Spring til indhold

Dansk Vegetarisk Forening

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Dansk Vegetarisk Forening (DVF) er en dansk forening for vegetarer, veganere og andre, der ønsker at fremme plantebaseret kost. Foreningen blev stiftet i 1896 og har hovedsæde i København. DVF's generalsekretær er cand.scient.anth fra KU, Rune-Christoffer Dragsdahl[1].

Foreningens tidlige historie

[redigér | rediger kildetekst]

DVF blev stiftet den 11. december 1896 med tilslutning fra 33 medlemmer, under navnet "Dansk Vegetarianerforening". Foreningens første formand var daværende kommunelæge i København Dr. Michael Larsen, som senere skrev bogen Naturhelbredelsen,[2] der er én af den danske vegetariske litteraturs absolutte klassikere[3].

Foreningens formål

[redigér | rediger kildetekst]

Foreningens formål er[4]:

  • at fremme udbredelsen af vegetarisk levevis
  • at oplyse om vegetarisk ernæring, herunder at vegetarisk kost er fuldt ernæringsmæssigt dækkende
  • at oplyse om fordelene ved at skære ned på kød og animalske produkter, såvel for dyr og mennesker som af hensyn til global bæredygtighed
  • at fremme det vegetariske udbud på spisesteder, i institutioner m.v.
  • at gennemføre aktiviteter for medlemmerne med udgangspunkt i vegetarisk levevis
  • at fremme udbredelsen af bæredygtige, plantebaserede former for landbrug, herunder f.eks. økologi, permakultur og lignende, af hensyn til dyr, mennesker og global bæredygtighed

Aktiviteter og udbredelse

[redigér | rediger kildetekst]

DVF arrangerer en række aktiviteter for vegetarer og andre, som er interesseret i vegetarisk levevis. Af større spisearrangementer, der alle afholdes i København, kan nævnes: Nytårsfrokost, sommerfest og julefrokost[5]. Derudover arrangeres en række spiseklubber rundt om i landet. Foreningen udgiver et medlemsblad under navnet Vegetarisk![6] og som medlem modtager man et medlemskort, der giver adgang til en række rabatter på caféer, restauranter og butikker[7].

Foreningen fremmer udbredelsen af vegetarisk levevis via de sociale medier, folderuddelinger og større projekter som foreningens skoleprojekt, hvor skoleambassadører tager ud til skoler og holder workshops omkring mad og bæredygtighed[8]. DVF betragtes endvidere som primære talerør for vegetarer og veganere i Danmark og foreningen har jævnligt debatindlæg i skrevne danske medier[9] og deltager derudover hyppigt i radio- og tv-programmer. DVF er en af de mest centrale aktører i Danmark på området for plantebaseret kost og samarbejder bredt med erhvervsliv, forskere, politikere, myndigheder og andre organisationer for at fremme den grønne dagsorden. [10] Foreningen har efter årtusindeskiftet oplevet en stor medlemsfremgang[11] Per den 31. december 2020 havde DVF ca. 4.000 medlemmer.[12]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Vegetarisk.dk

  1. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 7. oktober 2021. Hentet 7. oktober 2021.
  2. ^ Larsen, M. (1901) Naturhelbredelsen: en sundhedslære fra vegetariansk synspunkt. Gyldendal. 179 sider
  3. ^ Dansk Vegetarforening - Danish Vegetarian Society
  4. ^ "Dansk Vegetarisk Forening - Vegetarian Society of Denmark". Arkiveret fra originalen 28. maj 2022. Hentet 19. april 2022.
  5. ^ Vegansk julefrokost 2014 | Mia Sommer
  6. ^ "Dansk Vegetarforening - Danish Vegetarian Society". Arkiveret fra originalen 5. december 2015. Hentet 28. oktober 2015.
  7. ^ "Dansk Vegetarforening - Danish Vegetarian Society". Arkiveret fra originalen 5. december 2015. Hentet 28. oktober 2015.
  8. ^ "Mad og miljø på skoleskemaet - Uge-Nyt". Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 28. oktober 2015.
  9. ^ "Dansk Vegetarforening - Danish Vegetarian Society". Arkiveret fra originalen 5. december 2015. Hentet 28. oktober 2015.
  10. ^ Hidden
  11. ^ Vegetarisk forening fik 40 pct. flere medlemmer, Landbrugsavisen. Hentet 5. juli 2021.
  12. ^ DVF Årsregnskab 2020. Hentet 5. juli 2021.


Spire
Denne artikel om en dansk forening eller organisation er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.