Dansk Vegetarisk Forening
Dansk Vegetarisk Forening (DVF) er en dansk forening for vegetarer, veganere og andre, der ønsker at fremme plantebaseret kost. Foreningen blev stiftet i 1896 og har hovedsæde i København. DVF's generalsekretær er cand.scient.anth fra KU, Rune-Christoffer Dragsdahl[1].
Foreningens tidlige historie[redigér | rediger kildetekst]
DVF blev stiftet den 11. december 1896 med tilslutning fra 33 medlemmer, under navnet "Dansk Vegetarianerforening". Foreningens første formand var daværende kommunelæge i København Dr. Michael Larsen, som senere skrev bogen Naturhelbredelsen,[2] der er én af den danske vegetariske litteraturs absolutte klassikere[3].
Foreningens formål[redigér | rediger kildetekst]
Foreningens formål er[4]:
- at fremme udbredelsen af vegetarisk levevis
- at oplyse om vegetarisk ernæring, herunder at vegetarisk kost er fuldt ernæringsmæssigt dækkende
- at oplyse om fordelene ved at skære ned på kød og animalske produkter, såvel for dyr og mennesker som af hensyn til global bæredygtighed
- at fremme det vegetariske udbud på spisesteder, i institutioner m.v.
- at gennemføre aktiviteter for medlemmerne med udgangspunkt i vegetarisk levevis
- at fremme udbredelsen af bæredygtige, plantebaserede former for landbrug, herunder f.eks. økologi, permakultur og lignende, af hensyn til dyr, mennesker og global bæredygtighed
Aktiviteter og udbredelse[redigér | rediger kildetekst]
DVF arrangerer en række aktiviteter for vegetarer og andre, som er interesseret i vegetarisk levevis. Af større spisearrangementer, der alle afholdes i København, kan nævnes: Nytårsfrokost, sommerfest og julefrokost[5]. Derudover arrangeres en række spiseklubber rundt om i landet. Foreningen udgiver et medlemsblad under navnet Vegetarisk![6] og som medlem modtager man et medlemskort, der giver adgang til en række rabatter på caféer, restauranter og butikker[7].
Foreningen fremmer udbredelsen af vegetarisk levevis via de sociale medier, folderuddelinger og større projekter som foreningens skoleprojekt, hvor skoleambassadører tager ud til skoler og holder workshops omkring mad og bæredygtighed[8]. DVF betragtes endvidere som primære talerør for vegetarer og veganere i Danmark og foreningen har jævnligt debatindlæg i skrevne danske medier[9] og deltager derudover hyppigt i radio- og tv-programmer. DVF er en af de mest centrale aktører i Danmark på området for plantebaseret kost og samarbejder bredt med erhvervsliv, forskere, politikere, myndigheder og andre organisationer for at fremme den grønne dagsorden. [10] Foreningen har efter årtusindeskiftet oplevet en stor medlemsfremgang[11] Per den 31. december 2020 havde DVF ca. 4.000 medlemmer.[12]
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 7. oktober 2021. Hentet 7. oktober 2021.
- ^ Larsen, M. (1901) Naturhelbredelsen: en sundhedslære fra vegetariansk synspunkt. Gyldendal. 179 sider
- ^ Dansk Vegetarforening - Danish Vegetarian Society
- ^ "Dansk Vegetarisk Forening - Vegetarian Society of Denmark". Arkiveret fra originalen 28. maj 2022. Hentet 19. april 2022.
- ^ Vegansk julefrokost 2014 | Mia Sommer
- ^ "Dansk Vegetarforening - Danish Vegetarian Society". Arkiveret fra originalen 5. december 2015. Hentet 28. oktober 2015.
- ^ "Dansk Vegetarforening - Danish Vegetarian Society". Arkiveret fra originalen 5. december 2015. Hentet 28. oktober 2015.
- ^ "Mad og miljø på skoleskemaet - Uge-Nyt". Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 28. oktober 2015.
- ^ "Dansk Vegetarforening - Danish Vegetarian Society". Arkiveret fra originalen 5. december 2015. Hentet 28. oktober 2015.
- ^ Hidden
- ^ Vegetarisk forening fik 40 pct. flere medlemmer, Landbrugsavisen. Hentet 5. juli 2021.
- ^ DVF Årsregnskab 2020. Hentet 5. juli 2021.
![]() | Spire Denne artikel om en dansk forening eller organisation er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. | ![]() |