Spring til indhold

Danmarks Tekniske Universitet

Koordinater: 55°47′9.26″N 12°31′23.83″Ø / 55.7859056°N 12.5232861°Ø / 55.7859056; 12.5232861
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Danmarks Tekniske Højskole)
Danmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet (logo)
Danmarks Tekniske Universitets logo
Grundlagt1829; 194 år siden (1829)
Land Danmark
StedLundtofte, Ballerup, København, Risø, Sisimiut
Studerende12.048
Ansatte5.881 (heraf ca. 2.200 forskere)[1]
BudgetDKK 5,2 mia. (2017)[2]
Rektor / adm.direktørAnders Overgaard Bjarklev[3]
FormandKarin Markides
MottoTeknologi for mennesker
Webstedwww.dtu.dk
"DTU" omdirigeres hertil. For andre betydninger af DTU, se DTU (flertydig).

Danmarks Tekniske Universitet eller DTU (engelsk: Technical University of Denmark) (tidligere Den Polytekniske Læreanstalt) er en selvejende statslig uddannelses- og forskningsinstitution, der uddanner af civilingeniører og diplomingeniører og bedriver forsknign i ingeniørvidenskab. Desuden udbydes et omfattende flerstrenget efteruddannelsesprogram.

DTU har ca. 12.000 studerende og ca. 5.900 ansatte.[1]

Historie

[redigér | rediger kildetekst]
Polyteknisk Læreanstalt i Sølvgade o. 1899
Københavns Universitets Geocenter, tidligere Danmarks Tekniske Højskole
R/V Dana er DTU's forskningsfartøj, her på besøg i Ystad 18. november 2016.

Den 27. januar 1829 medvirkede bl.a. fysikeren H.C. Ørsted til oprettelsen af Den Polytekniske Læreanstalt, under Københavns Universitet. Kun to uddannelser som cand. polyt. blev udbudt i starten, nemlig anvendt naturvidenskab (i dag kemiretningen) og mekanik (i dag produktion og konstruktion/maskin).

Til 1889 havde læreanstalten lokaler i Studiestræde 35, herefter i J.D. Herholdts kompleks i Sølvgade ved Botanisk Have i København som i 1930 blev udvidet med et anlæg i Øster Voldgade ved arkitekt C.O. Gjerløv-Knudsen. Pladsen blev for trang, så i 1962-1974 flyttede institutionen til Lundtoftesletten ved Lyngby.

Navnet Danmarks Tekniske Højskole (DTH) blev første gang officielt benyttet i 1933 og ændret i 1994 til Den Polytekniske Læreanstalt Danmarks Tekniske Universitet som i daglig tale forkortes til Danmarks Tekniske Universitet eller initialerne DTU.

I 1957 oprettede læreanstalten Danmarks Ingeniørakademi (DIA), da uddannelseskapacitet til civilingeniør var for lav, og introducerede dermed akademiingeniøruddannelsen, som blev til diplomingeniøruddannelsen.

I 1995 blev DTH/DTU fusioneret med Danmarks Ingeniørakademi og Helsingør Teknikum og i 1997 udvidet med Ingeniørhøjskolen Sydsjælland i Haslev.

Den 1. januar 2007 blev DTU fusioneret med fem sektorforskningsinstutioner [4]:

I 2015 oplevede DTU er stigning i antallet af ansøgninger til diplomingeniørstudiet på 172 procent.[5] I 2021 meddelte DTU, at DTU[6] og RUC vil oprette campus[7] på Lolland.[8]

I januar 2024 meddelte DTU, at kunstig intelligens er velkommen i undervisningen.[9]

Ledelse

[redigér | rediger kildetekst]

Universitets nuværende rektor er Anders Overgaard Bjarklev. Philip John Binning er dekan for kandidat- og Ph.d.-uddannelserne, mens Lars D. Christoffersen er bachelordekan.[10]

International placering

[redigér | rediger kildetekst]

På Times Higher Education Supplement (THES) rangliste udgivet i 2019 over verdens universiteter kom DTU ind som nummer 163 efter Aarhus Universitet (nr. 123) og Københavns Universitet (nr. 116).[11] I 2008 satte Times Higher Education DTU på 20. pladsen over verdens førende ingeniørvidenskabelige institutioner baseret på citeringsimpakt, svarende til en tredjeplads i Europa efter Max Planck-selskabet og ETH Zürich.[12] På Leiden Ranking 2010 er DTU placeret som nummer syv på top 100-listen over de højest rangerede europæiske universiteter målt på den såkaldte crown indicator.[13]

I 2023 har EngiRank DTU som nr. 1 i 27 EU-lande.

Internationalt samarbejde

[redigér | rediger kildetekst]

Siden 2006 har DTU haft et samarbejde med Technische Universität München (TUM)[14], EPFL i Lausanne og TU/e i Eindhoven[15] under navnet EuroTech Universities. I 2018 blev samarbejdet udvidet med Technion i Haifa og Ecole Polytechnique i Paris.[16]

Størrelse

[redigér | rediger kildetekst]

DTU's campus er opdelt i fire kvadranter, som i et koordinatsystem, og dækker et areal på ca. 1 km². Dette system er opdelt af en række kvadrantveje. Nils Koppels, Asmussens, Henrik Dams og Knuth-Wintherfeldts Allé i nord-sydgående retning og Anker Engelundsvej der går øst-vest. De fire kvadranter er tildelt en af de fire hovedretninger inden for ingeniørkunsten; Bygning, Kemi, Elektronik og Maskin. Senere er der kommet flere underretninger til, såsom IT, der er en udspringer af elektronikretningen, eller Design & Innovation som udspringer af Maskin-retningen.

  • 1. kvadrant huser primært bygningsretningen, miljøretningen, trafikretningen og administrationsbygningen.
  • 2. kvadrant huser primært kemiretningen, bioretningerne og en sportsplads.
  • 3. kvadrant huser primært elektronikretningen, fysik, informatik og matematik samt kollegier.
  • 4. kvadrant huser primært maskin- og designretningen, derudover ligger her kollegier, Netto[17], Campus Service (tidl. Teknisk Forvaltning) og kraftvarmeværk.

DTU Diplom er placeret i Ballerup hvor størstedelen af diplomingeniøruddannelserne er placeret.

Institutter

[redigér | rediger kildetekst]
DTU Danchip i månelys.
Bygning 328 med DTU Space.

Universitetets kerneydelser dvs. uddannelse, forskning, innovation og myndighedsbetjening varetages af institutterne inden for hver deres faglige felt. DTU har (januar 2008) 22 institutter. Den 1. januar 2008 gennemførte DTU en omdøbning af alle institutter for at fremstå som et samlet universitet efter fusionen i 2007.

Uddannelser

[redigér | rediger kildetekst]

Blandt de ca. 5.000 medarbejdere er mere end halvdelen forskere, herunder knap 1.100 ph.d.-studerende. På uddannelserne går godt 9.000 bachelor- og kandidatstuderende. Der optages ca. 1.050 internationale studerende om året på engelsksprogede uddannelser. Desuden udbydes et flerstrenget efteruddannelsesprogram.

Diplomingeniøruddannelser

[redigér | rediger kildetekst]
  • Arktisk Byggeri og Infrastruktur
  • Byggeri og Infrastruktur
  • Bygningsdesign
  • Eksport og Teknologi
  • Elektrisk Energiteknologi
  • Elektroteknologi
  • Fiskeriteknologi
  • Fødevaresikkerhed og -kvalitet
  • IT-elektronik
  • IT og Økonomi
  • Kemi- og Biotek
  • Kemiteknik og International Business
  • Maskinteknik
  • Mobilitet, Transport og Logistik
  • Proces og Innovation
  • Produktion
  • Softwareteknologi
  • Sundhedsteknologi

Civilingeniørretninger

[redigér | rediger kildetekst]

Bachelor

[redigér | rediger kildetekst]
  • Bioteknologi
  • Byggeteknologi
  • Bygningsdesign
  • Bæredygtig Energidesign
  • Cyberteknologi (Netværksteknologi og IT)
  • Design og Innovation
  • Elektroteknologi
  • Fysik og Ingeniørvidenskab
  • General Engineering
  • Geofysik og Rumteknologi
  • Kemi og Teknologi
  • Kunstig Intelligens og Data
  • Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering
  • Matematik og Teknologi
  • Medicin og Teknologi
  • Produktion og Konstruktion
  • Softwareteknologi
  • Data Science & Management
  • Teknisk biomedicin
  • Vand, Bioressourcer og Miljømanagement
  • Fødevarer og Ernæring
  • Sundhed og Informatik

Kandidat

[redigér | rediger kildetekst]

Følgende kandidatuddannelser bliver udbudt:[18]

  • Akvatisk Videnskab og Teknologi
  • Anvendt kemi
  • Autonome Systemer
  • Avancerede Materialer og Sundhedsteknologi
  • Bioteknologi
  • Byggeteknologi
  • Bygningsdesign (Architechtural Engineering)
  • Bæredygtig Energi
  • Business Analytics (Datadesign og Optimering)
  • Design og innovation
  • Elektroteknologi
  • Farmateknologi
  • Fototeknik
  • Fysik og nanoteknologi
  • Fødevareteknologi
  • Geofysik og Rumteknologi
  • Industriel Økonomi og Teknologiledelse
  • Informationsteknologi
  • Kemisk og Biokemisk Teknologi
  • Kommunikationsteknologier og Systemdesign
  • Konstruktion og mekanik
  • Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering
  • Lyd og Akustisk Teknologi
  • Matematisk Modellering og Computing
  • Materiale - og Processteknologi
  • Medicin og Teknologi
  • Menneskeorienteret Kunstig Intelligens
  • Miljøteknologi
  • Olie-og Gasteknologi
  • Teknologisk Entreprenørskab
  • Transport og Logistik
  • Vindenergi

Rektorer

[redigér | rediger kildetekst]
Navn[19] Tiltrædelse Fratrædelse
Hans Christian Ørsted 27. januar 1829 13. marts 1851
Johan Georg Forchhammer 13. marts 1851 14. december 1865
Christian Gotfried Hummel 14. december 1865 21. august 1872
Carl Valentin Holten 5. september 1872 31. juli 1883
Julius Thomsen 1. august 1883 31. januar 1902
Gustav Adolph Hagemann 1. februar 1902 31. januar 1912
Harald Immanuel Hannover 1. februar 1912 31. januar 1922
Peder Oluf Pedersen 1. februar 1922 31. oktober 1941
Anker Engelund 1. november 1941 31. maj 1959
Eggert Knuth-Winterfeldt 1. juni 1959 31. januar 1975
Flemming Woldbye 1. februar 1975 30. april 1977
Peter Lawætz 1. maj 1977 30. april 1986
Hans Peter Jensen 1. maj 1986 30. oktober 2001
Lars Pallesen 1. november 2001 31. oktober 2011
Anders Overgaard Bjarklev 1. november 2011 (nuværende)

Æresdoktorer

[redigér | rediger kildetekst]
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Blandt æresdoktorerne er:

Æresdoktorgraden blev indført 1921 og er tildelt omkring 76 gennem læreanstaltens historie.[22]

Alumni

[redigér | rediger kildetekst]

Alumni fra Danmarks Tekniske Universitet er en lang række forskere og erhvervsfolk., heriblandt Haldor Topsøe, der har grundlagt kemivirksomheden af samme navn, dennes søn Henrik Topsøe, arkitekterne P.V. Jensen Klint, Eva og Nils Koppel, kemikeren Julius Thomsen kendt for opdagelsen af Thomsen-Berthelot-princippet, folketingspolitikeren Christian Poll og Johan Thomas Lundbye

Nobelprismodtagere

[redigér | rediger kildetekst]
Henrik Pontoppidan studerede på Polyteknisk læreanstalt fra 1874-1879 inden han droppede ud for at blive forfatter. Han modtog nobelprisen i litteratur i 1917.

Henrik Dam modtog nobelprisen i medicin i 1943 for sin opdagelse af K vitamin. Han var uddannet på Polyteknisk Læreanstalt i 1920, og blev ansat som professor i biokemi i 1941.[23][24] I 2022 blev nobelprisen i kemi givet til Morten Meldal, der er uddannet kemiingeniør fra DTU[25] "for udviklingen af klikkemi og bioortogonal kemi".[26][27]

Henrik Pontoppidan modtog nobelprisen i litteratur i 1917. Pontoppidan tog adgangseksamen til Polyteknisk Læreanstalt i 1874, og han nåede at tage første del af ingeniøreksamen i 1877. Han begyndte også anden del af studier i 1879, men droppede ud for at blive forfatter.[28][29][30]

Derudover har en række ansatte eller andre med tilknytning til universitetet været nomineret til nobelpriser adskillige gange. Tre personer har været nomineret til nobelprisen i fysik; P.O. Pedersen (nomineret 16 gange), Valdemar Poulsen (nomineret 21 gang ) og Martin Knudsen (nomineret 13 gang). To personer har været nomineret til nobelprisen i kemi: S.P.L. Sørensen (nomineret 19 gange) og Johannes Brønsted (nomineret fire gange).[25]

Hædersbevisninger som uddeles af DTU

[redigér | rediger kildetekst]

Offentlig transport

[redigér | rediger kildetekst]

Buslinjerne 180 181 190 150S 300S 15E 30E 40E standser ved DTU.

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b DTU Årsrapport 2023
  2. ^ https://issuu.com/dtudk/docs/dtu-aarsrapport-2023?fr=sOTA0ZDYyOTg0NTc
  3. ^ [1]
  4. ^ "Det nye DTU Fusionswebsite". Arkiveret fra originalen 15. juni 2008. Hentet 28. april 2021.
  5. ^ Kamp om pladserne på ingeniørstudierne Arkiveret 9. januar 2015 hos Wayback Machine. Ingeniøren Hentet 9/1-2015
  6. ^ https://www.dtu.dk/nyheder/2021/07/universiteter-og-lolland-falster-i-samarbejde?id=0b3fed5e-6ea8-4141-9096-555b6740a59f
  7. ^ Femern lokker - universiteter opretter afdeling på Lolland | TV2 ØST
  8. ^ RUC og DTU flytter ind hos Femern – Sjællandske Nyheder
  9. ^ DTU åbner for brug af kunstig intelligens i undervisning (dateret d. 29. januar 2024) på via.ritzau.dk
  10. ^ "DTU". Hentet 12. februar 2020.
  11. ^ Sara Rosendal, "DTU tager tigerspring på listen over verdens bedste universiteter" Arkiveret 9. november 2007 hos Wayback Machine, ing.dk, 9. november 2007.
  12. ^ "Top 20 institutions in engineering based on impact". Times Higher Education. 22. maj 2008.
  13. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 21. august 2010. Hentet 16. august 2010.
  14. ^ https://www.dtu.dk/om-dtu/nyheder-og-presse/pressebase/2006/12/münchens-tekniske-universitet-og-dtu-skaber-europaeisk-alliance?id=8ff01fc3-c6e6-46e4-8a6a-e9c65103bc13
  15. ^ https://phdcourses.eurotech-universities.eu
  16. ^ Israelske Technion går ind i EuroTech-alliancen - DTU
  17. ^ Find butik Netto
  18. ^ Kandidat - DTU
  19. ^ Rektorer Arkiveret 24. marts 2020 hos Wayback Machine historie.dtu.dk Hentet 24/3-2020
  20. ^ Æresdoktorer - DTU
  21. ^ Arthur D. Yaghjian receives DTU Honorary Doctor Degree - DTU Electrical Engineering
  22. ^ Æresdoktorer. DTU. Hentet 24/3-2020
  23. ^ Henrik Dam Arkiveret 24. marts 2020 hos Wayback Machine. historie.dtu.dk. Hentet 24/3-2020
  24. ^ Henrik Dam. nobelprize.org. Hentet 24/3-2020
  25. ^ a b Nobelpristagere Arkiveret 24. marts 2020 hos Wayback Machine. historie.dtu.dk.
  26. ^ Nobelpriset i kemi 2022: Det säger bara klick – sedan sitter molekylerna ihop. Kungliga Vetenskapsakademien, 5. oktober 2022. Hentet 5. oktober 2022.
  27. ^ The Nobel Committee for Chemistry (2022) Scientifc Background on the Nobel Prize in Chemistry 2022 CLICK CHEMISTRY AND BIOORTHOGONAL CHEMISTRY Arkiveret 6. oktober 2022 hos Wayback Machine. Kungliga Vetenskapsakademien, 5. oktober 2022. Hentet 5. oktober 2022.
  28. ^ Henrik Pontoppidan Arkiveret 24. marts 2020 hos Wayback Machine. historie.dtu.dk. Hentet 24/3-2020
  29. ^ Henrik Pontoppidan, 1857-1943. danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet. Hentet 24/3-2020
  30. ^ Henrik Pontoppidan. Forfatterweb. Hentet 24/3-2020

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
 Wikimedia Commons har medier relateret til:

55°47′9.26″N 12°31′23.83″Ø / 55.7859056°N 12.5232861°Ø / 55.7859056; 12.5232861

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Danmarks_Tekniske_Universitet&oldid=11926073"