Spring til indhold

Léon Cogniet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Cogniet)
Léon Cogniet
Personlig information
Født29. august 1794 Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Død20. november 1880 (86 år) Rediger på Wikidata
10. arrondissement i Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
GravstedLéon Cogniets gravsted, Cimetière du Père-Lachaise Rediger på Wikidata
NationalitetFrankrig Fransk
SøskendeMarie-Amélie Cogniet Rediger på Wikidata
ÆgtefælleCatherine-Caroline Cogniet Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedÉcole nationale supérieure des Beaux-Arts,
Franske akademi i Rom (1817-1822) Rediger på Wikidata
Elev afJean-Victor Bertin, Pierre-Narcisse Guérin Rediger på Wikidata
Medlem afAcadémie des beaux-arts Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, gravør, professor, tegner, litograf Rediger på Wikidata
FagområdeMalerkunst Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverÉcole nationale supérieure des Beaux-Arts Rediger på Wikidata
ArbejdsstedParis Rediger på Wikidata
EleverGustave-Henri-Eugène Delhumeau, Alfred Boucher, Gustave Mohler, Eugène-Philibert Langronne, François Barthélemy Marius Abel med flere Rediger på Wikidata
Kendte værkerScene fra juli 1830 Rediger på Wikidata
GenrePortræt, historiemaleri Rediger på Wikidata
BevægelseRomantikken Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserOfficer af Æreslegionen (1846),
Ridder af Æreslegionen (1826),
Pour le Mérite for videnskab og kunst,
Prix de Rome for maleri (1817) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.


Léon Cogniet (født 29. august 1794 i Paris, død 20. november 1880 sammesteds) var en fransk maler.

Cogniet var elev af Guérin; som pensionnaire i Rom blev han yderligere oplært i Davidsk klassicisme. Hans første større arbejde, MariusKarthagos ruiner (1824, museet i Toulouse) bærer også tidens akademiske præg, men peger, i valget af lysvirkning, hen imod den romantiske skoles stemningsindhold og farveglæde. Samme tendens træder endnu tydeligere frem i Barnemordet i Betlehem (1824), fremstillet gennem det ene moment: en moder, der i rædsel har søgt ly i en krog for at værne sit barn imod morderne. Hans kunst blev nu taget i beslag til monumentale arbejder, i Louvre, i Saint Nicolas des Champs, i Madeleine (1827); endvidere det dygtige, af kraftig stemning bårne Paris-Nationalgardens udmarch 1792 (1836, i Versailles museum). Særlig vellykkede, gennem varm kolorit og valg af psykologisk interessante emner, er Tempelherren bortfører Rebekka fra det brændende slot (1831, efter Walter Scott) og hans mest populære maleri, Tintoretto, der maler sin unge datters lig (1843; museet i Bordeaux). Han udførte også gode litografier. Cogniet, som i sin tid nød verdensry, og i hvis atelier kunstnere flokkedes fra Frankrig, Norden, Tyskland og hele Europa, har nu nærmest kunsthistorisk betydning som en udmærket lærer, hvis kunstskole gav de forskellige maleriske retninger passelig plads og de unge talenter fornødent spillerum for deres evner; han rådede ikke over en mægtig skabende fantasi, men var en solid, gennemuddannet kunstner.

Wikimedia Commons har medier relateret til: