Diskussion:Austin (Texas)
Indhold
[rediger kildetekst]Jeg mener det er tid til en kort Semibeskyttelse? --Pacx 8. apr 2011, 14:28 (CEST)
- Det er allerede sket. :-) God weekend fra --Pixi Uno 8. apr 2011, 14:30 (CEST)
Er det jer der har slettet ting der er blevet lagt op på denne side? Hvorfor? De tekster der er blevet lagt op på siden er oplysninger, der ligger på den engelsksprogede side eller andre sider relateret til Austin, Texas. Og betyder semibeskyttelse nu, at der er blokeret for at lægge ting på siden? Jeg troede wikipedia var en fri encyklopædi?? (Skrev Smsn (diskussion • bidrag) 8. apr 2011, 15:10. Husk at signere dine indlæg.)
- "Fri encyklopædi" betyder ikke, at man bare kan lægge alt mulig (og umulig!) tekst op. Prøv at læse diskussionssiderne på de bidragsydere, der har lagt maskinoversættelser op. Du kan se en af dem hér. Prøv også meget gerne at læse Stilmanualen før du går i gang. Du er meget velkommen til at oversætte tekst fra engelsk Wikipedia og lægge over på dansk, men maskinoversættelser er ikke velkomne. Pugilist 8. apr 2011, 15:18 (CEST)
De ting der blev lagt op var ikke maskinoversættelser. Jeg synes, det havde været bedre at rette de sproglige fejl i stedet for bare at slette indlæggene. Det er god information der går tabt, der kunne være blevet redigeret i stedet for at blive slettet. Jeg troede, at en af ideerne med wikipedia var, at man hjalp hinanden. På siden om wikipedia står der: "Wikipedias styrke er blandt andet at udnytte diverse brugeres evner. Nogle ved en masse om et emne, men formulerer sig dårligt. Andre aner intet om emnet, men kan rette stavefejl, tegnsætning o.lign." Det første der står på velkomstsiden er også: "Vær dristig – vær ikke bange for at redigere, eller lave fejl; alt kan rettes!" I dette tilfælde virker det som om, at "alt kan rettes" er blevet til "alt kan slettes" --Smsn 8. apr 2011, 19:35 (CEST)
- Hej Smsn, du kan selvfølgelig have ret i, at det er bedre at rette tingene til fremfor at slette dem. Problemet med maskinoversættelser er bare, at de ingen værdi tilføjer overhovedet. Enhver kan gå ind på eksempelvis engelsk Wikipedia og oversætte siderne derfra i deres egen browser. Det tilfører ingen værdi at kopiere oversættelsen ind på dansk Wikipedia, og derfor slettes sådanne. Det er ikke rimeligt at forvente, at ens med-wikipedianere bare skal rydde op efter en. Det er pærenemt at maskinoversætte en tekst, men ikke helt nemt at skrive teksten igennem bagefter. Bidragyderne til Wikipedia har nogen gange andet at lave end at rette sprog i maskinoversættelser, der som nævnt intet tilføjer.
- Jeg kan se, at du skriver, at der ikke var maskinoversættelser, der blev lagt op. Teksten om flagermusene blev indledt "Austin er den største flagermuskoloni i Nordamerikas hjem", og sådan fortsatte det over stok og sten. Herudover var teksten også temmelig fokuseret på fra hvilke hvilke hoteller man bedst kunne beskue flagermusene. Det vil være fint med en udvidelse af artiklen om Austin, Texas, men maskinoversat tekst er ikke vejen frem. Pugilist 9. apr 2011, 18:34 (CEST)
Hmm, måske er det her for pop at tilføje? TherasTaneel (diskussion) 21. aug 2013, 06:26 (CEST)