Danmarks Faste Repræsentation ved Europarådet
Danmarks Faste Repræsentation ved Europarådet La Représentation Permanente de Danemark Auprès de L'Union Européenne | |
---|---|
Udenrigsministeriet | |
Type | Ambassade |
Status | Aktiv |
Rapporterer til | Udenrigsministeriet |
Hovedsæde | 20, Avenue de la Paix, Strasbourg |
Hjemmeside | europaraadet.um.dk |
Danmarks Faste Repræsentation ved Europarådet er Danmarks diplomatiske mission ved Europarådet i Strasbourg.
Repræsentationen har status af ambassade, men er særlig, fordi dens alene retter sig mod Europarådet. Den varetager således ikke erhvervsfremme eller borgerservice.
Repræsentationen følger arbejdet og varetager Danmarks holdninger i Europarådets ministerkomité og de underliggende organer. Således fungerer repræsentationen som bindeled mellem Europarådet og Udenrigsministeriet og øvrige danske ministerier og styrelser.[1]
Repræsentationen følger herudover i brede forstand arbejdet i Europarådet og indberetter til Udenrigsministeriet og andre relevante myndigheder herom. Det gælder arbejdet i Den Parlamentariske Forsamling og i Kongressen af Lokale og Regionale Myndigheder.[1]
Ministerkomitéen mødes som hovedregel på stedfortræderniveau (Stedfortræderkomiteen) hver onsdag. De sager, der behandles her, vil for nogles vedkommende være forberedt i arbejdsgrupper og styringskomiteer med deltagelse af repræsentanter fra danske myndigheder. Derudover vil de oftest også blive behandlet i rapportørgrupper nedsat af Ministerkomiteen, som repræsentationen deltager i.[1]
Forud for de ugentlige møder i Stedfortræderkomiteen og i rapportørgrupperne indsender repræsentationen en indberetning til de relevante danske ministerier og styrelser om dagsordenen og det forventede forløb og modtager derefter instruktioner om Danmarks standpunkter i sagerne.[1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d "Repræsentationens arbejdsopgaver". Danmarks Faste Repræsentation ved Europarådet. Hentet 15. januar 2025.