Spring til indhold

Christen Larsen (politiker, 1840-1923)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Christen Larsen
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
21. januar 1890 – 20. april 1892
ForegåendeHans J. Dønnergaard
Efterfulgt afJens Clemen Nielsen
ValgkredsSvinningekredsen
Personlige detaljer
Født24. september 1840
Død27. oktober 1923 (83 år)
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Christen Larsen (født 24. september 1840 i Sønder Jernløse Sogn, død 27. oktober 1923 i Hagendrup) var en dansk gårdejer og politiker. Han var medlem af Folketinget fra 1890 til 1892.[1]

Larsen blev født i Sønder Jernløse Sogn syd for Holbæk i 1840. Han var søn af gårdejer Lars Jensen og lærte landbrug på farens gård hvor han hjalp til indtil han i 1865 flyttede til en gård i Hagendrup i Bregninge Sogn øst for Kalundborg, som han havde giftet sig til.[1]

Han var sognerådsmedlem fra 1871 til 1876 og sognerådsformand fra 1883 til 1888. Han var amtsrådsmedlem i Holbæk Amt fra 1892 til 1898, medlem af skolekommissionen fra 1874 til 1876 og fra 1880 til 1882. Han var også formand for Ballebjerg Mejeri, taksationsmand i Østifternes Kreditforening og forligsmægler i tyendesager.[1]

Larsen blev valgt til Folketinget i Svinningekredsen ved folketingsvalget i 1890 og sluttede sig til Det forhandlende Venstre. Han søgte ikke genvalgt i 1892 eller senere.[1]

Han døde i Hagendrup i 1923.[1]

  1. ^ a b c d e Emil Elberling; Victor Elberling (1950), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. II, København, s. 2-3