Convergència i Unió
Convergència i Unió (catalansk for "Konvergens og Union",CiU) var en catalansk nationalistisk valgalliance i Catalonien, Spanien. Det var en føderation af to konstituerende partier, CDC og dens mindre modpart, Den Demokratiske Union Catalonien (UDC). Convergència i Unió blev opløst den 17. juni 2015.
Det blev normalt set som et moderat nationalistisk parti i Spanien, selvom en betydelig del af medlemmerne har ændret holdning til at blive mere pro-separatistiske. I 2014 fremlagde den sin intention om at afholde en folkeafstemning om Cataloniens uafhængighed.
Liberale tendenser dominerer det større CDC, mens det mindre UDC er et kristent demokratisk parti. [1] Hvad angår sin position i den nationalistiske debat, var den bevidst tvetydig for at appellere til det bredest mulige spektrum, fra vælgere, der søger fuld uafhængighed fra Spanien, til dem, der generelt er tilfredse med den nuværende selvstyre-status.
Generelt har CDC en tendens til at være mere støttende for den catalanske suverænitet, mens UDC betragtes som tættere på traditionel catalansk autonomisme og mere nuanceret nationalisme. Valgmanifestet til valget i 2012 siger, at "vi ønsker at opbygge et bredt socialt flertal, så Catalonien kan have sin egen stat i den europæiske ramme, fordi Catalonien har viljen til at blive et normalt land blandt verdens lande og nationer".
Ved regionalvalget den 25. september 2012, vandt CiU 30,71% af stemmerne. Det mistede 12 sæder i det catalanske parlament og gik tilbage til 50 sæder. De har mere end dobbelt så mange mandater som ethvert andet parti, og er 18 pladser fra et Absolut flertal i parlamentet. Efter valget indgik de koalition med ERC, som har en helt anden politisk orientering, men som også støtter den catalanske uafhængighed. El Periódico de Catalunya rapporterede i august 2013, at koalitionen kan gå i stykker på grund af fraktioner inden for unionen om catalansk uafhængighed, hvor UDC modsætter sig secessionisme.[2]
Politik og ideologi
[redigér | rediger kildetekst]CiU forsvarede oprindelig opfattelsen af Catalonien som nation, der er en del af Spanien og stræbte efter det højest mulige niveau for autonomi for Catalonien. Imidlertid blev det senere et pro-selvstændighedsparti.
Valgresultater
[redigér | rediger kildetekst]Cataloniens parlament
[redigér | rediger kildetekst]Cataloniens parlament | |||||||
Valg | Stemme | % | Placering | Sæder | +/- | Leder | Status |
---|---|---|---|---|---|---|---|
1980 | 752.943 | 27,8 | 1. | 43 / 135 |
- | Jordi Pujol | Regering |
1984 | 1.346.729 | 46,8 | 1. | 72 / 135 |
29 | Jordi Pujol | Regering |
1988 | 1.232.514 | 45,7 | 1. | 69 / 135 |
3 | Jordi Pujol | Regering |
1992 | 1.221.233 | 46,2 | 1. | 70 / 135 |
1 | Jordi Pujol | Regering |
1995 | 1.320.071 | 40,9 | 1. | 60 / 135 |
10 | Jordi Pujol | Regering |
1999 | 1.178.420 | 37,7 | 2. | 56 / 135 |
4 | Jordi Pujol | Regering |
2003 | 1.024.425 | 30,9 | 2. | 46 / 135 |
10 | Artur Mas | Opposition |
2006 | 935.756 | 31,5 | 1. | 48 / 135 |
2 | Artur Mas | Opposition |
2010 | 1.202.830 | 38,4 | 1. | 62 / 135 |
14 | Artur Mas | Regering |
2012 | 1.116.259 | 30,7 | 1. | 50 / 135 |
12 | Artur Mas | Regering |
Cortes Generales
[redigér | rediger kildetekst]Cortes Generales | ||||||||
Valg | Kongressen | Senatet | Status | |||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Stemmer | % | Placering | Mandater | +/– | Mandater | +/– | ||
1979 | 483,353 | 2.7 | 5. | 8 / 350 |
5 | 1 / 208 |
1 | Opposition |
1982 | 772,726 | 3.7 | 5. | 12 / 350 |
4 | 5 / 208 |
5 | Opposition |
1986 | 1,014,258 | 5.0 | 4. | 18 / 350 |
6 | 8 / 208 |
3 | Opposition |
1989 | 1,032,243 | 5.0 | 5. | 18 / 350 |
0 | 10 / 208 |
2 | Opposition |
1993 | 1,165,783 | 4.9 | 4. | 17 / 350 |
1 | 10 / 208 |
0 | Opposition |
1996 | 1,151,633 | 4.6 | 4. | 16 / 350 |
1 | 8 / 208 |
2 | Opposition |
2000 | 970,421 | 4.2 | 4. | 15 / 350 |
1 | 8 / 208 |
0 | Opposition |
2004 | 835,471 | 3.2 | 4. | 10 / 350 |
5 | 4 / 208 |
4 | Opposition |
2008 | 779,425 | 3.0 | 4. | 10 / 350 |
0 | 4 / 208 |
0 | Opposition |
2011 | 1,015,691 | 4.2 | 5. | 16 / 350 |
6 | 9 / 208 |
5 | Opposition |
Kildeangivelser
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Hough, Dan; Jeffery, Charlie (2006). Devolution and Electoral Politics. Manchester: Manchester University Press. s. 101. ISBN 978-0-7190-7330-4.
- ^ Unió ya piensa en una candidatura al margen de CDC