Diskussion:Alterkalk
I Folkekirken er den almindeligst måde i dag, at alterkalken er udstyret med en hældetud (evt ved en indsats i de gamle kalke). Præsten hælder så op i små bægre (kaldet særkalke) til hver altergæst.
Det er vist endda påbudt, at det skal ske på den måde i Folkekirken. Ihvertfald hvis jeg forstår http://www.kristeligtpressebureau.dk/Vis.asp?Mode=vis&Indhold=Artikel&ID=375 rigtigt (særkalke blev indført i 1923) og http://www.kapernaumskirken.dk/historie/bygningshistorie.htm (det blev tilladt at bruge særkalke i 1909). Jeg er dog lidt usikker, for http://hvalsoe-kirkegaard.dk/HansPeterNielsen.htm synes at fortælle om en kirke, hvor de først blev indført i 1933. --Heelgrasper 6. okt 2006 kl. 19:31 (CEST)
Særkalke er vistnok brugt overalt. Men det med hældetud er ikke enerådende. I visse kirker har man, enten for at bevare kalkens bægerkarakter eller for ikke at gøre indgreb i en historisk kalk, indført en lille øseske, hvormed præsten øser vin op i særkalken.
Selv har jeg adskillige gange (jeg er præst) været med til, fx ved friluftsgudstjenester, at man i stedet for at bruge særkalke, har dyppet brødet i kalken, før man spiste det. --Gunnarbach 6. okt 2006 kl. 20:09 (CEST)
Start en diskussion om Alterkalk
Diskussionssider er steder, hvor folk diskuterer, hvordan man kan gøre indholdet på Wikipedia så godt som muligt. Du kan bruge denne side til at starte en diskussion med andre om, hvordan man kan forbedre Alterkalk.