Christina Markus Lassen
Christina Markus Lassen | |
---|---|
Ambassadør og Fast Repræsentant for Danmark ved FN | |
Nuværende | |
Overtaget embede 2023 | |
Foregående | Martin Bille Hermann |
Danmarks Ambassadør i USA | |
Embedsperiode 2022 – 2023 | |
Foregående | Lone Dencker Wisborg |
Efterfulgt af | Jesper Møller Sørensen |
Personlige detaljer | |
Født | 17. december 1970 (54 år) København, Danmark |
Fulde navn | Christina Markus Lassen |
Christina Markus Lassen R. (født 17. december 1970) er en dansk diplomat og embedsmand, der siden 2023 har været Danmarks ambassadør og faste repræsentant ved De Forenede Nationer (FN) i New York. Hun har tidligere været Danmarks ambassadør i USA og politisk direktør (vicedirektør) for udenrigspolitik i Udenrigsministeriet.
I sin nuværende stilling som FN-ambassadør i New York var Lassen ansvarlig for i partnerskab med Danmarks særlige repræsentant, Holger K. Nielsen, at fremme Danmarks kandidatur til en plads i FN's Sikkerhedsråd. I juni 2024 blev Danmark valgt til en toårs periode i FN's Sikkerhedsråd. Inden hendes nuværende udnævnelse bestred Lassen flere diplomatiske roller, herunder ambassadør og leder af EU-delegationen i Libanon, og dansk ambassadør i Syrien og Jordan, i en periode med regional ustabilitet, herunder det arabiske forår og specifikt den syriske borgerkrig i 2011.
Tidligt liv og uddannelse
[redigér | rediger kildetekst]Christina Markus Lassen blev født den 17. december 1970 i København, Danmark.[1]
I 1997 modtog Lassen en Master of Science in International Relations and Business fra Copenhagen Business School. I 1993, under sin kandidatuddannelse, studerede hun udenrigspolitik ved American University i Washington, DC.[2][3]
I 2012-13 lavede hun et fellowship ved Weatherhead Center for International Affairs på Harvard University, hvor hun forskede i det Arabiske Forår i 2010-2011, og implikationerne for forholdet mellem den arabiske verden og EU/USA.[4]
Diplomatisk karriere
[redigér | rediger kildetekst]Lassen begyndte sin karriere i Udenrigsministeriet i København i 1997 som fuldmægtig, før hun fra 2000 til 2004 blev udstationeret som førstesekretær i den politiske afdeling på den danske ambassade i Washington, D.C., en post hun havde under terrorangrebet den 11. september 2001.[5] Hun var efterfølgende særlig rådgiver i Statsministeriet for mellemøstlige og transatlantiske anliggender. I 2005 blev hun kontorchef i direktionssekretariatet i Udenrigsministeriet.[6][7]
I september 2009 modtog Lassen sin første ambassadørudnævnelse, idet hun skulle repræsentere Danmark i både Syrien og Jordan, fra den danske ambassade i Damaskus. Som 38-årig blev hun den yngste kvinde til at bestride en sådan stilling i Udenrigstjenestens historie.[8] Under den syriske revolution korresponderede hun tæt med ambassadørerne Robert Ford fra USA, Éric Chevallier fra Frankrig og Simon Collins fra Storbritannien, der sammen dannede en 'vestlig' tilgang.[9] Lassen og hendes ambassadepersonale havde et "fremragende kontaktnet ", som amerikanerne stolede på.[10]
I et interview med Berlingske i 2020 reflekterede hun over sit arbejde og udtalte: "Siden 11. september har jeg brugt meget af min energi på at forstå, hvad det er, der adskiller os - hvad var det, der gik galt mellem Vesten og Mellemøsten". Hendes tid som ambassadør i Syrien var præget af begyndelsen af borgerkrigen i landet. Hun beskrev sin personlige forbindelse til konflikten og sagde: "Krigen i Syrien er meget personlig for mig. At se regimets ekstremt brutale svar på de i begyndelsen fredelige demonstrationer, og hvor voldeligt det hele hurtigt udviklede sig, var ekstremt deprimerende".[11]
Hun vendte tilbage til Danmark i 2013 som kontorchef for Public Diplomacy og kommunikation i Udenrigsministeriet, en stilling hun beklædte indtil 2014, hvor hun blev kontorchef for stabilisering og sikkerhedspolitik fra 2014 til 2015.[12][13]
I 2013, blev Lassen beskrevet som værende en del af den "unge generation af diplomater", hvor hendes omfattende embedsperiode og stillinger i Udenrigstjenesten havde bidraget til ministeriets omstilling til en "global dagsorden".[14]
Lassen blev udnævnt til ambassadør og leder af EU-delegationen i Libanon i 2015. I løbet af denne tid var hun 'Diplomat in Residence' ved American University i Beirut og Fellow ved Issam Fares Institute.[15] Hun deltog i Bilderberg-konferencen i 2015 som EU-ambassadør.[16]
I 2019 vendte hun tilbage til Danmark som politisk direktør og vicedirektør for udenrigspolitik i Udenrigsministeriet, før hun blev Danmarks ambassadør i USA i 2022.[17][18] Under ambassadørrokaden i 2023 blev Lassen udnævnt til Danmarks faste repræsentant ved FN, og fik til opgave at stå i spidsen for det danske kandidatur til en plads i FN's Sikkerhedsråd i 2025.[19][20] Den 6. juni 2024 blev Danmark med 184 stemmer valgt til FN's Sikkerhedsråd fra den vesteuropæiske gruppe (WEOG), og Lassen vil dermed repræsentere Danmark i landets femte omgang i Sikkerhedsrådet i en toårig periode fra 2025-2026.[21][22]
Hæder
[redigér | rediger kildetekst]Lassen har fungeret som Udenrigsministeriets repræsentant i Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og medlem af Dansk Udenrigspolitisk Selskabs Advisory Board.[23]
Nationale
[redigér | rediger kildetekst]Referenceliste
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Altinget person — Christina Markus Lassen". www.altinget.dk. Hentet 2023-11-04.
- ^ "European Conference | Christina Markus Lassen". euroconf.eu. Arkiveret fra originalen 4. november 2023. Hentet 2023-11-04.
- ^ "Linkedin profile – Christina Markus Lassen". Linkedin.com. Hentet 4. november 2023.
- ^ "The Middle East in Turmoil: The Syrian Revolution as Seen from Inside". cmes.fas.harvard.edu (engelsk). Hentet 2023-11-04.
- ^ Fokus, Ritzau (2020-12-17). "Fylder 50 år". www.kendte.dk. Hentet 2023-11-04.
- ^ "European Conference | Christina Markus Lassen". euroconf.eu. Arkiveret fra originalen 4. november 2023. Hentet 2023-11-04.
- ^ "New Permanent Representative of Denmark Presents Credentials | UN Press". press.un.org. Hentet 2023-11-04.
- ^ "Vidne til verdens gode og dårlige sider | jv.dk". jv.dk. 2020-12-17. Hentet 2023-11-04.
- ^ Phillips, Christopher (2020-07-01). The Battle for Syria: International Rivalry in the New Middle East (engelsk). Yale University Press. s. 78. ISBN 978-0-300-24991-0.
- ^ Federspiel, Ulrik (2020-05-27). Et diplomatisk liv. Gyldendal Business. ISBN 978-87-02-22803-8.
- ^ "Vidne til verdens gode og dårlige sider | jv.dk". jv.dk. 2020-12-17. Hentet 2023-11-04.
- ^ "European Conference | Christina Markus Lassen". euroconf.eu. Arkiveret fra originalen 4. november 2023. Hentet 2023-11-04.
- ^ "New Permanent Representative of Denmark Presents Credentials | UN Press". press.un.org. Hentet 2023-11-04.
- ^ "Tunge diplomater flyttes rundt i verden". Finans. 2014-10-28. Hentet 2023-11-04.
- ^ "European Conference | Christina Markus Lassen". euroconf.eu. Arkiveret fra originalen 4. november 2023. Hentet 2023-11-04.
- ^ Zielinski, Aleksander M. "Bilderberg Participants Database for Publication". Hentet 4. november 2023.
- ^ "Diplomatic representation in the US – 2022 World Factbook Archive". www.cia.gov. Hentet 2023-11-04.
- ^ "Danmarks nye ambassadør i USA møder sin amerikanske kollega". Berlingske.dk. 2022-07-18. Hentet 2023-11-04.
- ^ "Ambassadørrokade: Holdet sat til EU-formandskab og medlemskab af Sikkerhedsrådet | Udenrigsministeriet". via.ritzau.dk. Hentet 2023-11-04.
- ^ "Dansk USA-ambassadør bliver FN-ambassadør | Nyheder". DR. 2023-03-03. Hentet 2023-11-04.
- ^ "Danmark er blevet stemt ind i FN's Sikkerhedsråd". DR. 2024-06-06. Hentet 2024-06-10.
- ^ "Danmark med kurs mod prestigefyldt råd - TV 2". nyheder.tv2.dk. 2024-06-06. Hentet 2024-06-10.
- ^ "European Conference | Christina Markus Lassen". euroconf.eu. Arkiveret fra originalen 4. november 2023. Hentet 2023-11-04.
- ^ "Modtagere af danske dekorationer". www.kongehuset.dk. Hentet 2023-11-04.