Dan Aykroyd

Dan Aykroyd
Dan Aykroyd
	Dan Aykroyd 2005 Toronto Film Festival
Personlig information
Fulde navn	Daniel Edward Aykroyd
Født	Daniel Edward Aykroyd ; 1. juli 1952 (71 år); Ottawa, Ontario, Canada
Nationalitet	Canada
Bopæl	Sydenham, Frontenac County, Ontario
Religion	Spiritualisme
Ægtefælle	Donna Dixon (1983–nu)
Uddannelsessted	Carleton University, St. Pius X High School, Lisgar Collegiate Institute, St. Patrick's High School
Beskæftigelse	skuespiller, komiker, manuskriptforfatter, musiker
Aktive år	1974– nu
Nomineringer og priser
Nomineringer	Oscar for bedste mandlige birolle (14. februar 1990); Golden Raspberry Award for værste instruktør (1992); Primetime Emmy Award for Outstanding Writing for a Variety, Music or Comedy Program (1977, 1978); Golden Raspberry Award for værste manuskript (1992); Golden Raspberry Award for Worst Screen Couple/Ensemble (1994) med flere
Udmærkelser	Primetime Emmy Award; Great Immigrants Award (2007); Primetime Emmy Award for Outstanding Writing for a Variety, Music or Comedy Program (1977); medlem af Order of Canada; Golden Raspberry Award for værste birolle (1989, 1992) med flere
	Information med symbolet hentes fra Wikidata.; [ redigér på Wikidata ]

Daniel Edward "Dan" Aykroyd (født 1. juli 1952) er en canadisk-amerikansk skuespiller, komiker, manuskriptforfatter og musiker.

Dan Aykroyd slog oprindeligt igennem som medvirkende i det amerikanske tv-program Saturday Night Live i 1970'erne. Han skabte herefter sammen med John Belushi duoen The Blues Brothers og opnåede endvidere stor kommerciel succes med filmen Ghostbusters.

The Blues Brothers[redigér | rediger kildetekst]

Aykroyd var gode venner med John Belushi. Ifølge Aykroyd, var det hans første møde med Belushi, der hjalp med at tænde gnisten til deres populære Blues Brothers. Da de mødtes i en klub Aykroyd besøgte, satte Akroyd en blues-plade på som baggrundsmusik, og det stimulerede fascination af Blues i Belushi, der primært var en fan af heavy metal. Aykroyd lærte John om de finere nuancer i blues- og soulmusik, og med lidt opmuntring fra den daværende SNL-musikdirektør Paul Shaffer, førte det til dannelsen af deres Blues Brothers-figurer.^{[kilde mangler]}