Spring til indhold

Dickie Burnell

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dickie Burnell
Personlig information
Født26. juli 1917 Rediger på Wikidata
Henley-on-Thames, Storbritannien Rediger på Wikidata
Død29. januar 1995 (77 år) Rediger på Wikidata
Henley-on-Thames, Storbritannien Rediger på Wikidata
FarCharles Burnell Rediger på Wikidata
MorJessie Backhouse Rediger på Wikidata
ÆgtefælleRosalind Garton (fra 1940) Rediger på Wikidata
BarnPeter Charles Desborough Burnell Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedEton College,
University of Oxford Rediger på Wikidata
BeskæftigelseRoer Rediger på Wikidata
Deltog ironing ved sommer-OL 1948 - mændenes doublesculler Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Richard Desborough "Dickie" Burnell (født 26. juli 1917 i Henley-on-Thames, død 29. januar 1995 i Wallingford) var en britisk roer og olympisk guldvinder.

Burnell begyndte at ro, mens han gik på Oxford Universitet inden anden verdenskrig, men dette blev afbrudt af, at han skulle gøre militærtjeneste under krigen. Da den var ovre, genoptog han roningen og vandt et prestigefyldt britisk løb i 1946 i singlesculler, inden han blev sat sammen med Bert Bushnell i dobbeltsculler.[1]

Denne duo deltog i OL 1948 på hjemmebane i London og blev nummer to i indledende heat, men vandt derpå opsamlingsheatet og deres semifinale. I finalen var det den uruguayanske duo Juan Antonio Rodríguez og William Jones, der lagde bedst ud, men faldt tilbage, og derpå blev det en kamp mellem briterne og danskerne Aage Larsen og Ebbe Parsner, og her vandt briterne med fire sekunders forspring, mens danskerne fik sølv og uruguayanerne bronze.[2]

Han roede senere andre bådtyper og var med til at vinde bronze i otter ved Commonwealth Games i 1950; i 1951 vandt han Challenge Cup i Henley Royal Regatta i dobbeltsculler.[1]

Anden karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Burnell blev en agtet sportsjournalist og idrætshistoriker.[1]

Richard Burnell var søn af Charles Burnell, der også var roer og vandt guld i otteren for Storbritannien ved OL 1908. De er de eneste far og søn-par, der har vundet OL-guld i roning gennem historien.[1]

Richard Burnell giftede sig med en datter af en anden britisk olympisk guldvinder i roning, Stanley Garton, der deltog i otteren ved OL 1912 i Stockholm. Deres søn roede ligeledes og deltog i Oxford vs. Cambridge Boat Race 1962.[1]

  • 1948: Guld Guld i dobbeltsculler
  1. ^ a b c d e Richard Burnell, olympedia.org, hentet 18. februar 2025
  2. ^ Double Sculls, Men, olympedia.org, hentet 18. februar 2025

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]