Spring til indhold

Den britiske blokade af tyskland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Den Britiske Blokade af Tyskland, fandt sted fra 1914 til 1919. Det var en flådeoperation dirigeret af Ententemagterne i Første Verdenskrig,[1] i et forsøg på at begrænse de maritime forsyninger til de Centrale Magter, inklusiv Østrig-Ungarn, Osmannerriget, og primært Tyskland. Det bliver anset som en af de vigtigste grunde til, at Ententemagterne vandt krigen. Det menes, at imellem 424,000 - 863,000 Tyske civile døde af sult og sygdom grundet blokaden.[2][3] [4] [5]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ The new Cambridge modern history Vol 12(2nd ed)Cambridge University Press 1968 pp. 213
  2. ^ C. Paul Vincent, The politics of hunger: the allied blockade of Germany, 1915–1919. Athens, Ohio: Ohio University Press, 1985. ISBN 978-0-8214-0831-5 p. 141
  3. ^ "Schädigung der deutschen Volkskraft durch die feindliche Blockade" [Damage to German national strength due to the enemy blockade]. Memorandum of the Reichsgesundheitsamt [Reich Board of Health], 27 December 1918. Berlin: Reichsdruckerei. The report notes on page 17 that the figures for the second half of 1918 were estimated based on the first half of 1918.
  4. ^ Grebler, Leo (1940). The Cost of the World War to Germany and Austria–Hungary. Yale University Press. 1940 Page78
  5. ^ The Blockade of Germany after the Armistice 1918–1919 Bane, S.L. 1942 Stanford University Press page 791