Dinna Bjørn
Dinna Bjørn | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 14. februar 1947 (77 år) København, Danmark |
Nationalitet | Dansk |
Far | Niels Bjørn Larsen |
Mor | Elvi Henriksen |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Koreograf, balletdanser |
Arbejdsgiver | Den Norske Opera & Ballett, Finlands nationale ballet (2001-2008), Den Kongelige Ballet |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Dannebrog (2008), ridder af 1. klasse af Finlands Hvide Roses Orden (2008), Den Kongelig Norske Fortjenstorden |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Dinna Bjørn (født 14. februar 1947 i København) er en dansk balletdanser og koreograf.
Dinna Bjørn er datter af solodanser og balletmester, Niels Bjørn Larsen og pianist Elvi Henriksen. Hun optrådte fra hun var ni år på Pantomimeteatret i Tivoli, hvor hendes far også var leder. Først som 16-årig blev hun optaget på balletskolen ved Det Kongelige Teater.
Sit gennembrud som danser fik hun i 1971, hvor hun dansede partiet som Clara i Nøddeknækkeren. Denne rolle blev skabt specielt til hende af Flemming Flindt. Dinna Bjørn har danset store roller i både det klassiske og det moderne repertoire. Men det er især som Bournonvilledanser, -instruktør og -pædagog, at hun har gjort sig bemærket i både Danmark og i udlandet og været stærkt medvirkende til at sprede kendskabet til Bournonvilletraditionen. Hun stoppede som danser i 1987.
Hun debuterede i 1971 som koreograf med balletten 8+1, hvortil hun selv havde komponeret musikken.
I perioden 1990-2001 var Dinna Bjørn balletmester ved Den Norske Nationalballet i Oslo.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Dinna Bjørn i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på Lex.dk, tidl. Kvinfo.dk