Spring til indhold

N.S. Nebelong

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Niels Sigfred Nebelong)
N.S. Nebelong
Personlig information
Født14. oktober 1806 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død9. oktober 1871 (64 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedAssistens Kirkegård Rediger på Wikidata
SøskendeJ.H. Nebelong Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDet Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
BeskæftigelseArkitekt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Niels Sigfred Nebelong, født Sigfrid (født 14. oktober 1806 i København, død 9. oktober 1871 i København) var en dansk arkitekt, stadsbygmester i København fra 1863 og justitsråd. Hans broder J.H. Nebelong var også arkitekt. Hans datter blev gift med arkitekten Albert Jensen.

Uddannelse og rejser

[redigér | rediger kildetekst]

Han var elev af arkitekten G.F. Hetsch og fik sin uddannelse på Kunstakademiet. Her vandt han i 1833 den lille og i 1837 den store guldmedalje, sidstnævnte for opgaven en Børs; i 1835 vandt han "Æresmedaillen i Architekturen" (C.F. Hansen Medaillen). Efter i flere år at have virket som lærer ved Akademiet rejste han i 1839 til udlandet på Akademiets rejsestipendium. Udlandsopholdet varede over tre år og omfattede besøg i Paris, hvor han studerede under Henri Labrouste. Derudover var destinationerne Nord- og Mellemitalien, Sicilien og Grækenland.

I 1843-45 restaurerede han Ribe Domkirke, en opgave, som dog ikke lå for hans evner; i Kolding indrettede han stutteribygningerne og opførte en bygning for den lærde skole. 1846 vendte han tilbage til København, 1855 blev han medlem af Akademiet på et Theater til 1600 Tilskuere, 1863 blev han konstitueret og året efter fast ansat som stadsbygmester i København. 1856 blev han Ridder af Dannebrog, 1860 titulær professor, og 1864 fik han titel af justitsråd.

I København og omegn byggede han en mængde privatbygninger, f.eks. brygger Jacobsens villa i Valby, Gyldenstjerne Sehesteds landsted i Vedbæk, justitsråd Friis' villa i Frederiksberg Allé, Johan Christian Drewsens bolig på Strandmøllen, rådmand Frederik Christoffer Bülows villa i Ewaldsgade osv. Af herregårde kan nævnes: Svanholm, Dallund, Holsteinborg, Ravnholt og Tranekær Slot; han har bygget FyrtårneSkagen, Sild, Sejerø, Hjelm, Hesselø, Samsø og Røsnæs, toldbygninger i Odense, Bogense og Holbæk, Ting- og Arresthuse i Københavns og Frederiksborg Amt, Odense, Holsted og Viborg; han har restaureret en mængde kirker, bygget kommuneskoler, arbejderboliger, Slagelse Kloster osv., kort sagt udfoldet en overordentlig omfattende virksomhed. Til hans betydeligste arbejder hører Vridsløselille Statsfængsel, 1856-59, og Straffeanstalten på Christianshavn, 1861-66. Ombygningen af Det kongelige Teater, 1855, var for så vidt mislykket, som han ikke fik lov til at fuldføre sin tanke, men måtte lade bygningen henstå ufærdig.

Medens han i fængselsbygningerne fandt opgaver, som han med sin praktiske og sunde sans og sine solide tekniske kundskaber fuldt ud evnede at løse, fik han i genopførelsen af Viborg Domkirke, begyndt 1863-64, først fuldført efter hans død. Kirken var stærkt forfalden, hvorfor en nedbrydning og genopførelse var helæt på sin plads. I samarbejde med kunsthistorikeren N. L. Høyen udarbejde Nebelong et rekonstruktionsprojekt, sådan som man formodede at den oprindelige bygning så ud. Alle senere tilføjelser var uinteressante. Det blev meget tidligt konstateret, at den nye domkirke på meget afgørende punkter afveg fra den oprindelige bygning. Gennemførelsen af dette projekt var medvirkende til at ændre synet på restaureringer af ældre bygninger.

Nebelong var første gang gift med Anna Marie Christine født Eriksen, datter af skibsfører Eriksen, men hun døde efter et års ægteskab 1832; anden gang (1843) med Constance født Horn (født 1825), datter af kancelliråd, birkedommer Carl Tobias Horn (1790-1863) og Sophie Caroline født Wilhjelm (1801-1851). Han var fader til organisten J.H. Nebelong.

Nebelong er portrætteret af Constantin Hansen ca. 1829 (i familieeje), af Jørgen Roed 1870 og af Christian Jensen 1871 hos (udstillingskomiteen på Charlottenborg). Træsnit 1868 og 1871.

Kvindefængslet på Christianshavn 1899
Skagen Fyr
Hirtshals Fyr
Bovbjerg Fyr

Tilskrivninger

[redigér | rediger kildetekst]

Restaureringer

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.