Designmuseet (Helsinki)
Designmuseet | |
---|---|
Generelle informationer | |
Adresse | Korkeavuorenkatu 23, Helsinki |
Grundlagt | 1873 |
Arkitekt | Carl Gustaf Nyström |
Direktør | Jukka Savolainen |
Eksterne henvisninger | |
Museets hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Designmuseet (finsk: Designmuseo) er et museum i Helsinki. Det viser finsk og internationalt kunsthåndværk, industrielt design, mode og grafisk design. Museet ligger på Korkeavuorenkatu (svensk: Högbergsgatan) i Kaartinkaupunki (svensk: Gardesstaden).
Designmuseet er med sine 144 år et af verdens ældste museer. Det slog dørene op 1873, men flyttede først ind på sin nuværende adresse i 1978. Designmuseet har til huse i en rød murstensbygning fra 1874. Bygningen, der tidligere rummede en skole, er tegnet af Gustaf Nyström i nygotisk stil. I 2002 skiftede museet navn fra Taideteollisuusmuseo ("Kunstindustrimuseet") til det mere mundrette Designmuseo ("Designmuseet").[1] Museet har egen café og butik. Ved siden af museet ligger Finlands Arkitekturmuseum.
Museets faste udstilling giver et overblik over finsk design fra 1870 til i dag. Den faste samling udgøres af over 75.000 genstande, 40.000 tegninger og 100.000 fotografier.[2] Designmuseet arrangerer også midlertidige udstillinger med fokus på internationalt design, og udgiver desuden bøger og udstillingskataloger.[3]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Gimeno-Martinez, Javier og Jasmin Verlinden. (2010). "From Museum of Decorative Arts to Design Museum: The Case of the Design Museum Gent". Design and Culture. 2 (3).
- ^ ”Samlingar” Arkiveret 14. juli 2014 hos Wayback Machine. Designmuseet. 12. juni 2014.
- ^ ”Finsk Form” Arkiveret 14. juli 2014 hos Wayback Machine. Designmuseet. 12. juni 2014.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Designmuseets hjemmeside Arkiveret 22. september 2014 hos Wayback Machine