Spring til indhold

Dagmar Petersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dagmar Petersen
Personlig information
FødtDagmar Wilhelmine Petersen Rediger på Wikidata
1. november 1868 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død26. marts 1951 (82 år) Rediger på Wikidata
Politisk partiSocialdemokratiet Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelsePolitiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Dagmar Petersen født Christensen, fulde navn: Dagmar Wilhelmine Petersen senere Dagmar Eddy, [1] (1. november 1868 i København26. marts 1951) var korrekturlæser, lotterikollektør[1] og i praksis den første valgte kvinde til Aarhus Byråd.

Sidst i 1880’erne flyttede Dagmar til Aarhus sammen med sin mand, der havde fået job på Demokraten som journalist. Kort efter rejste de til USA, men ægteskabet holdt ikke, og i 1901 vendte Dagmar tilbage og slog sig ned i København med to børn.

I 1906 flyttede hun igen til Aarhus og blev korrekturlæser på Demokraten. Hun involverede sig i kvindebevægelsen, og da Landstinget og Folketinget 20. april 1908 vedtog loven, der gav kvinder kommunal opstillings- og stemmeret, lod hun sig opstille til byrådet for Socialdemokratiet. Hun var nummer 11 på listen og kom netop ind på sidste mandat for Socialdemokratiet. 1. april 1909 var første dag i Aarhus Byråd, og for første gang var der en kvinde i byrådet. Der blev faktisk valgt to, men den anden valgte, Mathilde Krarup, en apotekerfrue der var opstillet mod sin vilje af sin mand, undslog sig for at gå ind i byrådet med sygdom som begrundelse.

Dagmar fik poster i udvalget for alderdomsunderstøttelse og i skolekommissionen.

Ved kommunalvalget 14. marts 1913 blev Dagmar igen opstillet som nummer 11, men blev ikke valgt, og 1918 flyttede hun til København.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.