Spring til indhold

Skagen Fyr

Koordinater: 57°44′07.7″N 10°37′48.7″Ø / 57.735472°N 10.630194°Ø / 57.735472; 10.630194
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Det Grå Fyr)
Skagen Fyr
Fyret i september 2019
Lokalitet
StedSkagen
PlaceringSønderstrand
Tekniske specifikationer
Tårnets højde46 m
Lysets højde44 moh.
SynlighedHvidt: 20
FyrkarakterFl.W.4s
DriftsmådeAnduvningsfyr
Opført1858
Internationalt ordningsnummerC0002
Oversigtskort
Skagen Fyr ligger i Danmark
Skagen Fyr
Skagen Fyr
Skagen Fyr 57°44′07.7″N 10°37′48.7″Ø / 57.735472°N 10.630194°Ø / 57.735472; 10.630194
Skagen Fyrs hjemmeside

Det Grå Fyr er et af flere fyr i Skagen. En halv time efter solnedgang den 1. november 1858 blev lampen i Skagen Grå Fyr tændt for første gang. Den sandede Skagen Odde havde fået sit tredje fyr, der kunne hjælpe de søfarende med at holde kursen og komme sikkert i havn. Fyret, der er 46 m højt, er Danmarks næsthøjeste, kun overgået af Dueodde FyrBornholm som er en meter højere. Skagen Fyr er tegnet af den danske arkitekt N.S. Nebelong og funderet med 429 lærkestolper a seks meters længde.[1]

Langt op i 1800-tallet var Skagen Odde et af de steder med flest strandinger, og der har derfor været god grund til at bygge fyrtårne på Odden imellem de to farvande Skagerrak og Kattegat.

Fyret er fortsat i drift og hver aften når solen går ned, tændes lanternen i toppen af fyret. Og det slukker igen når solen står op.

Det Grå Fyr drives i dag af Naturstyrelsen og rummer en skiftende udstilling om naturen og fugletrækket over Skagens Odde - Grenen. Udstillingen byder på overraskende og lærende information og kan tilgås af alle aldersgrupper. Derudover er der adgang til toppen af fyret, hvor man kan nyde en fantastisk udsigt.

Der er 210 trin til toppen, hvorfra der er en vid udsigt over Grenen og Skagen By.

I 2013 solgte Søfartsstyrelsen Det Grå Fyr til Realdania By & Byg.[2] Selve fyrtårnet blev restaureret i 2008, mens resten af fyranlæggets bygninger gennemgik en større restaurering op til åbningen i maj 2017 som Det Grå Fyr[3] med interaktiv udstilling om trækfugle og fuglestation med ringmærkning i et samarbejde med Naturstyrelsen, Dansk Ornitologisk Forening, Frederikshavn Kommune og Toppen af Danmark.

Fyrets roterende linse vejer lidt mere end to tons, og flød indtil 2014 i et kviksølvbad. Kviksølvbadet blev i januar 2014 udskiftet med et mekanisk leje.

Lyskilden er en 400 watts natriumlampe. Lyset fra fyret kan ses i en afstand af 20 sømil som et blink hvert fjerde sekund.

Det Grå Fyr har åbent næsten hele året for publikum, og rummer i dag en udstilling, en café og butik, Skagen Fuglestation samt laboratorie og Birders Club. Der udbydes guidede naturture året rundt.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Officiel hjemmeside

  1. ^ "Gamle håndværkstraditioner i Skagen Grå Fyr". realdania.dk. 15. april 2016. Hentet 21. maj 2017.
  2. ^ "Skagen Grå Fyr" (PDF). realdaniabyogbygklubben.dk. Hentet 11. september 2023.
  3. ^ "Det Grå Fyr".