Christian Wolff (filosof)
Ikke at forveksle med Christian Wulff.
For alternative betydninger, se Christian Wolff. (Se også artikler, som begynder med Christian Wolff)
| Christian Wolff | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 24. januar 1679  Wrocław, Polen |
| Død | 9. april 1754 (75 år) Halle, Sachsen-Anhalt, Tyskland |
| Nationalitet |  Tysk |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Friedrich-Schiller-Universität Jena (fra 1699), Leipzig Universitet |
| Elev af | Ewald Friedrich von Hertzberg, Kaspar Neumann |
| Medlem af | Royal Society (fra 1710), Académie des sciences, Det Preussiske Videnskabsakademi (fra 1711), Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab, Ruslands Videnskabernes Akademi |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, matematiker, jurist, filosof |
| Fagområde | Metafysik, matematik, uddannelsessystem, filosofisk logik, retsvidenskab med flere |
| Arbejdsgiver | Leipzig Universitet, Philipps-Universität Marburg (1723-1740), Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg (fra 1706) |
| Arbejdssted | Leipzig, Halle, Marburg |
| Elever | Joachim Georg Darjes, Jakob Carpov[1], Mikhail Lomonosov, Ewald Friedrich von Hertzberg, Samuel Klingenstierna |
| Bevægelse | Rationalisme |
| Påvirket af | Ehrenfried Walther von Tschirnhaus, Gottfried Wilhelm Leibniz |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Fellow of the Royal Society |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Christian (von) Wolff (Wolf eller Wolfius, født 24. januar 1679 i Breslau, død 9. april 1754 i Halle) var en tysk friherre, filosof og matematiker med viden på mange områder. Han regnes for en af de vigtigste tyske filosoffer mellem Leibniz (død 1716) og Kant (død 1804).
Wolff udviklede en systematik, som søgte at forene billedet af mennesket som symptom af det system som Gud har skabt med billedet af mennesket som dets årsag. Hans grundlag var Leibnizs teologiske ideer, som placerer mennesket i toppen af skabelsen,
I 1721 holdt Wolff en forelæsning på universitetet i Halle om "kinesernes etik". Hans konklusion var, at etikken kunne bygges på fornuften alene uden indflydelse fra religionen. Det var imod den herskende pietistiske retning under ledelse af August Hermann Francke i Preussen, og Wolff blev udvist af landet. Han blev professor i matematik og filosofi ved universitetet i Marburg.
Men efter at Frederik den Store blev konge i Preussen 1740, blev Wolff hjemkaldt, udnævnt til kansler for universitetet i Halle og adlet til "rigsfriherre". Herefter fik Wolff meget stor indflydelse i tysk filosofi.
Det siges[hvem?] til og med, at Wolff "lærte filosofien at tale tysk". Han øvede stor indflydelse på Kant, hvis filosofi brød Wolffs indflydelse, samt på den schweiziske diplomat og retsfilosofiske forfatter Emerich de Vattel.
Wolff anses for at have indført oplysningstidens filosofi i Tyskland. Wolffs system indførte fornuften i teologien, men uden at gå til de yderligheder helt at udelukke religionen fra filosofien som mange franske oplysningsfilosoffer gjorde. Det var i høj grad wolffianismen, der fik indflydelse på den danske oplysningstid, og fra omkring 1750 var det Wolffs system, der blev undervist på de danske universiteter.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Wolf, Christian i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928)
- The Ontology of Christian Wolff: Existence as complement of possibility
 | Spire Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |