Spring til indhold

Copydan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Copydan indgår aftaler om brug af ophavsretsbeskyttet materiale på vegne af rettighedshaverne. Rettighedsforvaltningen består i at indhente og fordele vederlag for udnyttelsen af ophavsretsbeskyttet indhold i henhold til aftalelicenser[1].

Copydan består af fem selvstændige nonprofitrettighedsorganisationer[2], der er ejet og styret af rettighedshaverne[3][4], og som står for at indgå aftaler om brug af ophavsretsbeskyttet indhold inden for forskellige områder:

  • Copydan Verdens TV håndterer ophavsrettigheder i forbindelse med distribution af danske og udenlandske tv-og radiokanaler[5].
  • Copydan AVU-medier håndterer rettigheder til audiovisuelt indhold i undervisning og formidling[6].
  • Copydan Arkiv håndterer aftaler på vegne af rettighedshaverne om brug af DR's arkivmateriale[7].
  • Copydan KulturPlus sikrer, at der bliver afregnet vederlag til kunstnere og producenter, når der sælges blanke (el. tomme) kopimedier i forretningerne[8].
  • Copydan Tekst & Node giver adgang til kopiering af skrevne værker eksempelvis bøger, aviser, tidsskrifter, noder m.m. til brug i undervisningsinstitutioner samt offentlige og private virksomheder.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]