Spring til indhold

Cenomanere (Aulerci)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Cenomanere. (Se også artikler, som begynder med Cenomanere)
En af cenomanisk guldmønt, fra 5.-1. århundrede f.Kr.
Et kort over Gallien i det 1. århundrede f.Kr., der viser de keltiske stammers relative positioner

Aulerci cenomanerne (Latin: Aulerci Cenomanni) var en gallisk stamme, der boede i det moderne Sarthe-departement under jernalderen og den romerske periode. Cenomanerne var den mest magtfulde af Aulerci-stammerne.[1]

Aulerci Cenomani (eller Aulerci Cenomanni) var en gallisk stamme, der boede i det moderne departement Sarthe i løbet af jernalderen og den romerske periode. Cenomanerne var den mest magtfulde af Aulerci-stammerne. [1]

De nævnes som Aulercos og Aulercis, Cenomanis totidem [alle de samme] af Cæsar (midten af 1. årh. f.Kr.), Aulerci .... Cenomani af Plinius (1. årh. e.Kr.), som Au̓lírkioioi̔ oi̔ Kenománnoi (Αὐλίρκιοιοἱ οἱ Κενομάννοι) af Ptolemæus (2. årh. e.Kr.), og som Ceromannos i Notitia Dignitatum (5. årh. e.Kr.).[2]

n ikke-relateret stamme, der boede nær Massalia i det sydlige Gallien, blev også kaldt cenomanere.[3] En del af cenomanerne eller en anden homonym stamme slog sig ned i det Cisalpine Gallien efter den keltiske invasion af den italienske halvø i det tidlige 4. århundrede f.Kr.[1][3]

  1. ^ a b Kruta 2000, s. 440.
  2. ^ Falileyev 2010, s.v. Aulerci Cenomani.
  3. ^ a b Lafond & Sartori 2006.