Spring til indhold

Dezső Földes

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dezső Földes
Født30. december 1880 Rediger på Wikidata
Miskolc, Ungarn Rediger på Wikidata
Død27. marts 1950 (69 år) Rediger på Wikidata
Cleveland, Ohio, USA Rediger på Wikidata
GravstedCleveland Rediger på Wikidata
Højde173 cm Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedEötvös Loránd-universitetet (til 1905) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFægter Rediger på Wikidata
Deltog ifægtning ved sommer-OL 1908 - mændenes sabel for hold,
Sommer-OL 1912 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Medaljeoversigt
Deltager for Ungarn
Fægtning
Olympiske Lege
Guld 1908 i London Holdkonkurrencen i sabel
Guld 1912 i Stockholm Holdkonkurrencen i sabel

Dezső Földes (født 30. december 1880 i Miskolc, død 27. marts 1950 i Cleveland, Ohio) var en ungarsk fægter, som deltog i to olympiske lege inden første verdenskrig.

Fægtekarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Földes fægtede for Fővárosi Vívóklub fra 1901, men skiftede til MAC (Magyar Atlétikai Club) i Budapest. Han fægtede med alle tre våbentyper,[1] og ved OL 1908 i London stillede han op individuelt i kårde, hvor han ikke gik videre fra indledende runde, og sabel, hvor han nåede semifinalen.[1] Han var desuden med på det ungarske sabel sammen med Jenő Fuchs, Oszkár Gerde, Péter Tóth og Lajos Werkner. Ungarerne vandt over Tyskland i første runde, og en sejr over Italien i semifinalen sendte dem i finalen. Her vandt de 9-7 over Bøhmen og fik dermed guld.[2]

I 1910 vandt han sit eneste ungarske mesterskab, hvilket var i fleuret.[1] Ved OL 1912 i Stockholm var han igen med og stillede op individuelt i fleuret og sabel. I fleuret nåede han semifinalen, og i sabel blev han nummer otte.[1] Igen var han med på Ungarns sabelhold, denne gang sammen med resten af holdet fra forrige OL suppleret med Zoltán Schenker, László Berti og Ervin Mészáros. De gik direkte i semifinalen, hvor de vandt alle kampe, og i finalen gjorde de det samme og genvandt dermed guldet, mens Østrig fik sølv og Nederland bronze.[2]

Øvrige karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Samtidig med, at han var aktiv fægter, opnåede han et tandlægediplom fra universitetet i Budapest. I 1912 emigrerede han til USA og åbnede et sanatorium for ubemidlede mennesker i Cleveland. Han åbnede også et par behandlingscentre i byen.[1]

Ved OL 1932 i Los Angeles var han medlem af juryen for sabelkonkurrencerne.[1]

  1. ^ a b c d e f Dezső Földes, olympedia.org, hentet 19. oktober 2024
  2. ^ a b Sabre, Team, Men, olympedia.org, hentet 19. oktober 2024

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]