Spring til indhold

Diskussion:Åndsvidenskab (alternativ videnskab)/kopi

Sidens indhold er ikke tilgængeligt på andre sprog.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Åndsvidenskab (ikke-naturvidenskab).

Åndsvidenskab er en betegnelse for en syntese af spiritualitet og videnskab. Betegnelsen går tilbage til Rudolf Steiner (1861-1925) og Martinus Thomsen (1890-1981). I begrebet ligger der en overbevisning om, at der findes en objektivt eksisterende usynlig ”åndelig verden”, som kan opleves af mennesker med særlige oversanselige evner, men som ikke kan opfattes med de fysiske sanser. Der ligger også en tro på, at denne åndelige verden kan undersøges med den samme præcision og klarhed, som naturvidenskaben kan undersøge den fysiske verden med – at det altså er muligt at lave en videnskab om den åndelige verden.

Rudolf Steiner

[rediger kildetekst]

Den østrigske filosof Rudolf Steiner var direkte påvirket af Wilhelm Dilthey, hvis livsfilosofi og begreb om åndsvidenskab han videreudviklede[1]. Steiner var skolet i den tyske idealisme og var desuden meget inspireret af Johann Gottlieb Fichte[2]. Han var også inspireret af Johann Wolfgang Goethes og Franz Brentanos fænomenologiske videnskab[3].

Steiner var den første, der brugte udtrykket ”åndsvidenskab” (ty. Geisteswissenschaft) i betydningen ”videnskab om den åndelige verden”, idet han hævdede, at der eksisterer en usynlig åndelig verden, som er ontologisk primær i forhold til den fysiske verden. Han sammenligner forholdet mellem den åndelige verden og den fysiske verden med forholdet mellem et ocean og et isbjerg. Oceanet er det primære, mens isbjerget er det sekundære (skabt ud af oceanet).[4] Steiner hævder, at den åndelige verdens indhold kan undersøges med den samme præcision og objektivitet, som den fysiske verden kan undersøges med af naturvidenskaben.[5] En ”åndsvidenskabelig” udforskning af den åndelige verden kræver dog særlige oversanselige erkendeevner, siger Steiner. Ifølge ham kan alle gennem etisk og meditativ træning udvikle evnen til at erfare den åndelige verdens indhold.[6]

Han beskriver tre trin i denne udvikling: 1) imagination, 2) inspiration og 3) intuition.[7] [8] De tre trin kommer dog ikke i denne rækkefølge hos hvert eneste individ.[9]

Imagination er en oversanselig erkendelse af åndelige ting. Hvis man har udviklet imaginativ erkendelse, er man i stand til at gøre observationer i den åndelige verden. Man kan ”se” de åndelige væsener som ”objekter”.[10]

Inspiration er evnen til at åbne et indre rum, hvor man kan møde objektive åndelige indhold (indtryk der stammer fra objektive åndelige væsener). Gennem inspiration kan man trænge ind til kernen af de åndelige væsener og ”se” deres indre kvaliteter og deres indre relation til hinanden.[11]

Intuition er evnen til at forene sig med de kreative kræfter i universet uden at miste sin individuelle bevidsthed. Når man har intuition, ser man ikke længere åndelige væsener som ”objekter”, man iagttager. Når man erkender dem gennem sin intuition, er man fuldstændig ét med dem. Man er forenet med deres indre verden. Man gennemtrænger væsenerne selv.[12]

Når man har nået intuitionens trin, kan man se, at et menneske består af krop, sjæl og ånd. Man kan også opleve sine tidligere liv og sin karma, ligesom man kan læse akasha-kronikken over historiske begivenheder.[13]

Martinus

[rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Martinus Thomsen#Åndsvidenskab

Den danske filosof Martinus Thomsen (1890-1981), kaldt ”Martinus”, kalder evnen til at opleve den usynlige åndelige verdens indhold intuition.[14] Intuition er ifølge ham en åndelig sans, en særlig evne til at ”se” ind i den åndelige verden.[15] Alle mennesker har åndelige evner, omend nogle har udviklet dem i højere grad end andre.

Denne intuition kan et menneske kun erhverve sig gennem etisk og åndelig udvikling i mange liv, siger han. På det punkt er han altså uenig med Steiner. Han nævner tre stadier i denne udvikling: 1) Stadiet uden kosmisk bevidsthed. 2) Stadiet med kortvarige glimt af kosmisk bevidsthed (”kosmiske glimt”). 3) Stadiet med permanent kosmisk bevidsthed.[16]

Ifølge Martinus selv nåede han stadiet med permanent kosmisk bevidsthed i forbindelse med en serie kraftige åndelige oplevelser, han havde som 30-årig i 1921. Han fortæller herom:

”Den kosmiske ilddåb, som jeg havde gennemgået, … havde altså efterladt sig den kendsgerning, at der i mig var blevet udløst helt nye sanseevner; evner der satte mig i stand til, – ikke glimtvis – men derimod i en permanent vågen bevidsthedstilstand, at skue alle de bag den fysiske verden bærende åndelige kræfter, usynlige årsager, evige verdenslove, grundenergier og grundprincipper.” (Livets bog 1, stk. 21)

Et menneske med permanent kosmisk bevidsthed er kommet til fuld bevidsthed om sin enhed med Gud, siger Martinus. Et sådant menneske har fuldstændig kontrol over intuitionsenergien, som formidler alle fakta hinsides det tids- og rumdimensionelle plan. Svar på åndelige spørgsmål kommer automatisk, når vedkommende tænker på spørgsmålene.[17] Alle mennesker vil nå dette stadium på et eller andet tidspunkt efter mange liv, siger han.

Uddybende Uddybende artikel: Martinus´ lære om den fysiske verden

Kritik fra naturvidenskaben

[rediger kildetekst]

Åndsvidenskaben er blevet kritiseret for ikke at være mulig at efterprøve med traditionelle naturvidenskabelige metoder.[18] Det hænger sammen med, at naturvidenskaben undersøger den materielle verden og har indrettet sine metoder derefter, mens åndsvidenskaben forsøger at undersøge ”den åndelige verden”.

Forskellen mellem åndsvidenskab og naturvidenskab ligger først og fremmest i den måde, viden (påstået viden) erhverves på. Naturvidenskaben har grundlæggende to erkendelsesmidler: 1) sanserne (herunder de teknologiske forstærkninger af sanserne (teleskoper, mikroskoper, mikrofoner, osv.)) og 2) logikken.[19] [20] Traditionel naturvidenskab står fast på disse to erkendelsesmidler og anerkender ikke f.eks. følelser, tro og autoriteter som gyldige videnskabelige erkendelsesmidler.[21]

Den åndsvidenskab, der findes hos Steiner og Martinus, afviser ikke naturvidenskabens to erkendelsesmidler, men den indfører et tredje: intuitionen. Ved at gøre intuitionen til et erkendelsesmiddel gøres åndsvidenskaben til et elitært – og dermed et uvidenskabeligt - projekt, lyder kritikken fra naturvidenskaben. For kun de specielle mennesker, der har denne evne, kan bedrive åndsvidenskab. Åndsvidenskabens resultater kan derfor ikke kontrolleres eller reproduceres af de videnskabsfolk, som ikke har denne intuition. Der er således tale om private erfaringer.

Men det er et grundlæggende princip i naturvidenskaben, at alle videnskabsfolk skal være i stand til at reproducere og teste et videnskabeligt resultat. Derved bliver naturvidenskabens resultater ikke private erfaringer, men intersubjektive erfaringer, dvs. erfaringer som alle videnskabsfolk har tilgang til.[22] Men det krav lever åndsvidenskaben ikke op til. Derfor er den ikke en gyldig videnskab, lyder kritikken.


Se også

[rediger kildetekst]

Referencer

[rediger kildetekst]
  1. ^ Steiner, Rudolf, Autobiography: Chapters in the Course of My Life: 1861-1907, Steiner Books, January 2006, {{ISBN|088010600X}}, kap. 3.
  2. ^ Rudolf Steiner. The Course of My Life. New York: Steiner Books, 1986, {{ISBN|0880101598}}, kap. 3
  3. ^ Steiner, Rudolf, Autobiography: Chapters in the Course of My Life: 1861-1907, Steiner Books, januar 2006, {{ISBN|088010600X}}, kap. 3.
  4. ^ Bo Dahlin: The Relevance of Waldorf Education, s. 59.
  5. ^ Bo Dahlin: The Relevance of Waldorf Education, s. 59.
  6. ^ ”Anthroposophy”, Encyclopedia Britanica online.
  7. ^ Robert McDermott, The Essential Steiner, s. 3–11.
  8. ^ Olav Hammer, Claiming Knowledge, s. 424ff.
  9. ^ Carlo Willmann: Waldorfpädagogik, s. 10–13
  10. ^ Carlo Willmann: Waldorfpädagogik, s. 10–13
  11. ^ Carlo Willmann: Waldorfpädagogik, s. 10–13
  12. ^ Carlo Willmann: Waldorfpädagogik, pp. 10–13
  13. ^ Encyclopædia Britannica online: ”Anthroposophy”
  14. ^ Else Byskov: Døden er en illusion, s.114
  15. ^ Per Bruus-Jensen: Sol og måne, s. 33
  16. ^ Else Byskov: Døden er en illusion, s.65-68
  17. ^ Else Byskov: Døden er en illusion, s.114-15
  18. ^ Carlo Willmann, Waldorfpädagogik: Theologische und religionspädagogische Befunde, kap.1
  19. ^ Videnskaben eller Gud, s.220-21
  20. ^ E. Rafeedali: Sources of Knowledge, s. 2. [1]
  21. ^ Bill Pelz: Research Methods for the Social Sciences, s. 7. [2]
  22. ^ Jimmy Zander Hagen: Erkendelse og sandhed, s.154-55

Litteratur

[rediger kildetekst]
  • Bruus-Jensen, Per: Sol og måne, Nordisk impuls 2001. ISBN 87-88652-29-7
  • Else Byskov: Døden er en illusion. Books on demand 2012. ISBN 9788771145793
  • Encyclopædia Britannica online: Anthroposophy
  • Per Bruus-Jensen: Sol og måne, Nordisk impuls 2001. ISBN 87-88652-29-7
  • Olav Hammer: Claiming Knowledge, Brill Academic Publishers 2001. ISBN 90-04-13638-X
  • Mikael Krall: Martinus´ Spiritual Science: An Original Contribution to Western Esotericism? Göteborg, Sweden 2008. ISBN 978-91-639-2445-3 [file:///C:/Users/karla/Downloads/Martinus_Spiritual_Science_An_Original_C%20(1).pdf]
  • Martinus (1981): Livets bog, Bind 1. Borgen. ISBN 87-418-3328-7
  • Robert McDermott, The Essential Steiner. Harper & Row 1984. ISBN 0-06-065345-0
  • Rudolf Steiner: Teosofi. Indføring i oversanselig erkendelse af verden og i menneskets bestemmelse. Antroposofisk forlag 2010. ISBN 87-88044-47-5
  • E. Rafeedali: Sources of knowledge. [3]
  • Videnskaben eller Gud. Red. Bent Raymond Jørgensen og Uffe Gråe Jørgensen, DR Multimedie 1996. ISBN 87-7047-628-4
  • Carlo Willmann: Waldorfpädagogik. Köln 1998, ISBN 3-412-16700-2

Eksterne henvisninger

[rediger kildetekst]


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Diskussion:Åndsvidenskab_(alternativ_videnskab)/kopi&oldid=11470176"