City slang
City slang er digteren Søren Ulrik Thomsens første digtsamling. Digtsamlingen blev udgivet på forlaget Vindrose i 1981.
Digtsamlingen udgjorde en distancering til 1970'ernes politiserende lyrik og kredser i stedet om storbymiljøet og det moderne menneskes placering i dette miljø. City slang anses som et af hovedværkerne i 1980'ernes bølge af ny lyrik.[1]
City slang opnåede udbredelse i bredere kredse, da Lars H.U.G. satte musik til flere af teksterne og i 1984 udgav albummet City slang. Digtene fik yderligere eksponering ved udsendelse i DR i en optagelse med Lars H.U.G. på Svalegangen i Aarhus fra 1984, hvor værket blev opført. Optagelserne er senere blevet udsendt som dokumentarfilm under titlen City slang redux. I filmen ses også Søren Ulrik Thomsen, der læser op fra digtsamlingen.
City slang blev genudgivet i 2001 i 2. oplag under ISBN 9788774566342 og er ligeledes udgivet som led i Søren Ulrik Thomsens samlede værker Samlede Thomsen fra 2014 udgivet på Gyldendal, der også er kommet i flere udgave.[2]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Analyse af City slang på litteratursiden.dk". Arkiveret fra originalen 9. februar 2016. Hentet 7. februar 2016.
- ^ Søren Ulrik Thomsen (2021), Samlede Thomsen, Gyldendal, ISBN 978-87-02-32872-1, Wikidata Q117447565
Eksterne links
[redigér | rediger kildetekst]- Essay af Michael Strunge om City Slang, Sidegaden, nr. 1 (1981)
Spire Denne artikel om bøger og tidsskrifter er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |