Spring til indhold

Danske cirkus og cirkusfamilier

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Danske cirkus og cirkusfamilier i Danmark. Siden 1945 har der hvert år været mellem tre og 11 danske omrejsende cirkus, foruden det stationære i Cirkusbygningen i København frem til 1990. Antallet kan være svært at opgøre konkret, da nogle mener, at de mindre forretninger med kortere turneer eller spilleperioder – for eksempel markedscirkus – som kalder sig cirkus, ikke bør tælles med. Desuden er der Muskelsvindfondens og DR Big Bands Cirkus Summarum, som nærmere er børneteater i et til formålet lejet cirkustelt. I 2024 opgøres antallet til syv cirkus: Arena, Arli, Baldoni, Krone, Mascot, Nemo og Trapez.[1] Mange af de første danske cirkusfamilier stammer fra udenlandske slægter, der siden har slået sig ned i Danmark.[2] Flere af de nuværende familier kommer fra borgerligt miljø, heriblandt Berdino-familien (Cirkus Arena) og Arli-familien (Cirkus Arli). Zirkus Nemo blev grundlagt i 1999 af skuespilleren Søren Østergaard og journalisten og entertaineren Anders Lund Madsen.

Danske cirkus

[redigér | rediger kildetekst]

De første cirkusforestillinger

[redigér | rediger kildetekst]
"Monsieur & Madame Preis, & Companie". Cirkusplakat fra 1787 fra Det Kgl. Biblioteks samling. Britiske Price-familie, der stavede navnet på tysk "Preis", annoncerede en forestilling i Bredgade, hvilket ville være den første cirkusforestilling i Norden. Myndighederne gav dog ikke tilladelse, og kompagniet fortsatte til Sverige. Pricerne kom tilbage i 1795 med forestillinger på Dyrehavsbakken og familien slog sig sidenhen ned i Danmark. Efterkommere i sjette led er Adam (f.1967) og James Price (f.1959).
Uddybende Uddybende artikel: Første cirkusforestillinger i Danmark

Cirkusforestillinger begyndte sidst i 1700-tallet med Price-familien på Dyrehavsbakken nord for København i 1795.[3] Der kom flere til fra 1799. Det var udenlandske rejsende, der lavede forestillingerne, og flere af familierne slog sig sidenhen ned i Danmark. Nogle af cirkusforestillingerne var nærmere et menageri, med fremvisning af fremmede dyr.[4]

Den franske cirkusfamilie, Gautier kom fra Sverige til Danmark i 1807, hvor Jean Baptiste Gautier fik tilladelse til at fremvise en indisk elefant, samt en samling af andre dyr, på Dyrehavsbakken i kildetiden. Han drog derefter til Vesterbro i København, hvor dyrene også blev fremvist. Det var dog for farligt at være i byen efter Englændernes bombardement, hvor elefanten blev ramt af en granatsplint – hvilket den "heldigvis" overlevede – hvorefter Gautier rejste videre.[5]

I 1830 opførte Philippo Pertoletti, der var af venetiansk afstamning, Danmarks første cirkusbygning. Den var en stor træbygning med plads til 1800 tilskuere. Den lå ved siden af teatret på Nørrebro, der var indrettet i en af Blågårdens fløje af Pertoletti-familien i 1820, teatret brændte i 1833. Nørrebro var på det tidspunkt et populært udflugtsmål for københavner-borgerskabet, og der var opstået flere udskænknings- og forlystelsessteder. Pertoletti-artistfamilien bød på en bred vifte af underholdning og foreviste blandt andet elefanter.[6]

Tyske Cirkus Renz i Cirkusbygningen som nybygget, 1886.

Det tyske Cirkus Renz var i København i 1860 og i 1877. Direktør Ernst Renz lod udarbejde et projekt med en cirkusbygning i Jernbanegade, men det blev aldrig ført ud i livet. Andre tog imidlertid idéen op, hvorefter Cirkusbygningen blev opført for dansk kapital. Da den åbnede i 1886 var Cirkus Renz den første lejer. I 1887 var det dog den mindre kendte tyske Cirkus Schumann, under ledelse af Albert Schumann, der fik lov at bruge bygningen i en enkelt sæson. Cirkus Schumann, under ledelse af Gotthold Schumann, var første gang i Danmark i 1871. Renz vendte tilbage i 1888, men fik aldrig den samme succes som tidligere. Schumann-familien genindtog Cirkusbygningen i 1916, efter tre af Gotthold Schumanns børnebørn – Willy (1880-1936), Ernst (1884-1960) og Oscar (1886-1954) – havde etableret en dansk cirkus i 1914. Schumann overtog et fast lejemål af bygningen fra 1918 og frem til 1969, på nær årene 1937-1943.[7][8][9]

Uddybende Uddybende artikel: Cirkusbygningen

Eksisterende cirkus

[redigér | rediger kildetekst]

Ophørte cirkus

[redigér | rediger kildetekst]

Cirkus af historisk interesse

[redigér | rediger kildetekst]

Tidslinje

[redigér | rediger kildetekst]

Listen er udfærdiget med hjælp fra Danske Cirkusvenner.

Cirkusfamilier

[redigér | rediger kildetekst]

Mange af de første danske cirkusfamilier stammer fra udenlandske slægter, der siden har slået sig ned i Danmark fra slutningen af 1800-tallet. Belli-familien kom for eksempel fra Tyskland, mens familierne Benneweis, Bruun, Enoch og Miehe alle havde oprindelse i de gamle danske hertugdømmer Slesvig og Holsten.[2]

Ifølge historikeren Anders Enevig kunne der i alt skelnes mellem ni store cirkusfamilier og fire, som han kaldte aflæggere. Alfabetisk nævnt: Altenburg, Bruun, Enoch, Hertzberg, Meggele, Mundeling, Møller, Rosenhagen og Schultz, samt aflæggerne Benneweis, Lott, Miehe og Sambleben. Der var desuden 14 indvandrende cirkus- og artistslægter: Belli, Blumenfeld, Dubsky, Gautier, Goldkette, Hoffmann, Houcke, Price, Reinsch, Renard, Brødrene Schmidt, Abe Schmidt, Schumann og Steckel. Desuden var der syv mere eller mindre danske cirkus- og gøglerfamilier: Bech-Olsen, Daniels, Daucke, Olschansky, Overgaard, Pless og Schenstrøm, der selvom flere navne klinger udenlandsk, blev vurderet som danske, da de havde været borgere siden 1700-tallet. Desuden var der en svensk-norsk familie med amerikansk navn: Madigan.[11] I alt opgjorde Enevig det oprindeligt til 35 cirkus- og artistfamilier, ikke medtaget de nyere familier: Arli, Berdino (Berdino-Olsen), Deleuran, Moreno, Thierry og Mønster.[12]

Enevig skriver, at "alle rejsende på en eller anden måde er i familie med hinanden. Derfor har børnenes og de unges tiltaleform over for de ældre en grad af ærbødighed over sig. Fra børnene er helt små, lærer de, at man blandt rejsende ikke siger far og mor, men papa og mama. Børn siger ikke du til forældrene, men tiltaler dem altid som papa og mama. Da det er umuligt for de rejsende at finde ud af, hvordan man indbyrdes og længere ude er i familie med hinanden, løser de yngre problemet på den måde, at de konsekvent tiltaler alle voksne rejsende som tante og onkel."[13]

"Sidst i 1920'erne blev presset fra alle sider så stort, at de rejsende kørte ind på en af de mange vognpladser, der spontant var opstået i del byer, og som af naboerne blev kaldt for sigøjnerlejre" [...] "Fra omkring 1960 strammede kommunerne til overalt, og den ene vognplads efter den anden blev nedlagt. De rejsende gav op og flyttede ind i de lejligheder, som blev anvist af kommunen. Her mistede de den sidste rest af initiativ og selvstændighed og blev private."[14] De rejsende omtalte alle andre som "private", dvs. almindelige mennesker med fast bopæl og fast arbejde, i modsætning til dem, der var født "på hjul".[15]

Mange cirkus, især mindre, er baseret på familien som både ejere og artister, og kalder sig familiecirkus, eller beskrives og omtales som sådant, også selv om enkelte fremmede, engagerede artister indgår i forestillingen.[2][16] Familiecirkus kan i nutidig markedsføring også opfattes som en familievenlig cirkusforestilling.

Cirkusslægter

[redigér | rediger kildetekst]

Henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Lars Andersen, Cirkus Binger, har i Facebook-gruppen "Cirkus før og nu" oplyst, at Joseph Bruun optrådte i Cirkus Binger i 1962, indtil cirkus gik fallit, midt i sæsonen. Constance Marion Maria Bruun, barnebarn af Joseph og Maria Bruun, fortalte i samme gruppe, at i sæson 1963 rejste hendes forældre og dyrene med Cirkus Vivi, det var første år Cirkus Vivi turnerede (skrevet af Per Meistrup, der også selv mødte Bruun i Cirkus Vivi i 1963).

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Ole Simonsen (16. juni 2024). "Hvor mange cirkus har vi i Danmark?". Dansk Cirkus Forum via Facebook. Hentet 16. juni 2024.
  2. ^ a b c "Fakta om danske cirkusfamilier". Cirkus i Danmark. Hentet 15. november 2018.
  3. ^ Anders Enevig: Danske rejsende cirkus- og gøglerslægter, side 447-448. Lindhardt og Ringhof 2011, 2018. ISBN 9788711862216.
  4. ^ Kurt Møller Madsen: Markedsgøgl og cirkusløjer, side 89. Lademann 1970. Ingen ISBN.
  5. ^ "CIRKUSFAMILIEN GAUTIER". "Cirkushistorie, En europæisk cirkusfamilie gennem 400 år. Hentet 19. november 2018.
  6. ^ "Historien om Nørrebros Teater". Dengang.dk. 14. november 2007. Hentet 11. juni 2018.
  7. ^ "Fakta om udenlandske cirkus i Danmark". Cirkus i Danmark. Hentet 15. november 2018.
  8. ^ Kurt Møller Madsen: Markedsgøgl og cirkusløjer, side 64-67. Lademann 1970. Ingen ISBN.
  9. ^ "Cirkusbygningen i København". Cirkus i Danmark. Hentet 20. november 2018.
  10. ^ Ole Simonsen (12. juni 2024). "Grand Cirkus Velandof". Danske Cirkus Plakater via Facebook. Hentet 12. juni 2024.
  11. ^ Anders Enevig: Danske rejsende cirkus- og gøglerslægter, side 24-27. Lindhardt og Ringhof 2011, 2018. ISBN 9788711862216.
  12. ^ "Danske cirkus- og gøglerslægter". Cirkus i Danmark. Hentet 19. november 2018.
  13. ^ Anders Enevig: Danske rejsende cirkus- og gøglerslægter, side 42-44. Lindhardt og Ringhof 2011, 2018. ISBN 9788711862216.
  14. ^ Anders Enevig: Danske rejsende cirkus- og gøglerslægter, side 44-45. Lindhardt og Ringhof 2011, 2018. ISBN 9788711862216.
  15. ^ Kurt Møller Madsen: Markedsgøgl og cirkusløjer, side 123. Lademann 1970. Ingen ISBN.
  16. ^ (engelsk) "Famous Danish circus families". Cirkus i Danmark. Hentet 20. november 2018.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Danske_cirkus_og_cirkusfamilier&oldid=11901710"