Diskussion:Baseball
Huskeliste for Baseball: | rediger · historik · overvåg · opdater |
---|---|
Links i indledningen
[rediger kildetekst]Jeg mener ikke, at de indsatte links til "læder" og "bat" er særlig relevante i indledningen af artiklen. Hvis disse ord skal fremhæves, hvorfor så ikke også "kork" og "gummi"? Længere nede i artiklen, under Udstyr, er der linket til de relevante materialer, så hvorfor gøre indledningsteksten uoverskuelig med nogle spredte links, der alligevel ikke fører noget sted hen endnu?
Softball
[rediger kildetekst]Softball spilles skam med en blødere bold end i baseball. Se selv den engelske sammenligning af de to sportsgrene. "Herreligaen er en af Europas stærkeste" er en temmelig subjektiv sætning. Har vi nogen fakta som basis for det? --PhoenixV 5. jul 2006 kl. 10:11 (CEST)
- Jeg fandt netop ud af, at danske hold vandt Europa Cuppen i 2003 og 2004 (se nederst i softballartiklen). Så dermed skulle der være belæg for ovennævnte sætning. --PhoenixV 5. jul 2006 kl. 10:22 (CEST)
Billedadvarsel
[rediger kildetekst]De følgende billeder er blevet slettet fra Commons eller er blevet indstillet til sletning. Hvis billederne er slettet, skal de fjernes fra artiklen. Deltag eventuelt i diskussionen på Commons. Denne besked blev genereret automatisk af CommonsTicker.
Drini satte slettemarkør No license på Image:Strike_zone.png(diff);
-- CommonsTicker 21. feb 2007 kl. 03:13 (CET)
Billedadvarsel
[rediger kildetekst]De følgende billeder er blevet slettet fra Commons eller er blevet indstillet til sletning. Hvis billederne er slettet, skal de fjernes fra artiklen. Deltag eventuelt i diskussionen på Commons. Denne besked blev genereret automatisk af CommonsTicker.
EPO satte slettemarkør No source since på Image:Cbpark.jpg: no source;
-- CommonsTicker 12. apr 2007 kl. 16:13 (CEST)
Nyt indledningsafsnit
[rediger kildetekst]Jeg finder det indledende afsnit lidt for kort til en anbefalet artikel. Nedenfor giver jeg et bud på, hvordan en revideret indledning kunne se ud - til overvejelse for og rettelse af baseball-kyndige, hvortil jeg ikke hører :)
forslag
[rediger kildetekst]Baseball er et amerikansk boldspil i familie med rundbold mellem to hold, der normalt består af hver ni spillere. En kamp forløber ved, at de to hold skiftes til at være "inde" og "ude". Fra indeholdet skal en spiller (batteren) forsøge at slå til en bold, som en af udeholdets spillere (pitcheren) kaster. Bolden er læderbetrukket og hård med en kerne af læder og gummi, og batteren har et cylindrisk træbat (eller et aluminiumsbat i ungdomsrækker), som han forsøger at ramme den med.
Et hold kan kun score point, kaldet runs, mens det er inde, og det sker ved at batteren (og spillere, som tidligere har slået), bevæger sig fremad mod uret forbi fire mærker, kaldet baser, når bolden er ramt. Baserne findes i hjørnerne af en firkant - eller diamant - med kantlængden halvfems fod. En spiller fra indeholdet, der når sikkert til fjerde base, scorer et point. Udeholdet forsøger at få indeholdets løbere slået ud, før de når at score. Spillet foregår uden tidsbegrænsning og er opdelt i ni innings, hvor hvert hold får mulighed for at slå og vinde runs. En del-inning slutter for et hold, når det har fået tre outs imod sig.
Baseball som sport på professionelt- eller amatørniveau er først og fremmest populært og udbredt i Nordamerika, men også i Centralamerika, dele af Sydamerika, dele af Karibien og i Østasien. Spillets moderne version udvikledes i Nordamerika i det 18. århundrede, hvor historikere anser det for at være opstået som en variant af rundbold, som britiske og irske immigranter bragte med sig. I slutningen af den 19. århundrede blev baseball i almindelighed anerkendt som USAs nationalsport og kaldes "the National Pastime". Spillet benævnes af og til hardball som modsætning til det noget lignende spil softball.
I Nordamerika er de professionelle hold fordelt mellem de to forbund National League (NL) og American League (AL). Hvert forbund har tre divisioner: Øst, vest og centralt. Et samlet professionelt mesterhold findes hvert år i et slutspil, der kulminerer med turneringen World Series. Fire hold kvalificerer sig til slutspillet fra hvert forbund: Det er de tre divisionsvindere fra den almindelige divisionsturnering og et hold mere, som kommer med på et wild card ved at være holdet med det bedste resultat blandt de resterende hold. Der er små forskel i reglerne mellem de to forbund.
Mvh --Sir48 (Thyge) 6. aug 2007, 23:22 (CEST)
- Super forslag! Det var faktisk min hensigt at rette indledningen i dag (jeg var begyndt på en række forbedringer i går), så det er da lækkert, at der er nogen, som gør arbejdet for mig. :) Jeg vil lige kigge det igennem i sømmene og så implementere ændringen. --PhoenixV 7. aug 2007, 10:02 (CEST)
- Gjort - Jeg har nu rettet indledningen til. I forhold til Sir48's forslag har jeg skåret nogle få dele fra, som jeg ikke har kilder til, som resulterer i unødvendige røde links, eller som jeg ikke mener er vigtige nok til at komme i indledningen. Derudover har jeg præciseret et par pointer. --PhoenixV 7. aug 2007, 10:29 (CEST)