Diskussion:Adel

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Middelalderen, et forsøg på at koordinere oprettelsen af middelalderrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Måske er det her stedet at rejse et problem som jeg ikke har fundet nogen tilfredsstillende løsning på:

Hvis N.N. was knighted by the Queen, oversættes dette ofte til N.N. blev adlet af dronningen. Dette forkommer mig misvisende, da den tildelte værdighed ikke er arvelig.

Kan nogen komme med et bedre forslag?

Sebastjan 29 maj 2004 kl. 09:35 (CEST)

Du er da adelig hvis du er slået til rider, at dine børn ikke kan arve er da uden betydning.

Haabet 26. sep 2004 kl. 01:04 (CEST)

Højadelig er da en som har adlig slægtninge tilbage i syv slægt led på både den fædrene og mødrene side.

Der findes jo en del adelige titler, som ikke arves. Derfor synes jeg sådan set oversættelsene er fint. Der står jo netop ikke, at han modtog en arvelig adelstitel af dronningen.

R***** P****** 29. maj 2004 kl. 19.34 (GMT+01)

Der findes en meget udbredt aldelig tittel under rider. Jeg kan ikke huske, den.

Haabet 26. sep 2004 kl. 01:04 (CEST)

Visegreve

Visegreve findes ikke som titel i Danmark; end ikke hvis man staver det vicegreve. --Palnatoke 27. jan 2006 kl. 15:09 (CET)

Ridderslag giver ikke adelsværdighed

Det er er en meget udbredt, men helt forkert praksis at oversætte det engelske ord 'knighted' (slået til ridder) med 'adlet'. Man må skelne mellem adelige og riddere. Hverken i England eller Danmark bliver man adelig ved at modtage en orden.

Adelen: I England er en adelig, 'a noble', bærer af én af følgende titler: 'Duke' (hertug), 'marquiss' (markis), 'earl' (jarl, greve), 'viscount', eller 'baron'. Alle undtagen hertuger kaldes 'lords'. I Danmark er systemet noget anderledes, bl.a. fordi adelen udover Hertugen af Glücksbierg, lensgrever, grever, lensbaroner, og baroner, også omfatter ubetitlede adelige.

Riddere: I Storbritanien, som i Danmark og næsten alle andre lande, råder statsoverhovedet over en eller flere (ridder)ordener, inddelt i forskellige klasser. Medlemskab af en orden i én af disse klasser tildeles mennesker, som har udmærket sig, uanset om de er adelige eller borgerlige. I Storbritanien medfører de øverste klasser af ordnerne retten til at kalde sig 'Sir', eller 'Dame' for kvinders vedkommende, foran og i forbindelse med sit fornavn. I Danmark kan en ordensindehaver i princippet anføre sin værdighed efter navnet, f.eks. 'Ridder af Dannebrogordenen', men det er mere almindeligt blot at skrive f.eks. 'R'. Dog har riddere af Elefantordenen (Mærsk Møller) prædikat af 'Excellence', fordi ordenen medfører rang i første rangklasse - hvilket igen er et helt andet system!

I ovennævnte er diskussionen om den såkaldte 'rangadel' undgået.

Med venlig hilsen, Henrik Holstein (hh@9n.dk), Gentofte.

Som det ses ovenfor har jeg allerede for to år siden påpeget problemet med knighted – men nogen tilfredsstillende løsning synes ikke at være fremkommet. -- Sebastjan 14. apr. 2006 kl. 13:25 (CEST)

Indlægget 'Ridderslag giver ikke adelsværdighed' bekræfter Sebastjans opfattelse at 'knighted' ikke bør oversættes med 'adlet'. Men det har ikke noget med arvelighed at gøre. I England er en baronet en arvelig titel, men den medfører ikke 'nobility'. Omvendt er de lords (=nobles), som udnævnes i dag, 'life peers', d.v.s. de er ikke arvelige. HH

Det er en misforståelse, at adel nødvendigvis er arvelig - i alt fald, når man taler om internationale forhold. --Palnatoke 14. apr 2006 kl. 15:07 (CEST)

Uklart afsnit

Er der nogen der kan forklare det her? forstår det ikke..

"Mærkeligt nok giver høflighedsformer (hvad betyder "courtouisen"?) en del udslag på titelbrug. I Sverige bliver en tysker, der bare i navnet er prinz, benævnt prins ved det Kongelige Hof (specielt hvis han er gift med en svensk prinsesse). Det samme gælder i Norge; en udenlandsk adelstitel bliver accepteret ved Det Kongelige Hof, selv om ingen nordmand tillades at bruge sin families gamle titler."

Grande

Mig bekendt hedder en lavere spansk adelsmand en grande på dansk, ikke en grandee. --Thathánka Íyotake 27. maj 2008, 23:42 (CEST)[svar]

Svenske riddere

Bruger:B****n skriver "Den svenska riddartiteln var en högadlig titel vid sidan av greve och friherre". Denne påstand kan jo udmærket være rigtig, men når jeg ser på den svenske Wikipedias artikler om adel (herunder svensk adel), højadel, lavadel, riddere og friherrer, peger det i mange retninger:

sv:Adel har intet om emnet.
sv:Adeln i Sverige siger kort "Det finns idag tre adliga ranger: grevliga och friherrliga som gemensamt benämns ridderskapet samt otitulerade adelsätter som benämns adeln", altså ikke at ridder er en tredje højadelig rang, men at det er en fællesbetegnelse for grever og friherrer.
sv:Högadel siger faktisk "I Sverige räknades tidigare riksrådsätterna till högadeln, senare grevar, friherrar och riddarklassen. Grevar och friherrar utgjorde betitlad högadel, medan adelsmän som tillhörde riddarklasserna var obetitlad högadel." Her kan man tilhøre en af flere ridderklasser og dermed være ubetitlet højadel.
sv:Lågadel siger "I Sverige ingår i lågadeln de ätter som saknar baron-, grev- eller hertigtitulatur och som inte hör till riddarätterna." Her er åbenbart også nogle ridderslægter, som er højadelige, men ikke har en af de nævnte titler.
sv:Riddare siger "I det medeltida Sverige kunde endast kungen dubba en person till riddare, varför många högadliga personer förblev väpnare." Her er ridder og højadel to forskellige ting, men det er nok også (i alt fald delvist) før der kom grever og friherrer til.
sv:Friherre siger "I Sverige är friherrlig värdighet den näst högsta adliga värdigheten efter greve (båda högadel) men i rang före obetitlad adel, så kallad lågadel." Her er det tydeligt at der kun er to højadelige titler.

Desværre ser det ikke ud til at der er kilder til de anførte påstande, og i øvrigt modsiger de hinanden. Dels vil det være en god ting at man på den svensksprogede Wikipedia får efterset disse artikler, dels bør vi finde nogle kilder. --Palnatoke (diskussion) 29. aug 2013, 13:56 (CEST)

Jag skriver på svenska och hoppas att det går bra.

I Sverige kan titeln riddare inte placeras in på en rangskala med högadel i den ena änden och lågadel i den andra. Under medeltiden fanns det ett så kallat frälse i Sverige. Frälset kan delas in i högfrälse och lågfrälse. Denna indelning bygger inte på en formell indelning av frälset, utan på frälsemännens egendomar, om de satt i riksrådet etc. Riddare utsågs bland frälset. Vanligen var det personer inom högfrälset som blev riddare, men även lågfrälse kunde i princip utses till riddare. Inte alla inom högfrälset utsågs till riddare. En känt exempel på detta är Bo Jonsson (Grip) som mer eller mindre ägde halva Sverige, men aldrig utsågs till riddare. Den frälseman som inte var riddare kunde tituleras väpnare. 1561 infördes betitlad adel i Sverige genom att Erik XIV utsåg grevar och friherrar. När riddarhuset instiftades 1625, skapades tre klasser: herreklassen (grevar och friherrar), riddarklassen (obetitlad högadel – riksrådsättlingar som inte var grevar eller friherrar), samt svenneklassen (obetitlad lågadel). Kungen fortsatte att utse riddare, men riddartiteln kan inte inplaceras i den rangordning som fanns inom adeln. En greve kunde mycket väl utses till riddare. Den siste svenske riddaren av detta slag var Georg Fleetwood (1605–1667) som slogs till riddare 1632. När de svenska statsordnarna instiftades 1748 bestod den lägsta graden av riddare. Även om ordnarna till att börja med var reserverade för adeln, så innebar detta inte att denna riddartitel var en adlig titel.

I vissa länder finns det (har det funnits) ärftliga riddare som en lägsta nivå av titulerad adel. Så har det alltså inte varit i Sverige. Min poäng är alltså att riddartiteln inte kan inplaceras som en hög- eller lågadlig titel i Sverige, även om det i äldre tid framför allt bars inom högfrälset. Därför är det felaktigt att klassa den som en lågadlig titel. /B****n (diskussion) 1. sep 2013, 19:09 (CEST)