De ti store bygninger
De ti store bygninger (kinesisk: 十大建筑; pinyin: shí dà jiànzhú) er ti bygninger, som blev bygget i Beijing i 1959 i anledning af tiårsjubilæet for proklamationen af Folkerepublikken Kina. De var del af et arkitektur- og byplanlægningsinitiativ knyttet til den nationale ideologiske og økonomiske kampagne, som gik under navnet Det store spring fremad. De fleste at bygningerne blev stort set færdige i løbet af ti måneder, tidsnok for selve jubilæumsdagen den 1. oktober 1959.[1]
Udover at opføre disse ti bygninger blev der også foretaget en stor udvidelse af Den Himmelske Freds Plads,[1] og man lod flere kunstkommissioner stå for at udsmykke de fleste af bygningerne inden jubilæet. To efterfølgende kunstneriske kampagner for disse bygninger blev foretaget i 1961 og 1964-1965.[2] Bygningernes arkitektur var en blanding af tre retninger: modernismen efter international stil, den socialistiske realisme efter stalinistisk stil og en form for historisme, som var baseret på traditionel kinesisk arkitektur.[3]
Bygningerne var tegnet af medlemmer af Beijings institut for arkitektonisk design, i samarbejde med Beijings planlægningskontor og Konstruktionsministeriet.[3]
Bygningerne
[redigér | rediger kildetekst]
- Folkets Store Hal: Langs vestsiden af Den Himmelske Freds Plads.
- Det kinesiske nationalmuseum: Langs østsiden af Den Himmelske Freds Plads, oprindeligt kaldt Museet for Kinas revolutionshistorie.[6]
- Folkeslagenes Kulturpalads: Langs nordsiden af den vestlige del af Chang'an-avenyen.[7]
- Beijing Hovedbanegård: Tegnet af arkitekterne Yang Tingbao og Chen Deng'ao. Som nybygget var den Kinas største moderne passagertogstation.[8][9] Den erstattede den gamle jernbanestationen, som lå i kvarteret Qianmen nær Den Himmelske Freds Plads, der blev anlagt i 1901.[10]
- Beijing Arbejderstadion: Ligger i bydistriktet Chaoyang.[11]
- Den Nationale Landbrugsudstillingshal: Planlægningen skete under direkte tilsyn fra statsminister Zhou Enlai.[12]
- Statens gæstehus Diaoyutai: Hotellet og gæstehuset blev bygget i en 800 år gammel park, som blev anlagt under Jin-dynastiet.[13][14] Det blev reserveret til besøg af fornemme gæster og ledende partifolk, som for eksempel (Maos hustru Jiang Qing).
- Minzuhotellet: På den vestlige side af Chang'an-avenuen. Det har huset mange udenlandske delegationer til Folkerepublikken og benyttes ofte til pressekonferencer.[15]
- Overseas Chinese Hotel: Denne bygningen blev revet ned i 1990-erne[16] og erstattet af et nyt stort hotel[17]
- Det Kinesiske Folks Militærmuseum: Ligger på Fuxinggaden og har hovedfokus på krige i 1900-tallet.[18] Hovedbygningen er på syv etager med et højt, centralt tårn og to fireetagers sidefløje.[19]
Det kunstneriske program
[redigér | rediger kildetekst]Udsmykningsprogrammet, som løb parallelt med byggeriet, var også af enormt omfang. Der blev udført 345 malerier, murdekorationer og statuer for de nye bygninger. Mange havde deres udtryk fra traditionel kinesisk malerkunst, andre var i socialrealistisk stil. Folkets Store Hal fik meget af opmærksomheden, og det kunstneriske midtpunkt blev malerne Fu Baoshis og Guan Shanyues store maleri i indgangspartiet, kaldet Dette land så rigt på skønhed. Det er et af Kinas største malerier på papir, med målene 5,5 gange 9 meter.[20][2] Maleriet var baseret på digtet Ode til sneen af Mao Zedong, og der indgår en transskription af Maos kalligrafi af titlen.[2]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Roderick MacFarquhar: The Origins of the Cultural Revolution. Columbia University Press. 1983. v. II, s. 367. ISBN 0231057172
- ^ a b c Julia F. Andrews: Painters and Politics in the People's Republic of China, 1949-1979. University of California Press. 1995.
- ^ a b Peter G. Rowe og Seng Kuan: Architectural Encounters With Essence and Form in Modern China. MIT Press. 2002. ISBN 026268151X
- ^ Folkets Dagblad: 聚焦中国55年：北京的十大建筑 (Focus on China's 55 years: the Ten Great Buildings of Beijing) Arkiveret 24. februar 2012 hos Wayback Machine. 2004-09-30.
- ^ Beijing People's Government. 首都之窗 - 十大建筑 (Beijing Official Website - Ten Great Buildings) Arkiveret 22. november 2008 hos Wayback Machine
- ^ The People's Daily. “十大建筑”：中国革命历史博物馆 ("Ten Great Buildings": China Revolutionary History Museum) Arkiveret 24. februar 2012 hos Wayback Machine. 2004-09-30.
- ^ The People's Daily. “十大建筑”：民族文化宫 ("Ten Great Buildings": Nationalities Cultural Palace) Arkiveret 24. februar 2012 hos Wayback Machine. 2004-09-30.
- ^ The People's Daily. “十大建筑”：北京火车站 ("Ten Great Buildings": Beijing Railway Station) Arkiveret 24. februar 2012 hos Wayback Machine. 2004-09-30.
- ^ Beijing Railway Station, 北京站 - 历史的回顾 (Beijing Station - Looking back on history) Arkiveret 22. september 2007 hos Wayback Machine
- ^ Beijing Railway Station, 北京站 - 车站概况 (Beijing Station - Station overview) Arkiveret 28. august 2008 hos Wayback Machine
- ^ The People's Daily. “十大建筑”：北京工人体育场 ("Ten Great Buildings": Beijing Workers' Stadium) Arkiveret 24. februar 2012 hos Wayback Machine. 2004-09-30.
- ^ The People's Daily. “十大建筑”：全国农业展览馆 ("Ten Great Buildings": National Agriculture Exhibition Hall) Arkiveret 24. februar 2012 hos Wayback Machine. 2004-09-30.
- ^ The People's Daily. “十大建筑”：钓鱼台国宾馆 ("Ten Great Buildings": Diaoyutai State Guesthouse) Arkiveret 24. februar 2012 hos Wayback Machine. 2004-09-30.
- ^ Diaoyutai State Guesthouse. 楼苑详介 (Building details) Arkiveret 8. oktober 2007 hos Wayback Machine
- ^ The People's Daily. “十大建筑”：民族饭店 ("Ten Great Buildings": Minzu Hotel) Arkiveret 24. februar 2012 hos Wayback Machine. 2004-09-30.
- ^ The People's Daily. “十大建筑”：华侨大厦 ("Ten Great Buildings": Overseas Chinese Hotel) Arkiveret 3. marts 2016 hos Wayback Machine. 2004-09-30.
- ^ Prime Hotel. Prime Hotel Beijing Arkiveret 12. oktober 2007 hos Wayback Machine
- ^ Beijing People's Government. 首都之窗 - 中国革命军事博物馆 (Beijing Official Website - Chinese People's Revolutionary Military Museum) Arkiveret 7. oktober 2008 hos Wayback Machine
- ^ People's Liberation Army Daily. 军事博物馆简介 (Introduction to the Military Museum) Arkiveret 16. november 2007 hos Wayback Machine
- ^ Craig Clunas. Art in China. Oxford University Press. 1997. s. 213. ISBN 0192842072