Deslandres (månekrater)

Månekrater
Deslandres
Deslandres-krateret med en række mindre og nyere kratere i sig
Karakteristika
Bredde Længde	32° 30’  0’’ S   5° 12’  0’’ V
Diameter	256 km
Dybde	ukendt
Colængde ved solopgang	5°
Opkaldt efter	Henri A. Deslandres
Fra periode	ukendt
Kraterets placering
[[Billede:{{{plan}}}|none|260px| ]] Deslandres
1000 km Ækvidistant cylindrisk projektion Månens bagside Månens forside Månens bagside -90° -90° 0° 0° 90° 90° 0° 0° 45° 45° -45° -45°
Månen - Selenografi - ()
Find flere artikler om astronomi på Astronomiportalen

Deslandres er et stærkt nedslidt og forstyrret nedslagskrater på Månen. Det befinder sig i det forrevne sydlige højland på Månens forside, sydøst for Mare Nubium. Dets diameter på 256 km er den næststørste på forsiden, kun overgået af Baillykraterets 303 km. Det er opkaldt efter den franske astrofysiker Henri A. Deslandres (1853 – 1948).

Navnet blev foreslået af Eugène M. Antoniadi i 1942 og blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1948. Krateret var indtil da kendt under navnet Hörbiger, opkaldt efter den østrigske opfinder og ophavsmand til teorien om Welteislehre, Hanns Hörbiger.

Omgivelser

Deslandreskrateret har Waltherkrateret forbundet til resterne af den østlige rand, og Ballkrateret trænger ind i den sydvestlige rand. Kraterresten Lexell har gennembrudt den sydøstlige rand og danner en "havn" i kraterbunden på grund af en bred åbning i dets nordlige rand. Det irregulære Regiomontanuskrater er forbundet med den nordøstlige rand af Deslanders, mens Hellkrateret ligger helt inden for den vestlige rand.

Karakteristika

Deslandres er så stærkt eroderet og ødelagt af overlappende nedslag, at det ikke genkendtes som et krater før i det 20. århundrede.

Satellitkrateret "Hell Q" ligger i centrum af et område med højere albedo i Deslandres' østlige halvdel. Omkring fuldmåne er dette sted et af de klareste på måneoverfladen. Den lyse tone angiver et forholdsvis ungt landskabstræk i henhold til Månens geologiske forhold. Området omtales somme tider som "Cassinis lyse plet", fordi det først kortlagdes af Cassini i 1672 ved Paris Observatoriet.

De nordlige og østlige dele af kraterbunden har en ret jævn overflade, men er arret af mangfoldige kratere. Der er et lille område med maremateriale, dvs. basaltisk lava, i den østlige del af bunden.

Måneatlas

• Billeder af Deslandreskrateret i LPI-måneatlasset

Se også

• Månekratere – Liste over kratere på Månen
• Navne på Månens have – Liste over have på Månen

Kilder

Eksterne henvisninger

• Wood, Chuck (2006-09-22). "Hell Plain (Hell-sletten)". Lunar Photo of the Day. Arkiveret fra originalen 27. september 2007. Hentet 2006-09-19.
• Wood, Chuck (2005-04-15). "A Floorful of History (En bund fuld af historie)". Lunar Photo of the Day. Arkiveret fra originalen 14. maj 2006. Hentet 2006-07-21.

1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Deslandres

(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)

• Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:

• Monokromt (et bånd ved bølgelængde på 750 nanometer giver et sort/hvidt billede;
• Naturlige farver (fem bølgelængder: 415, 750, 900, 950 og 1000 nanometer);
• Kunstige farver (Blå og grønne er de lavestliggende områder, røde og grønne de højere);
• Relieffarver (viser topografien i farverne rød (750 nm/415 nm), grøn (750 nm/950 nm) og blå (414 nm/750 nm) i en farveblanding, som fjerner dominerende klarhedsfaktorer som albedo og skyggevirkninger. Se også farveindexet).

En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).

• "Præcis beliggenhed og overblik over stedet". www.geody.com/?world=moon Geody - søgemaskine for steder på Merkur, Venus, Jorden, Månen, Mars og i rummet (støttet af Google Earth, NASA World Wind, Celestia og Stellarium. (hjemmeside under Creative Commons-licens , se http://www.geody.com/legal.php).

• Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Deslandres på "Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)

2) Generel information om overfladedannelser på Månen

• Deskriptive data og geologiske kort over detaljer på måneoverfladen ifølge IAU, vist på hjemmesiden fra USAs geologiske institut: "Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature Table Of Contents". planetarynames.wr.usgs.gov/ Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey (engelsk).

• NASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". lunar.arc.nasa.gov/ The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. (engelsk)

• Wikiprojekt til samling af informationer om Månens overflade (The-Moon Wiki) på http://the-moon.wikispaces.com/. (engelsk)

• Program og integreret database på: Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)

Bibliografi

• Andersson, L. E.; Whitaker, E. A. (1982). NASA Catalogue of Lunar Nomenclature (NASAs katalog over månenomenklatur). NASA RP-1097.
• Bussey, B.; Spudis, P. (2004). The Clementine Atlas of the Moon (Clementine-atlas over Månen). New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.
• Cocks, Elijah E.; Cocks, Josiah C. (1995). Who's Who on the Moon: A Biographical Dictionary of Lunar Nomenclature (Hvem er hvem på Månen: En biografisk ordbog over månenomenklatur). Tudor Publishers. ISBN 0-936389-27-3.
• McDowell, Jonathan (15. juli 2007). "Lunar Nomenclature (Månenomenklatur)". Jonathan's Space Report. Hentet 2007-10-24.
• Menzel, D. H.; Minnaert, M.; Levin, B.; Dollfus, A.; Bell, B. (1971). "Report on Lunar Nomenclature by The Working Group of Commission 17 of the IAU (Rapport over månenomenklatur fra arbejdsgruppen under kommission 17 hos IAU)". Space Science Reviews. 12: 136.
• Moore, Patrick (2001). On the Moon (På Månen). Sterling Publishing Co. ISBN 0-304-35469-4.
• Price, Fred W. (1988). The Moon Observer's Handbook (Månebetragterens håndbog). Cambridge University Press. ISBN 0521335000.
• Rükl, Antonín (1990). Atlas of the Moon (Måneatlas). Kalmbach Books. ISBN 0-913135-17-8.
• Webb, Rev. T. W. (1962). Celestial Objects for Common Telescopes (Himmelobjekter for almindelige teleskoper) (6th revision udgave). Dover. ISBN 0-486-20917-2.
• Whitaker, Ewen A. (1999). Mapping and Naming the Moon (Månens kortlægning og navngivning). Cambridge University Press. ISBN 0-521-62248-4.
• Wlasuk, Peter T. (2000). Observing the Moon (Måneobservation). Springer. ISBN 1-85233-193-3.