Kongeriget Danmark
 | Sammenskrivningsforslag Artiklen Rigsfællesskabet er foreslået føjet ind i Kongeriget Danmark. (Siden september 2021) Diskutér forslaget Kort begrundelse: For at undgå at dette emne bliver spredt over for mange opslag |
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
For alternative betydninger, se Danmark (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Danmark)
.svg)
.svg)
Kongeriget Danmark (eller Danmarks Rige) er en suveræn stat (et land), som består af 3 rigsdele, Danmark i det nordlige Europa, øgruppen Færøerne i Nordatlanten og øen Grønland i Arktis, som geografisk hører til det nordamerikanske kontinent, men geopolitisk til Europa. Den administrative opdeling af Kongeriget bygger på Rigsfællesskabet.
.svg)
| Rigsdel | Befolkning | Areal | Befolkningstæthed | Valuta | |
|---|---|---|---|---|---|
 Danmark
|
5.932.654 (2023[4]) | 42.933 km² | 137,39 indb./km² | Danske kroner (DKK) | |
 Færøerne
|
52.110 (2020[5]) | 1.399 km² | 37 indb./km² | Færøske kroner (DKK) | |
 Grønland
|
56.081 (2020[6]) | 2.166.086 km² | 0,028 indb./km² | Danske kroner (DKK) | |
Grønland og Færøerne er ikke med i EU og hører heller ikke til unionens toldområde, dog har Grønland associeret forhold til EU der tager form som et OLT-land.
Grønlands og Færøernes selvstyre er ikke eksplicit udtrykt i Grundloven, som gælder for hele Kongeriget, og Grønland og Færøerne har ikke status af selvstændige lande. Den statsretslige konstruktion adskiller sig således fra f.eks. forholdet mellem Storbritannien og den engelske konges øvrige stater, men kan sammenlignes med den interne struktur af Storbritannien (ift. England, Skotland, Wales og Nordirland), samt Kongeriget Nederlandene, der består af Nederlandene (Holland) og Kongerigets rigsdele i Caribien.
Frem til 1864 betegnede Kongeriget Danmark kun en afgrænset del af den danske konges besiddelser.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Kongeriget i Middelalderen
[redigér | rediger kildetekst]I Middelalderen bestod Kongeriget Danmark af Jyske Lovs område (Jylland og Fyn), Sjællandske Lovs område (Sjælland med Lolland, Falster og Møn) samt Skånske Lovs område (Skåne med Halland, Blekinge og Bornholm).
Dermed var Kongeriget Danmark stort set sammenfaldende med kirkeprovinsen Lund, dog blev Rügen (under Roskilde Stift) og Estland (eget stift) ikke indlemmet i kongeriget, selv om de i perioder stod under dansk overhøjhed.
Sønderjylland udskilles fra kongeriget
[redigér | rediger kildetekst]I løbet af Middelalderen blev den sydlige halvdel af Jylland (mellem Kongeåen og Ejderen) i en langstrakt proces udskilt fra kongeriget som et hertugdømme (Hertugdømmet Slesvig eller Hertugdømmet Sønderjylland), der var et len af den danske konge men i tiltagende grad blev uafhængigt. Dog forblev de såkaldte kongerigske enklaver under Kongeriget.
Kalmarunionen
[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: KalmarunionenI 1397 oprettedes Kalmarunionen som en personalunion mellem kongerigerne Danmark, Norge og Sverige. Efter at Sverige forlod unionen endeligt i 1523, forblev kongerigerne Danmark og Norge i personalunion frem til 1814, hvorefter Danmark beholdt de gamle norske kolonier Færøerne, Island, og Grønland, som derefter blev indlemmet i Kongeriget Danmark.[7]
Svenskekrigene
[redigér | rediger kildetekst]Svenskekrigene i 1600-tallet betød store ændringer i Kongeriget Danmarks territoriale udstrækning. Efter Torstensson-krigen 1643-45 måtte Christian 4. ved Freden i Brömsebro i første omgang midlertidigt afstå Halland til Sverige for en periode på 30 år. Og efter den Første Karl Gustav-krig 1657-58 måtte Frederik 3. ved Freden i Roskilde afstå Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm til Sverige. Efter den Anden Karl Gustav-krig 1658-60 blev Bornholm dog ført tilbage til kongeriget ved Freden i København.
Helstaten indtil 1864
[redigér | rediger kildetekst] Uddybende artikel: HelstatenIndtil 1864 var det Danske Monarki en sammenfattende betegnelse for Kongeriget Danmark (Nørrejylland og Øerne (Sjælland, Fyn og de mindre øer); ofte blot omtalt som Kongeriget) samt hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Bemærk at kongeriget på dette tidspunkt ikke omfattede Sønderjylland (Slesvig), som var et kongeligt-dansk len, eller Holsten som var et hertugeligt-tysk len.[8]
Island bliver eget kongerige
[redigér | rediger kildetekst]Island havde fået selvstyre indenfor kongeriget i 1874. Ved Unionsloven af 1. december 1918 anerkendte Danmark Island som en suveræn stat. Island ophørte dermed med at være en del af Kongeriget Danmark, men var fortsat forenet med Danmark i en personalunion under en fælles konge (Christian 10.) indtil 1944.
Genforeningen i 1920
[redigér | rediger kildetekst] Uddybende artikel: Genforeningen i 1920Efter Første Verdenskrig bestemte Versailles-freden i 1919, at der skulle afholdes en folkeafstemning i Slesvig om det fremtidige statslige tilhørsforhold. Som resultat af afstemningen, blev den nordlige halvdel af det tidligere hertugdømme Slesvig indlemmet i selve Kongeriget Danmark i 1920 for første gang siden Middelalderen.
Rigsombudsmand
[redigér | rediger kildetekst]Staten Danmarks øverste repræsentanter på Færøerne og Grønland er Rigsombudsmanden, som er bindeleddet mellem henholdsvis Færøernes hjemmestyre og Grønlands selvstyre og rigsmyndighederne. Rigsombudsmanden har sæde i Færøernes og Grønlands parlamenter og har adgang til at deltage i forhandlinger om alle fællesanliggender, dog uden stemmeret. Rigsombuddet er en institution, som er underlagt det danske statsministerium. Rigsombudsmanden administrerer som overøvrighed familieretlige anliggender på Færøerne og i Grønland.
- Færøernes rigsombudsmand er i dag Lene Moyell Johansen[9]
- Grønlands rigsombudsmand er i dag Mikaela Engell
Nuværende kongerige
[redigér | rediger kildetekst]Danmark
[redigér | rediger kildetekst]Den danske stats parlament, Folketinget, har 179 medlemmer, hvoraf 2 vælges på henholdsvis Færøerne og Grønland. Udover Folketinget, har de to selvstyrende samfund deres egne folkevalgte forsamlinger og landsstyrer.
Færøerne
[redigér | rediger kildetekst]Under Anden Verdenskrig besatte Storbritannien Færøerne den 12. april 1940, efter Tyskland havde besat Danmark. Efter krigen stod det klart, at Færøerne ikke ville vende tilbage til den gamle stilling som amt i Danmark, og eftersom de færøske forhandlere ikke ønskede at bøje sig for den danske forhandlingsdelegations krav, blev det besluttet at holde en folkeafstemning i 1946, hvor man skulle vælge mellem den danske delegations betingelser eller løsrivelse. Der blev flertal for uafhængighed, men nu brugte kongen sin ret til at opløse lagtinget. Efter nye forhandlinger blev der i 1948 vedtaget en hjemmestyrelov for Færøerne, hvor øerne vedblev at være en del af Kongeriget Danmark, men der blev åbnet for selvstyre på en del områder. Siden 1948 har Færøerne gradvis fået selvstyre på en del områder. Forsvars- og udenrigsforhold har hidtil ikke været omfattet af det udvidede selvstyre, men med Fámjinserklæringen fra 29. marts 2005 blev der åbnet for øget færøsk indflydelse på øernes udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Grønland
[redigér | rediger kildetekst]Frem til 1953 havde Grønland status af koloni. Ved ændringen af den danske grundlov 5. juni 1953 fik øen sin kolonistatus ophævet og blev herefter betragtet som et dansk amt. Ved folkeafstemninger er en større selvstændighed indført, idet hjemmestyret blev indført den 1. maj 1979 og selvstyret den 21. juni 2009. 56°N 10°Ø / 56°N 10°Ø
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b "The World Factbook: Denmark". CIA. april 2015. Arkiveret fra originalen 18. september 2015. Hentet 10. april 2015.
- ^ "NAN1: Forsyningsbalance, Bruttonationalprodukt (BNP), beskæftigelse mv. efter transaktion og prisenhed". Danmarks Statistik. februar 2016. Hentet 13. maj 2016.
- ^ United Nations Development Programme. Human Development Reports. Data hentet 17. juli 2015.
- ^ "Population and population projections". Statistics Denmark. Arkiveret fra originalen 30. oktober 2018. Hentet 12. februar 2020.
- ^ "Faroe Islands Population". Hagstova Føroya. Hentet 1. april 2020.
- ^ "2020 Population". Hentet 1. april 2020.
- ^ Feldbæk, Ole (1999). "Frederik 6. og Napoleonskrigene". Revolusjon, keiserdømme og statsomveltninger. Forsvarsmuseets småskrift nr. 19. s. 140-141.
- ^ Peter Yding Brunbech (3. november 2014). "Krigen i 1864". danmarkshistorien.dk. Hentet 25. oktober 2017.
- ^ "Rigsombudsmanden på Færøerne". Rigsombudsmanden på Færøerne. Hentet 14. oktober 2017.