Spring til indhold

Chicagoprincipperne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
"Kimære" med tørklæde, Chicago Universitet (2009).

Chicagoprincipperne (engelsk: The Chicago Principles) eller Chicago-deklarationen (engelsk: The Chicago Statement) er en række tiltag, der retter sig mod ytringsfrihed, forskningsfrihed og åndsfrihed på universitetscampusser i USA.

Principperne trådte i kraft på University of Chicago i 2014 på baggrund af rapporten "Report of the Committee on Freedom of Expression".[1] Per maj 2022 har 86 amerikanske Colleges og universiteter, blandt andet Princeton University som det første, indoptaget eller støttet lignende forordninger.[2]

Kritikere har indvendt at der er tale om en 'reklamekampagne' fra Chicagouniversitetets side,[3] eller en måde hvorpå man kan ignorere studenteraktivisme.[4] Indvendinger imødegås med udsagnet om at universiteter netop skal beskytte åben og fri debat af 'synspunkter'.[5]

I Danmark er det blevet indvendt at man bør indføre sine egne principper, ikke amerikanske, efter amerikanske forhold og standarder.[6] Desuden er der forskel på dansk og amerikansk lovgivning med hensyn til ytringer som krænker straffelovens § 266b (racismeparagraffen). "Akademisk frihed" kan gradbøjes på mange vis, et forhold Chicagoprincipperne hævdes ikke at tage forbehold for.[6]

Juraprofessor Geoffrey R. Stone, der var med til at grundlægge Chicagoprincipperne, er selv imod at staten blander sig i akademisk frihed, med mindre "racisme" er involveret.[7]

Fra rektoratet ved Københavns Universitets side indvendes at Universitetsloven i forvejen per kapitel 1, § 2. Stk. 2: dikterer at: ”Universitetet har forskningsfrihed. Universitetet skal værne om universitetets og den enkeltes forskningsfrihed og om videnskabsetikken”.[8][9]

  1. ^ Zimmer, Robert J.; Isaacs, Eric D.; et al. "Report of the Committee on Freedom of Expression". uchicago.edu. Committee on Freedom of Expression at the University of Chicago.
  2. ^ "Chicago Statement: University and Faculty Body Support". thefire.org. 5. april 2022.
  3. ^ "When "Free Speech" Is a Marketing Ploy". Slate.com, 23. marts 2018.
  4. ^ "What University Of Chicago Students Think Of Their School's Campaign Against 'Safe Spaces'". ThinkProgress, 27. august 2016.
  5. ^ Kingkade, Tyler (15. maj 2015). "Purdue Takes A Stand For Free Speech, No Matter How Offensive Or Unwise". Huffington Post.
  6. ^ a b Uniavisen (1. december 2021): "Universiteterne bør formulere deres egne principper for den fri debat, ikke politikerne".
  7. ^ Uniavisen (1. juni 2022): "Manden bag Chicago-principperne advarer mod at lovgive om hans eget kodeks".
  8. ^ Danskelove.dk: "Universitetsloven". Retsinformation, LBK nr. 778 af 7. august 2019. (Gældende).
  9. ^ Uniavisen (14. juni 2022): "Universitetets kultur for kritisk diskussion er stærkere end Chicagoprincipper".