De forenede jydske Farverier og Trikotagefabrikker

Fabrikkens historie

Bygningen på Dollerupvej blev tegnet i 1929, men først bygget i 1930-1931, men langt før bygningen blev opført, var der noget der hed K. Christiansens Uldspinderi & Trikotagefabrik i Århus som blev grundlagt i 1853. Faktisk starter historien helt tilbage til midten af 1800-tallet. Man kan ud fra navnet ”A/S De forenede Jyske Farverier og Trikotagefabrikken” se at der er tale om en sammenslutning mellem flere virksomheder. Det virksomhederne havde tilfælles, var at det var ældre jyske tekstilvirksomheder. Fabrikken ”A/S Dansk Jersey og Normalfabrik i Esbjerg” som blev grundlagt i 1897, overtog i 1914 flere fabrikker. ”K. Christiansens Uldspinderi & Trikotagefabrik i Århus”, var bl.a. en af de 3 virksomheder som blev overtaget af  A/S Dansk Jersey og Normalfabrik i Esbjerg”. De 2 andre virksomheder som også blev overtaget, var ”Dollerup Mølles Fabrik” ved Viborg som blev grundlagt i 1851 og Vestbirk Garn- og Trikotage Fabrik-Brædstrup som også blev grundlagt i 1851. Alle fire fabrikker blev slået sammen under navnet ”A/S De forenede Jyske Farverier og Trikotagefabrikker”, hvor Århus blev hjemsted. Men lokal tekstilproduktionen stoppede dog ikke.

Allerede i begyndelsen af 1920’erne var der problemer mellem direktørerne og bestyrelsen, om bl.a. arvefølgen på de enkelte fabrikker. Den endte dog med at Dollerup-fabrikkens direktør Gregers Hansens søn, Ove Hansen, som trak det længste strå som meddirektør i 1923.

Om fabrikken

Fabrikken producerede mange tekstilprodukter, men hovedprodukterne var bl.a. undertøj, strømper og uldtrøjer. Efter krigsårene, fik man udbygget produktionsapparaterne og omstillet sig til produktionen af nye materialer som nylon, perlon og crepenylon, men dette skete langsomt.

Økonomisk gik det rigtig godt for fabrikken de første år. Også i krigsårene var indtjeningen god, og derfor klarede fabrikken sig igennem. Der var et aktiekapital på 1,2 millioner kr.

Nye byggemetoder der endnu ikke var blevet prøvet, blev anvendt til opbygningen af fabrikken. Skellettet blev sektionsvis fx støbt i jernbeton hvor mellemrummene blev fyldt ud med røde muresten, og taget blev et fladt jernbetontag. Den store bygning med en facadelængde på 88m, blev faktisk moderne indrette og meget nøje gennemtænkt.

På fabrikken havde man alle de nødvendige værksteder og opholdssteder. Man havde klippestuer, systue, et mekanisk værksted for reparationer af væve og symaskiner. Så havde man kontorer, forrum, garderober, baderum. Farveri, spinderi, tørrestuer, kulhus, kedelhus, garager og maskinhus havde man også. Man kan derfor godt sige, at fabrikken på Dollerupvej var i top, da man havde alt det man fik brug for.

I år 1938 havde man 25-års jubilæum, og hele 700 ansatte var der på fabrikken.

Fabrikkens videre skæbne

Bygningen blev solgt til Aarhus Kommune i 1978, og tanken var at socialforvaltningen skulle flyttes ud. Sagen trak ud, og derfor kom Clemensborg Jydsk Telefons gamle administrationsbygning i spil. Der var rigtig mange, der godt ville have bygningen efter trikotagefabrikken lukkede. BZ’er var aktivister, der var sure over at de ikke kunne få et ungdomshus, selvom kommunen havde råd til Musikhuset. En aktivist fra BZ’erne sagde, ”Det er et enormt dejligt hus med masser af plads, som kunne bruges til mange ting”. Det endte med at aktivisterne besatte trikotagefabrikken.

Inden aktivisternes besættelse, var der allerede ført forhandlinger med Aarhus Tekniske skole, og i 1981 besluttede byrådet at sælge fabrikken til skolen. Skolen brugte fabrikken først til at undervise i de grafiske fag, hvor man senere også fik levnedsmiddeluddannelserne samt frisøruddannelsen. Ser man på hvad fabrikken rummer i dag er det Aarhus Gymnasium, som er en instans under AARHUS TECH.

Anvendte teknologier

Til opførslen og på fabrikken blev der anvendt mange teknologier. Skelettet blev jo støbt jernbeton, og dette krævede en bestemt viden. Derfor var det en slags teknologi. På selve fabrikken havde man en dampturbine, som var tilkoblet en dynamo. Dynamoen leverede strøm til mange andre elektromotorer på hele fabrikken, så både belysnings og opvarmningsforhold var i top. Man havde også symaskiner og væve, som blev brugt til fremstilling af nye tekstilprodukter. Man startede med 188 symaskiner og 156 rundvæve i forskellige størrelser. I 1938 var der 350 symaskiner og 250 væve på fabrikken.

Man brugte mange andre teknologier end de overnævnte. Til spinderi brugte man fx spindemaskinen.

Litteratur

• Ib Gejl (red): De skabte Aarhus. 12 foretagere og deres værk (Århus Byhistoriske Udvalg og Erhvervsarkiet 1991) side 102-106