Couque de Dinant
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4e/Couques_de_Dinant_%287550162578%29.jpg/220px-Couques_de_Dinant_%287550162578%29.jpg)
Couque de Dinant er en meget hård og sød kiks, der stammer fra byen Dinant i det sydlige Belgien.
Forberedelse
[redigér | rediger kildetekst]Couque de Dinant fremstilles med brug af kun 2 ingredienser, nemlig hvedemel og honning, der tilføjes i lige store mængder efter pund-til-pund-metoden[1]. Dejen trykkes herefter i en træform lavet af enten pære-, valnød- eller bøgetræ. Formene fremstilles i forskellige størrelser og faconer, eksempelvis dyr, blomster, personer eller landskaber[2]. Herefter vendes de ud på bagpladen.
Kiksen bages i en forvarmet ovn ved 300°C i 15 minutter, hvilket karameliserer honningen. Ved nedkølingen af kiksen, bliver den meget hård og kan angiveligt holde sig for evigt. Grundet netop denne egenskab, bliver Couque de Dinant brugt som dekoration i hjemmet, pynt på juletræet eller som en forevigelse af eller til minde om en særlig begivenhed[1].
En variant af kiksen hedder Couque de Rins, hvor man også tilføjer sukker til dejen, hvilket gør den sødere og knap så hård[3].
Indtagelse
[redigér | rediger kildetekst]På grund af deres hårde konsistent og store størrelse er Couque de Dinant ikke beregnet til at blive spist direkte, som andre kiks og kager. I stedet brækker man dem i mindre stykker og bidder, som man så efterfølgende gumler og sutter på, som bolsjer, eller dyppet i kaffen[4]. Man har også brugt at give bidder af kiksen til babyer, mens de døjede med de første tænder[1]
Selvom forretninger, der sælger Couque de Dinant, har det primære salg i turistsæsonen, oplever de også et større salg omkring Saint Nicholas Day i december[5]. Ved den højtid sælges og spises kiksene over hele Belgien.
Den præcise oprindelse af Couque de Dinant er uvis, men man kan stadig finde forme fra 1800-tallet i dag, der stadig bruges, og historie tyder på, kiksen er endnu ældre end det og stammer fra middelalderen[4].
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Couque de Dinant på TasteAtlas.com, hentet d. 16-02-2020 (på engelsk)
- ^ Flamiche and Couques de Dinant på CheeseWeb.eu, hentet d. 16-02-2020 (på engelsk)
- ^ Couque de Dinant et de 'Rins' på Gastronomie-Wallonne.be., hentet d. 16-02-2020 (på fransk)
- ^ a b Couque de Dinant på EuropeanCuisines.com, hentet d. 16-02-2020 (på engelsk)
- ^ Couque de Dinant Arkiveret 16. februar 2020 hos Wayback Machine på Store.Belgianshop.com, hentet d. 16-02-2020 (på engelsk)
Spire Denne artikel om mad og drikke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |