Den østdanske epidemi 1831
Den østdanske epidemi 1831 var en epidemi, der hærgede landdistrikterne i det østlige Danmark i sensommeren og efteråret 1831.
Kolera havde i 1831 spredt sig uden for Danmark, og i Danmark blev der indført skrappe tiltag for at holde sygdommen ude, blandt andet ved at stationere kystvagter. Det lykkedes at holde sygdommen ude, men en anden sygdom bredte sig i august 1831.[1] Truslen fra kolera betød dog at man havde givet en forordning af 19. juni 1831, der indeholdt bestemmelser om karantæne, isolation, desinficering og hårde straffe.[2] Bestemmelserne omkring karantæne kom i brug ved epidemien i 1831. Der måtte ikke holdes bryllup, barnedåb, begravelse eller andet gilde. Huse hvor der var syge skulle have påhæftet en seddel hvor der stod "smitsom sygdom".[3]
Dødskvotient for Danmark i 1831 på 30,1 promille er den højeste i 1800-tallet, men også i årene omkring, dvs. i 1820'erne og begyndelsen af 1830'erne var der stor dødelighed. Dødeligheden havde ellers faldet generelt siden midten af 1770'erne, dog med nogle udsving.[4]
Foto: Budtz Müller
Emil Hornemann oplevede som ung epidemien på første hånd, da han blev sendt ud som hjælpelæge og arbejdede fra Turebyholm ved Faxe. Han skrev senere i 1800-tallet at epidemien var "Den betydeligste og alvorligste epidemi, der i dette århundrede har hjemsøgt vort fødeland". Det var efter at han også havde oplevet koleraepidemien i 1853.[1][5]
Fra Sorø oplevede digteren B.S. Ingemann også epidemien. I et brev til N.F.S. Grundtvig dateret den 7. september 1831 skrev han:[6]
| „ | Det gjør mig ret ondt, at du ikke traf Børnene raske — Gud holde sin Haand over dem og os alle! Her i Huset ere vi dog endnu, Gud ske Tak! ved Helbred, paa Pigen nær, som har Koldfeber; men i den hele Sorøegn er Sygdommen og Dødeligheden i stærkt Tiltagende, og her i Byen selv skal der være over 70 syge. Jeg var hos Olsen i Lynge i forrige Uge; han og hans Kone vare friske, men hvert Øjeblik kom der Budskab om Sygdom eller Dødsfald i Menigheden. Fattigdommen er tillige meget stor, og de fleste har ikke Raad til at betale Apoteker og Læge; inden det kommer i Orden med det offentliges Hjælp i denne Nød, bliver det for mange for sildig. Det er næsten allerede, som man levede i Pestens Tid, og den er dog endnu kun for Døren hos os. | “ |
Det er udbredt blandt historikere at anse epidemiens årsag som malaria, men ikke alle er enige. Den danske historiker Jens Christian Manniche mener ikke man med sikkerhed kan sige hvilken sygdom der var tale om.[3][7] Epidemien fortsatte i årene fremover, men ikke i lige så alvorlig grad. Den ramte særligt i forsomrene og toppede i maj.[8][9]
Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst] |
Scholia har en emne-profil for Den østdanske epidemi 1831. |
- ^ a b Poul Duedahl (7. september 2018), Velkommen på bagsiden, Gads Forlag, ISBN 978-87-12-05670-6, Wikidata Q106375016
- ^ Gerda Bonderup (20. august 2008), "Kolera i 1800-tallet - med særlig henblik på Danmark", Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, 5 (8), doi:10.7146/TFSS.V5I8.579, Wikidata Q98804194
- ^ a b Jens Christian Manniche (1. januar 1997), "Den østdanske epidemi 1831", Historie: 244-280, Wikidata Q106375953
- ^ Otto Andersen (1. januar 1973), "Dødelighedsforholdene i Danmark 1735-1839", Nationaløkonomisk Tidsskrift, 111, Wikidata Q106160991
- ^ Emil Hornemann (1884), "Erindringer fra den sjællandske Epidemi", Hygiejniske meddelelser, Wikidata Q106379522
- ^ "BREV TIL: Nikolai Frederik Severin Grundtvig FRA: B. S. Ingemann (1831-09-07)".
- ^ Jens Christian Manniche (1. januar 1997), "A Danish malaria epidemic?, En dansk malariaepidemi?", Dansk Medicinhistorisk Årbog: 171-205, PMID 11625287, Wikidata Q40656853
- ^ Claus Bjørn, Datidens danskere, Wikidata Q106376442
- ^ C.A. Hansen (1913), "Den "lollandske Feber"", Lolland-Falsters historiske Samfunds Aarbog: 45-65, Wikidata Q106378720