Det Dansk-Franske Dampskibsselskab

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Skibsportræt af dampskibet Slesvig, der blev købt ved rederiets stiftelse.

MS Kinshasa. Et af rederiets moderne linjeskibe på ruten mellem Europa og Vestafrika. Skibet blev bygget i 1967 på Fujinagata værfteti Osaka, Japan. I de seneste år blev alle skibene malet i en karrygul farve - såvel skrog som apering og rigning, hvilket gjorde dem meget letgenkendelige på afstand.

MS Kinshasa i sine oprindelige farver

Det Dansk-Franske Dampskibsselskab A/S var et dansk rederi, grundlagt 1902 i Esbjerg med kaptajn William Schmidt som korresponderende reder. Firmaets formelle stiftelse fandt sted på et møde i København 19. december samme år mellem franske og danske interessenter og med en aktiekapital på 150.000 kr., som siden successivt udvidedes til 165.000 kr., og samtidig overførtes to dampere under navnene Normandiet på 1600 tons dødvægt og Slesvig på 1300 tons dødvægt fra fransk til dansk register.

I 1910 overtogs direktionen af A.N. Petersen (1864-1941), og i 1933 overtog dennes søn, Eigil Hahn Petersen (1902-1982) direktionen (i firmaet siden 1926). Efter faderens død var han enedirektør.

Rederiet blev altså stiftet i det kvarte sekel, hvor de største danske rederier indenfor vor tid også blev stiftet. I modsætning til Mærsk, Torm, Norden og J. Lauritzen overlevede Dansk-Fransk ikke, selv om det i sine sidste år var større end både Torm og Norden. I starten af 1960’erne var det Danmarks 6. største.

Der blev imidlertid lavet nogle forkerte satsninger, bl.a. på bulk, så rederiet gik konkurs i 1979/80. Skibe og alt af værdi blev solgt. Dafra-linjen mellem Europa og Vestafrika blev solgt for en slik inkl. fire linjeskibe til Rederiet Dannebrog, som drev linjen indtil denne aktivitet blev solgt til CMB, Antwerpen. Gulwa-linjen mellem USA og Vestafrika ophørte med konkursen, men Damskibsselskabet Torm genoptog den så småt i 1980 og ekspanderede den kraftigt i løbet af de næste 22 år under navnet Torm West Africa Line, indtil den i 2002 blev købt af Mærsk Line og helt integreret i deres eget linjenet.

I sine 77 år nåede Dansk-Fransk Dampskibsselskab at eje 43 fragtskibe, som alle var under dansk flag. Trampskibe, linjeskibe og på det seneste bulk carriers. Dertil kom passagerskibe som nævnt i afsnittet derom nedenfor. Kilde: https://www.miramarshipindex.nz/ship?owner=A/S%20Det%20Dansk-Franske%20D/S&page=1 Siden er baseret på oplysninger direkt fra Lloyd's Register og derfor pålidelig. (kræver abonnement)

ID / IMO	Byggeår	Første navn	Tons
1070785	1878	NORMANDIET	1369
1093486	1888	FALKLAND	2215
5603168	1908	RIMFAXE	1052
3007466	1908	SKINFAXE	1544
5607840	1909	GULFAXE	1684
5603251	1912	BRETAGNE	1100
3006263	1919	LIFLAND	998
1167455	1921	LIFLAND	2254
1167516	1923	GRONLAND	1498
5606481	1926	IRANIA	5923
5370591	1927	IRLAND	3173
5296018	1928	BRETAGNE	3177
1165254	1930	BORNHOLM	3177
5608236	1935	NORMANDIET	3161
5196945	1938	SLESVIG	3098
5313684	1946	BLEKINGE	2709
5412741	1946	HALLAND	2756
5256381	1947	NORMANDIET	2811
5607719	1950	IRLAND	9854
5202287	1951	SHETLAND	10649
5020251	1952	GRONLAND	11385
5017682	1954	ANGOLA	3331
5039551	1954	BELGIEN	3654
5078557	1954	CONGO	3654
5230301	1955	MAYUMBE	3859
5120166	1956	FRANKRIG	3405
5150898	1956	HIMMERLAND	8773
5119301	1957	SKOTLAND	12909
5004427	1958	AFRIKA	3897
5331923	1959	SLESVIG	11558
5381411	1960	VINLAND	11556
5136517	1961	GRONLAND	3142
5153448	1961	HOLLAND	4649
6408620	1964	IRLAND	1399
6728501	1967	BANANA	7756
6717265	1967	HIMMERLAND	15374
6721010	1967	KINSHASA	7756
6711522	1967	NORMANDIET	15572
7216971	1972	AFRIKA	9782
7208637	1972	BRETAGNE	9782
7360681	1974	KALLE III	4371
7360693	1974	VINLAND	7681
7360708	1975	SKOTLAND	7679

Det Dansk-Franske Dampskibsselskab gik ind i dansk indenrigsfærgefart , da de den 15.maj 1962 åbnede Juelsminde-Kalundborg Linien, hvorved man ved løbende investeringer nåede op på 4 færger i fart. i 1966 indledte JKL et billetsamarbejde med Grenaa-Hundested Færgefart, der siden blev udbygget og endte med en fusion af de to færgeselskaber til Jydsk Færgefart i 1970. I den forbindelse igangsattes et nybygningsprogram af to nye færger på Helsingør Værft, der indsattes på Grenaa-Hundested overfarten. Kort tid efter vedtog Folketinget i juni 1973 en anlægslov for den faste forbindelse over Storebælt, og Jydsk Færgefart overtog med kort varsel en nybygningskontrakt på to færger med 3 bildæk, til bygning i Vesttyskland. Færgerne leveredes i august og december 1974 under navnene "Djursland II", og "Kalle III", og de indsattes hver på GHL og JKL, hvilket skulle vise sig at blive økonomisk fatalt for Dansk-Fransk.

I 1977 blev Jydsk Færgefart økonomisk hårdt ramt, da sømændenes overenskomstforhandlinger i august måned brød sammen med og endte i strejke og lockout, hvilket medførte at Folketinget måtte gribe ind og stoppe konflikten. Kombinationen af låntagning i DMark på de to seneste leverede færger, yderligere lån fra Det Dansk-Franske Dampskibsselskab til at klare driften, devaluering af den danske krone og omfanget af oliekrisen medførte, at bestyrelsen traf beslutning om lukning af JKL i oktober måned samme år. Da Folketinget i august 1978 udsatte bygningen af Storebæltsbroen begyndte Jydsk Færgefart sammen med Det Dansk-Franske Dampskibsselskab forhandlinger med DFDS og Molslinjen om en samarbejdsaftale, der blev gennemført 1.januar 1979. Aftalen betød at Molslinjen årligt skulle tilføre Grenaa-Hundested Linien et økonomisk tilskud, mod at færgesejladsen blev reduceret til sejlads med storfærgen "Djursland II". I den forbindelse blev der forhandlet en klausul om, at begge parter havde en købsaftale til brug, hvis modparten ikke kunne fortsætte økonomisk.

Samarbejdsaftalen skulle vise sig, at være en redningsplanke for Jydsk Færgefart, da moderselskabet Det Dansk-Franske Dampskibsselskab selv var kommet i store økonomiske problemer på grund af oliekriserne og nedgangen i verdenshandelen. I august 1979 gik selskabet i betalingsstandsning og efterfølgende konkurs i november måned samme år. DFDS valgte i januar 1981 at effektuere købsaftalen på aktiemajoritetten i Jydsk Færgefart. I praksis betød det, at den nordlige rute Grenaa-Hundested Linien blev en del af DFDS familien, mens Juelsminde-Kalundborg Linien blev lukket.

I løbet af sin levetid nåede rederiet op på at have 58 skibe.

Rederiet lå først i Store Kongensgade 49 og fra 1956 i Dehns Palæ i Bredgade 56, hvor det indtil konkursen ejede hele palæet. Rederiets postadresse var dog den sekundære indgang, Frederiksgade 17.

Litteratur

• Ole Stig Johannesen, Dansk-Fransk – skibene fra A/S Det Dansk-Franske Dampskibsselskab, Edition Maritime 2005. ISBN 87-990744-0-0
• Jan Vinther Christensen, Den lige linie - historien om Juelsminde-Kalundborg overfarten. Forlaget Nautilus 2001. ISBN 9788790924065
• Jan Vinther Christensen, Med færgen fra Grenaa til Hundested, Forlaget Nautilus 2008. ISBN 9788790924362

Kilder

• Danmarks ældste forretninger 1100-1911, Kraks Forlag 1950 Arkiveret 28. maj 2011 hos Wayback Machine

Spire Denne artikel om søfart er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.