Den Kongelige Afstøbningssamling
Den Kongelige Afstøbningssamling | |
---|---|
Generelle informationer | |
Type | Kulturhistorie |
Adresse | Toldbodgade 40, 1253 København K |
Grundlagt | 1995 |
Eksterne henvisninger | |
Afstøbningssamlingen | |
P-nummer | 1004909822 |
Den Kongelige Afstøbningssamling har til huse i Vestindisk Pakhus (opført 1780-81) på Toldbodgade 40 i København og rummer cirka 2.200 gipsafstøbninger af skulpturer fra 2.500 f.Kr. til omkring år 1600.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Den Kongelige Afstøbningssamling blev grundlagt i 1895 som en del af Statens Museum for Kunst. Det var kunsthistorikeren Julius Lange og brygger Carl Jacobsen, der tog initiativet til at skabe en afstøbningssamling for hele folket, hvor man kunne studere skulpturkunstens hovedværker. Enkelte af afstøbningerne stammer fra 1700-tallet og var en del af Det Kongelige Danske Kunstakademis samling, der indtil midten af 1900-tallet blev brugt dagligt til at tegne og male efter som led i kunstnernes uddannelse. Samlingen blev først opstillet på Statens Museum for Kunst i Sølvgade og siden flyttet til Vestindisk Pakhus, som åbnede for publikum i 1995.
På trods af at Den Kongelige Afstøbningssamling består af en samling kopier, så er nogle af skulpturerne gradvist ved at blive til originaler. Flere af samlingens værker er afformet for så mange år siden, at originalskulpturerne i dag ikke er i samme stand som ved tilblivelsen af afstøbningerne. Afstøbningssamlingen repræsenterer således et mere intakt bevaringsstade end enkelte af deres originale forlæg.
I dag støber man i forme med silikonegummi, som når ind i alle originalens fordybninger, og som nemt krænges af. Tidligere var processen omstændelig. Man kunne bruge forme af ler eller benlim; men normalt brugte man faste forme i gips, som møjsommeligt blev bygget op omkring originalerne af op til flere hundrede enkeltstykker, skilt ad, og sat sammen igen for at støbe i dem med gips.
Afstøbningerne i udvalg
[redigér | rediger kildetekst]- Michelangelo ”David” 1501-04
- Figenblad til David
- Venus fra Milo fra 2. århundrede f.Kr.
- Bjørn Nørgaard: Venus spejler Venus, 2005
- Donatello: Gattamelata, 1447-53
- Claus Sluter: Mosesbrønden, cirka 1396-1405
- Portrætbuste med rekonstruktion af oprindelig bemaling: Mithradates VI af Pontos, circa 112-63 f.Kr.
- Metalsvinet, cirka 3. århundrede f.Kr.
- Laokoon og hans sønner dræbes af slanger. 1. århundrede f.Kr.
- Michelangelo: Peterskirkepietà, 1498-99 (en.wiki)
- Germain Pilon: Henri II & Catherina af Medicis gravmæle, 1535-90
Tre-dimensionelle modeller
[redigér | rediger kildetekst]I 2016 udgav Statens Museum for Kunst højopløslige digitaliseringer af nogle få skulpturer.[1]
-
Kore ACR 671 iført chiton og kappe (epiblema)
-
Memnon fra Etiopien
-
Poseidon eller Zeus fra Artemision
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Digitale afstøbninger". Statens Museum for Kunst. Arkiveret fra originalen 2. marts 2018. Hentet 1. marts 2018.
- ^ "David stående med Goliaths hoved for sine fødder". Statens Museum for Kunst. Arkiveret fra originalen 31. maj 2016. Hentet 2. marts 2018.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Den Kongelige Afstøbningssamling Arkiveret 23. november 2015 hos Wayback Machine Statens Museum for Kunst
- gipsen.dk Arkiveret 8. november 2020 hos Wayback Machine alt om Afstøbningssamlingen – en dokumentationsplatform