfest er faktisk værd at nævne, da det viser noget om hans syn på slaget og dermed at han faktisk undervurderede russerne. Vinterkrigen skal nævnes ja.

• Mange af de begivenheder, som omtales i tidslinjen, er ikke omtalt i artikelteksten.

Gør det noget hvis de ikke er særlig vigtige?

• Der er overdreven (engelsk) datolinkning.

Det er ordnet.

• Særskrivninger som "4. panzer korps" etc. bør fjernes

Og erstattes med hvad?

• Hvorfor omdirigeredes 4. panzer til Moskva, når Leningrad havde 1. prioritet?

Pas, der må vi lige have en ekspert ind.

• Salisbury bog: The 900 days findes oversat til dansk af Mogens Boisen (De 900 dage).

Den er tilføjet

"Belejringen blev gennemført af tropper fra den tyske Wehrmachts Heeresgruppe Nord med støtte fra den finske hær som led i Operation Barbarossa, der blev indledt den 22. juni 1941."

Ovenstående citat fra artiklen, får det til at lyde som et samarbejde mellem den finske og den tyske hær, og som værende et led i en fælles operation: Operation Barbarossa.

I flg. wikipedia Finlandskrigene (Fortsættelseskrigen), deltog der ingen finske soldater fra den finske hær:

"og Finland ville "under ingen omstændigheder" deltage i en offensiv mod Leningrad, men ville i stedet indlede et statisk forsvar og afvente en politisk løsning. Overfor Schoenfeld understregede Witting, at Tyskland ikke måtte få kendskab til dette. Mannerheims afvisning af at angribe Leningrad var det, som i sidste ende reddede byen. Et koordineret finsk-tysk angreb i september 1941 ville med stor sandsynlighed have gennembrudt det sovjetiske forsvar." (Skrev 77.213.183.239 (diskussion • bidrag) 11. okt 2010, 23:55. Husk at signere dine indlæg.)